Gå videre til hovedindholdet

eReolen er et godt offentligt tilbud som borgerne bakker op om

I den forløbne uge kunne man i Altinget læse at Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B Andersen, var forundret over DF-trussel om at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, "hvor over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor".
Det var på baggrund af at DFs kulturordfører i et debatindlæg den 15 marts skrev, at bibliotekernes ”eReolen, er blevet en konkurrent til forlagsbranchen, og hvis branchen ikke finder en fælles løsning, er det måske på tide at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen”.
Du kan her under se hele indlægget af Steen B. Andersen Formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand, Aarhus Kommune (S). I Altinget skriver han:

DF-ordfører mistolker eReolen


Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, truer i Altinget med at tvinge bibliotekerne til at sælge eReolen, hvis branchen ikke finder en fælles løsning.
Jeg er dybt forundret over denne mistolkning af kommunernes eReol hvor alle kommuner og over 250 forlag deltager, mens kun en håndfuld forlag holder sig udenfor.
Bibliotekernes vigtigste rolle er at få mennesker til at læse og blive deltagende, oplyste borgere. Sådan har det altid været og sådan skulle det også gerne være fremover i en digital verden.
Bibliotekernes opgave ændrer sig ikke
Det gør bibliotekerne bl.a. ved at udvælge, indkøbe og udlåne bøger til de mange borgere, der kommer på bibliotekerne. Bibliotekernes opgave og formål ændrer sig ikke af, at verden bliver stadig mere digital, og opgaven er stadig at udlåne bøger, også til de borgere, som foretrækker e-bøger. Bibliotekerne er en del af hele den folkeoplysende idé, der understøtter borgenes deltagelse i folkestyret, og derfor skal bibliotekerne sikre adgang til information og bøger.

Folk står i kø til digitale bøger
Bibliotekernes opgave er fortsat at bidrage til at gøre Danmark klogere, også i en digital verden. Derfor har bibliotekerne også i en årrække investeret i at udvikle nye platforme, bl.a. til at udlåne e-bøger via eReolen. Det sker gennem udvalg og indkøb af e-bøger helt i tråd med de fysiske bøger, her blot digitalt og som én fælles tjeneste.
eReolen er i øvrigt resultatet af samarbejde med en masse forlag, og der er mange forskellige aftaler bag. Over 250 forlag er i dag med i eReolen, som således har været en væsentlig spiller i at udvikle e-bogsmarkedet og skabe flere digitale læsere i landet. Men det koster at købe ind i overensstemmelse med de mange aftaler, og det koster at drive servicen, hvorfor langt de fleste kommuners biblioteker begrænser udlånet af e-bøger til f.eks. tre pr. måned, og borgerne må mange steder stå i kø til de digitale bøger. Det sker selvfølgelig også for at stimulere markedet.

eReolen har i sin startfase fungeret som isbryder for det danske e-bogsmarked, og eReolen blev den faktor, der for alvor satte gang i e-bogslæsning i landet og stimulerede forlagene til at tænke i de nødvendige nye baner for dette særlige markeds muligheder.
Positiv udvikling i Danmark 
E-bogsmarkedet ser da også stadig ud til at være i en positiv udvikling i Danmark, i modsætning til USA, hvor det er stagneret. Der har bibliotekerne heller ikke fået lov at være med til at udvikle markedet på samme vis som i Danmark. I Danmark så vi f.eks. i fredags, at det andetstørste forlag Lindhardt & Ringhof kunne præsentere det bedste årsresultat nogensinde. Det sker efter et år 2015, hvor forlaget har investeret et tocifret millionbeløb i sit ambitiøse digitaliseringsprojekt og indgået en flerårig kontrakt med eReolen.
I Biblioteksforeningen arbejder vi stadig på at udbrede danskernes lyst til at læse, og derfor mener vi, at det er nødvendigt, at bibliotekerne har lov til at indkøbe og udlåne bøger til de borgere, som betaler til dem over skatten. Det skal ske i samarbejde og med det mål at gøre borgerne og Danmark klogere.

At privatisere eReolen løser ikke den udfordring, som digitaliseringen skaber for os alle, og man kan spørge om, hvorvidt Alex Ahrendtsen overhovedet ønsker, at biblioteker skal udlåne digitale titler?




Samtidig påpeger bestyrelsesformanden for foreningen eReolen, Jacob Heide Petersen, faktuelle fejl i Alex Ahrendtsens debatindlæg. Bl.a er ikke korrekt, at e-bøgerne på eReolen stilles gratis til rådighed. Bibliotekerne betaler for hvert eneste digitale udlån og gennemsnitsbetalingen for e-bøger lå i 2015 på 15 kroner per udlån svarende til i alt 17 millioner kroner i 2015. Se indlæg her

I forlængelse af Alex Ahrendtsens debatinlæg anklages han nu af Mogens Jensen (S) for at ville ødelægge ”den danske bibliotekstradition.” Se indlæg her 
Striden om eReolen er udløst af nogle få forlags udtræden af samarbejdet. Som jeg også har gjort opmærksom på tidligere i Altinget, så er der masser af forlag som bakker op om eReolen. Se Masser af forlag bakker op om eReolen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe