mandag den 21. december 2015

Landets næststørste forlag advarer mod boykot af eReolen

Sådan skriver Politiken i dag, hvor Lindhardt og Ringhof mener, at det er muligt at få en fin forretning, selv om eReolen har stort udvalg, men Gyldendal siger de ikke vil gentage avisernes digitale fejl.


Interessant betragtninger oven på nogle ugers debat, hvor nogle få forlag har meddelet at de ikke længere vil stille e-bøger og lydbøger til rådighed for bibliotekernes eReolen
Politikens journalist CARSTEN ANDERSEN er en af de jornalister der har skrevet mest om konflikten, og det gør det derfor ikke mindre interresant at han i dag er gået tættere på, ikke bare biliotekerne, men hele udviklingen af det digitale marked, for i virkeligheden er udfordringerne gemt i den udvikling. Det kræver nemlig nye forretningsmodeller at agere på det marked.
     Se gennemgang af debatten 
I artiklen beskriver han de udfordringer der er opstået, på baggrund af at 5 forlag har sagt farvel til bibliotekernes udlånsportal, eReolen. Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk, mens 250 andre forlag har valgt at blive.

Af artiklen fremgår "Fra 1. januar trækker de flere tusinde digitale titler ud af bibliotekerne, fordi de mener, at eReolen ødelægger muligheden for at opbygge et kommercielt e-bogsmarked. Ude på sidelinjen har forhandlerne fra landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof (L&R) stået og set måbende til, for lige før Gyldendal opgav at forhandle videre, indgik L&R en ny, toårig aftale med bibliotekerne.

»Måske findes der en grund til, at de øvrige forlag handler, som de gør, men vi kan ikke se den. Jeg er optaget af væksten i vores digitale forretning, og vi kan konstatere, at den vokser konstant og hurtigt, og vi har ikke oplevet eReolen som nogen ulempe«, siger Lars Boesgaard, administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof.

I et længere debatindlæg i dagens avis appellerer han til sine kolleger om at vende tilbage og få afsluttet forhandlingerne med eReolen. Ifølge Lars Boesgaard vil store internationale spillere som Google, Amazon og Apple før eller siden ændre det danske bogmarked grundlæggende. Og han mener, at eReolen på det tidspunkt er en god allieret at have.
Amazon kommer

»Der er ingen tvivl om, at de store aktører er på vej ind i Danmark. I øjeblikket føler de sig frem, men vi kan mærke, at de nærmer sig. De var der som et søm, da vi offentliggjorde vores store digitaliseringskampagne. Dagen efter blev vi kontaktet af Amazon«, siger Lars Boesgaard med henvisning til forlagets projekt om at digitalisere 15.000 bøger inden for de kommende to år.
Som han ser det, er det store problem med eReolen lige nu ikke, at bibliotekernes udlån forhindrer, at man kan opbygge et kommercielt marked. Problemet er derimod, at der er alt, alt for få digitale bøger.
»Ved udelukkende at fokusere på nyheder og bestsellere i digitaliseringen svigter forlagene ikke kun de forfattere, hvis værker står i kælderen og samler støv. De svigter også langt hoveddelen af deres øvrige forfattere, som derved bliver afskåret fra at være i kontakt med læserne. Det er synd for forfatterne, og det er ærgerligt, at vi ikke får skabt det moderne danske bibliotek med et gigantisk udvalg af e-bøger inden for alle genrer«.
For to år siden havde forlagene også en konflikt med eReolen. Dengang betød konflikten, at de store forlag trak alle deres digitale titler tilbage fra eReolen og opbyggede deres helt egen udlånsportal.
»Erfaringerne fra den sidste boykot skræmmer, for vi kunne jo se, at udlånet på eReolen bare fortsatte. Jeg var selv med i den boykot, og det eneste, vi oplevede, var, at de små forlag og selvudgiverne fyldte pladsen på eReolen op«, siger Lars Boesgaard."
Læs selv hele artiklen eller debatindlæget på side 5 i dagens papiravis

Eller se


fredag den 18. december 2015

Bibliotekerne er til for borgernes skyld - også når bøgerne bliver digitale

I morges deltog jeg i debat på P1 morgen. Debatten handlede om hvorfor nogle få forlag ikke vil sælge deres bøger til eReolen, og hvordan vi kunne finde nogle fornuftige og langtidsholdbare løsninger.  Jeg har linket til udsendelsen herunder. Overskriften blev "Opblødning mellem biblioteker og forlag" hvilket for mig var temmelig overraskende set i lyset af den forudgående debat i dagspressen.

