fredag den 23. september 2016

Kan vi forvente at Facebook og Apple tager ansvar for kulturen

”Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed,« konstaterede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i august. Det er svært at se udtalelsen som meget andet end en ansvarsunddragelse. Den åbenlyse forklaring på denne unddragelse er, at Zuckerberg vitterlig ikke ønsker at påtage sig det ansvar, som så naturligt kan placeres på Facebooks skuldre. Han ønsker ikke at være hele verdens chefredaktør.

Christian Have har skrevet en bog om
Corporate Cultural Responsibility 
er en virksomheds 
(eller en organisations eller en fonds) 
aktive medansvar for udviklingen, 
genopbygningen, aktiveringen, 
driften eller tilpasningen
af et samfunds kulturelle identifikationsfaktorer 
såsom sproget, musikken, kunsten, 
litteraturen, troen – 
fra det talte ord til den nyeste kunst/media.
Vi er også ved at starte en netværk op,
som skal arbejde med hvordan CCR udvikles i
Danmark
Problemet er blot, at det er han allerede. Med over 1,7 milliarder brugere verden over har han en redaktionel kontrol som ingen andre. Det er Facebook, der styrer, hvilke historier vi ser og ikke ser. Og når de redaktionelle parametre ændres, vækker det verdensomspændende opmærksomhed.
Det har vi set med Facebooks »trending topics«, der ikke længere udvælges af levende mennesker, men blot af algoritmer. Og vi så det endnu tydeligere med censuren af det Pulitzer-vindende fotografi, som netop krævede levende menneskers indblanding, ikke mindst da censuren skulle rulles tilbage.
Så selvfølgelig er Facebook en medievirksomhed. Og selvfølgelig bør Zuckerberg pålægges et redaktionelt ansvar. Et kulturelt ansvar……”

Sådan skrev 
 Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation i går i en ret spændende kronik i Berlingske. Her kritiserer han teknologigiganterne som Apple og Facebook for ikke at være deres ”kulturelle” ansvar bevidst.
Med et ”kulturelt ansvar” favner Have ret bredt og forsøger at sammenfatte både et redaktionelt, teknologisk, moralsk og demokratisk ansvar som monopollignende foretagne ofte har svært ved at håndtere. Derfor bør vi være skeptiske over for giganterne, men også være klar over deres potentialer. Vi skal både skabe en digital dannelse, som gør os alle i stand til at gennemskue deres manipulationer algoritmer, men også skabe en bevægelse der kan få dem til at påtage sig deres ansvar. Have mener at Corporate Cultural Responsibility er et svar. 
Læs hele kronikken her

I sin kronik skriver Charistian Have endvidere:

”Facebook tilhører en kategori af virksomheder, som har et særligt potentiale i forhold til at udvise et sådant kulturelt ansvar: Teknologigiganterne, som både har kolossale mængder af data om deres brugere og banebrydende teknologier, som kan bruges til meget mere end blot profitmaksimering.
Google er det bedste eksempel, vi så vidt har. Med Google Cultural Institute har Google taget ansvar for at sikre alverdens kulturarv, og det sker i fællesskab med et væld af partnere over hele kloden, herunder otte i Danmark, bl.a. Nationalmuseet, Christiansborg og Skagens Museum.
Kort fortalt har Google taget sine skelsættende kompetencer inden for eksempelvis databasesystemer og kamerateknologier og omdannet dem til en vifte af værktøjer, som understøtter kulturinstitutionerne i deres formidlingsarbejde. Samtidig har Google skabt en portal, hvor alle nemt kan gå på opdagelse i alverdens artefakter og fortællinger.
Google bedriver således Corporate Cultural Responsibility på et globalt plan....."

"På denne front bør Facebook således kigge Google over skulderen. Det samme bør Apple i øvrigt. Trods stærke CSR-initiativer inden for uddannelses- og miljøområdet og en stærk røst i den offentlige debat, når det kommer til minoriteters rettigheder, er Apples investeringer i kulturen stadig ganske tæt knyttet til de kommercielle motiver.
Der er med rette stor skepsis over for den rolle, som teknologigiganterne spiller i vores liv.
Med så megen viden om vores gøren og laden, er der grund til at frygte, at de vil misbruge deres magt og skubbe verden (yderligere) i en retning, som end ikke George Orwell havde fantasi til at forestille sig.
Men uden at fortrænge denne skepsis, så lad os også fokusere på det kæmpestore potentiale, som Facebook, Google og Apple har for at skubbe verden i en bedre retning. Ikke blot ved at forbinde os med hinanden, give os søgeresultater og sælge os smarte telefoner. Men ved at tage et proaktivt ansvar for kulturen og det globale samfund, som de er skabt ud af.
De første små skridt er taget. Google fører an, takket være indsatsen for at bevare alverdens kulturarv. Lad os sammen slå et slag for, at de øvrige teknologigiganter ikke blot vil følge trop, men i stedet overhale Google og ivrigt kæmpe om at være både størst og bedst – også når det kommer til at udvise Corporate Cultural Responsibility."



Ingen kommentarer:

Send en kommentar