Når man har fulgt de seneste ugers debat om bibliotekernes e-bogs tjeneste eReolen, kunne det ellers godt lyde som om biblioteker og eReolen i særdeleshed er samfundsskadelige og derfor er der fem forlag som ikke længere vil leverer til eReolen. Men proportionerne er at fem forlag har givet udtryk for at de ikke længere vil være med, mens der er 250 andre stadig er med, herunder det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof, som ser det som en god forretning. L&R er også landet andets største forlag, så det er altså heller ikke de store mod de små, som man ellers også kunne få indtryk af.
LÆS Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof

I sådan en debat er det værd at bemærke at bibliotekernes formål er at få mennesker til at læse og blive klogere. Det gør de bl.a. ved at udlåne bøger. Sådan har det været altid og det ændre sig ikke at at bøgerne bliver digitale.

Jeg er ikke en del af forhandlingerne mellem eReolen og forlagene, men som direktør i Danmarks Biblioteksforening følger jeg naturligvis forhandlingerne nøje og er interesseret i de bedste løsninger for borgere og samfund. Det er jo skatteborgernes penge der bruges og et politisk formål der udfoldes.

Derfor er det også så ærgerligt når faktuelt forkerte oplysninger kommer til at præge debatten. F.eks. citerede JP Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) for at "han har fuld forståelse for, at forlagene har valgt at trække sig."

»Vi kan ikke have, at bibliotekerne med skattekroner i ryggen udkonkurrerer de private. Bibliotekerne har en rolle i forhold til almindelig samfundsoplysning, men måske vil det være rimeligt at indføre en vis friktion i systemet, så man skal vente på sin e-bog, ligesom man kan vente på en fysisk bog.«

Det er en problematisk påstand, fordi der netop er ret stor friktion på udlånet af e-bøger i eReolen. En del forlag vælger en licensmodel for mange af deres nye udgivelser og for bestsellere. Den model fungerer ligesom med den fysiske bog. Endog mere restriktivt. Biblioteket køber én e-bog, som kan udlånes til én borger ad gange, som vi kender det fra den fysiske bog, men biblioteket må kun udlåne e-bogen 4 gange, så skal de købe den igen. I de fleste kommuner har bibliotekerne endvidere indført yderlige restriktioner, sådan at man som borger kun kan låne 3 e-bøger pr måned. Alt samme begrænsninger der er indført sådan at der stadig vil være et kommercielt salg. 


Af debatten kunne man også få det indtryk at eReolen ophører med at eksistere. Men proportionerne i de manglende forlagsaftaler betyder, at det nuværende titelantal hos eReolen falder fra godt 12.000 e-bøger til ca. 8.000 e-bøger, og fra ca. 5.000 lydbøger til ca. 4.000 lydbøger. I løbet af næste år får eReolen til gengæld tilført nogle flere e-bogstitler fra landets næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, der som det eneste af de store forlag har indgået en ny, toårig aftale med bibliotekerne samt en aftale om digitalisering af forlagets bagkatalog (dette afsnit tilføjet 18.12 kl 20.07)

Det digitale marked udfordrer alle
Men ingen tvivl om, at ikke alle forlag befinder sig lige godt på det digitale marked. Spøgsmålet er om det er eReolens skyld? og der kan stilles mange spørgsmål til den digitale udvikling. 

  • Er det bibliotekstilbuddet eller den digitale udvikling som sådan der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalingsstrømme? Hvordan har udviklingen været med film og musik? Er det fornuftigt at basere forventninger om fremtidig salg på det digitale område på historiske data? 
  • Skyldes den reducerede betalingsvillighed muligheden for udlån eller handler det om betalingsvillighed for digitale produkter generelt? 
  • Kan det manglende salg af e-bøger skyldes at prisen er for høj? 
  • Kan faldende indtægter skyldes en forkert model? At det er vanskeligt at sælge digitale produkter som styksalg (jf. Netflix, Spotify, Amazon Prime)?
Bibliotekerne er interesseret i at der er en sundt marked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger, samtidig med at vi sikrer borgerne har en rimelig adgang til litteraturen inden for en begrænset offentlig økonomi. Det handler både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og muligheden for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger.

Det har også være baggrunden for at at bibliotekerne gerne ville være med til at udvikle e-bogsmarkedet og investere i at give endnu flere borgere mulighed for læser. Det har være vigtigt for bibliotekssektoren at kunne tilbyde e-bøger, fordi de giver mulighed for at nå nye brugergrupper. Vel vidende at det koster og det for nuværende ville være væsentligt billigere kun at udlåne fysiske bøger,

Derfor er jeg også ked af når forhandlinger bryder sammen og nogle enkelte forlag siger fra og forhindre bibliotekerne i at købe bøger. Altså e-bøger, for de fysiske bøger har bibliotekerne i følge loven ret til at købe og udlåne, ellers kunne vi risikerer hvert år at skulle ud og pille bøger ned fra fra reolerne fra de forlag som pludselig ikke har lyst at sælge deres bøger til bibliotekerne. Den lov gælder bare ikke e-bøgerne, så derfor er vi i den kedelige situation at der nu er fem forlag der piller alle deres e-bøger ned fra eReolen.

Løsninger og forhandlinger kræver dialog og samtale, så derfor er det ærgerligt hvis ikke parterne ønsker at deltage, det er heller ikke fremmende når tonen skærpes som f.eks. i JP den 17. december hvor adm. direktør i People’s Press Jan Degner udtalte »Vi kan ikke leve med statsligt pirateri, der er til stor skade for danske forfattere og forlag«. Eller når Bogmarkedet fra samme mand skriver at eReolen kun har holdt ét møde, hvor han "gætter på, at eReolen har haft en strategi om, at ’nu får vi de store med, og så bagefter tryner vi de små’." Ud over det det ikke er rigtigt, så er det jo ikke fremmende for dialogen eller forhandlingerne at udtrykke sig på den vis eller kun komme til ét møde.

Derfor var det også med en vis spænding at jeg skulle deltage i debat på P1 morgen med netop Jan Degner, men heldig vis udviklede samtalen sig positivt. Han kom med åbent sind og beviste tesen om at dialog fremmer forståelsen. Godt nok ser det stadig ud til at forlaget tækker sig fra eReolen den 1. januar 22016, men til gengæld lovede han at komme tilbage til nye forhandlinger, og på mig lød det som om han denne gang ikke kun ville komme med ét ultimativt krav om, at alt skal køre på betingelser af deres licensmodel, som var kravet da de forlod forhandlingerne, men at man indleder en reel dialog om hvordan også dé kan komme med ombord sammen med de 250 andre forlag.

Men det kan I jo selv høre
 (denne blog er rettet i enkel formuleringer den 19.12 og et afsnit tilføjet 18.12)

Opblødning mellem biblioteker og forlag
Lånere på bibliotekernes digitale lånesystem eReolen kommer fra nytår til at kigge langt efter titler fra de store forlag Gyldendal, Peoples Press og Politikens Forlag, der alle har valgt at trække sig fra samarbejdet. Årsagen - og stridens kerne - er betalingen og vilkårene for udlån. Medvirkende: Jan Degner, adm. direktør People's Press; Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening.

onsdag den 16. december 2015

Det digitale indre marked til debat i folketingets kulturudvalg idag #EUPOL

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked. Det har jeg tidligere skrevet om i EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Målet med et digitalt indre marked er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne. Det kan der være megen fornuft i.

I dag er der så høring på Christiansborg om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa. Den vil jeg følge med interesse.

Indledningsvis kan vi konstatere at der i det bilag som folketingets kulturudvalg bygger deres høring på er væsentlige fejl. Se 

Af dette bilag fremgår det at man i Danmark slet ikke operer med undtagelser.

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opereres med begrænsninger og undtagelser. Vilkår, som sikrer bibliotekerne ret til og mulighed for i det hele taget at købe og udlåne bøger. Det er ikke blot ærgerligt, at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger, der er forkerte, det er overraskende og ikke normal standard. Vi må gå ud fra, der er tale om en beklagelig misforståelse.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvilken betydning det digitale indre marked har for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne fysiske bøger. Specielt i forhold til e-bøger, da det nugældende direktiv ikke omfatter de digitale materialer, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder.

II. Grænseoverskridende brug af indhold til forskning og undervisning
”Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?

I EU’s lovgivning om ophavsret12 findes der muligheder for undtagelser, når det gælder handikappede, arkiver, museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioners brug af materiale, der er beskyttet af ophavsret. Undtagelserne er imidlertid valgfrie. Hver land har besluttet, hvor mange og hvordan undtagelser inkluderes i national lovgivning. I nogle lande skal myndigheder kompensere rettighedshavere for de tabte indtægter, undtagelserne måtte medføre. Danmark operer slet ikke med undtagelser.”

Og på side 6 skriver man
"Kommissionen meddelelse taler om at harmonisere undtagelserne for at sikre større retssikkerhed og klarhed. Det tyder på, at Kommissionen vil foreslå en revision af disse regler i InfoSoc-direktivet om ophavsret. Kommissionen specificerer dog ikke, hvordan reglerne skal harmoniseres, om det skal ske via en forordning eller et direktiv, og om det fortsat skal være muligt at have modeller som den danske uden undtagelser, der i stedet bygger på aftaler."

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opererer der med undtagelser. De undtagelser som giver bibliotekerne lov at købe og udlåne bøger bygger på undtagelser. Det er ærgerligt at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger der er forkerte.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvad det betyder for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne bøger. Altså de fysiske, for det gælder ikke med de digitale, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

At vi har undtagelser er som nævnt undtagelser er afgørende for biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Dog må jeg sige, at jeg savner en tilbundsgående argumentation fra kommusionen, på hvad udtrykket "digitalt indre markend dækker".

De har talt om det i et år og der er jo en sproglig parallel til det det "Indre marked" som EU gennemførte i 1986 for fysiske varer. Men jeg synes ikke man blot kan paralleliserer en fysisk varer med en digital. Der er flere væsen forskelle og der er en række udfordringer, som de ikke har adresseret fra kommisionen, heller ikke i det seneste store udspil om  EU-ophavsret 

Men der er også en del kritiske røster. F.eks, mener Alex Ahrendtsen DF
Kulturordfører at forslaget truer film- og forlagsbranchen. Hvis der indføres et grænseløst europæisk marked uden geoblokeringer og landerettigheder, vil vor mangfoldige europæiske filmindustri bukke under - du kan se hans argumentation her 

Se mere om høring

Blokken er redigeret kl. 13.27 den 16/12-2015

torsdag den 10. december 2015

Modernisation of EU Copyright rules: yes, but…

Yesterday I wrote about EU making copyright rules fit for the digital age Commission takes first steps to broaden access to online content and outlines its vision to modernise EU copyright rules see EU copyright
See more comments  in danish EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Today EBLIDA and IFLA comment on the European Commission’s Communication on modernising EU copyright rules. 


Modernisation of EU Copyright rules: yes, but…


EBLIDA, the European Bureau of Library, Information and Documentation Associations, and IFLA, the International Federation of Library Associations and Institutions, welcome the Communication of the European Commission Towards a modern, more European copyright framework released 9 December 2015. 

European cultural diversity, education and research is of primary importance to Europe's creative economy and needs to be supported by an up to date copyright framework that will keep pace with technological evelopments and support increased cross-border access to library and archive content. Further to EBLIDA’s comment on the Digital Single Market Strategy  we support the EU Commission’s objectives of making EU copyright rules fit for the digital age and of building a modern and more European copyright framework.

VicePresident ANSIP’s aim to widen people's access to cultural content online and Commissioner Oettinger’s plan for further reform to make a copyright environment that is stimulating, fair, rewards investment in creativity andmakes it easier for Europeans to access and use content legally will take Europe in the right direction for the digital environment.

EBLIDA President Jukka Relander said,Because libraries and archives in Europe do not have uniform exceptions and limitations available to them in their member states, they cannot effectively share information across Europe’s borders. Citizens in the 28 EU member states have different and unequal access to information. 21st century libraries and archives need legal certainty to ensure that they can achieve their public service missions of providing free access to information to help build an innovative and inclusive society. EBLIDA agrees with the EU Commission that widening access to content across the EU is necessary and welcomes the opportunity to participate in consultations that consider exceptions to copyright rules for an innovative and inclusive society.”

IFLA President, Donna Scheeder added: “We welcome the Commission’s commitment to copyright exceptions and limitations related to knowledge, research and education being a key priority of the coming Digital Single Market.

That the Commission is considering new exceptions and limitations to permit text and data mining, remote consultation of library holdings and digital preservation demonstrates its understanding of the challenges libraries and archives face in the digital age.”

Both EBLIDA and IFLA note that there are critical issues for libraries that are not expressly included in the current communication. We will make sure that during this process to modernise EU copyright rules, the Commission also considers other issues that would benefit library and archive users, such as ensuring cross-border access by all citizens to information via libraries and archives, protecting statutory exceptions and limitations to copyright frombeing overridden and undermined by contractual clauses and introducing legislation to address the challenges of e-lending, to name but a few. We welcome the intention to ratify the Marrakesh Treaty 2013, but note that after two years there is still no proposed target date for achieving this.

Our organisations look forward to working closely with the Commission to ensure library issues are fully considered with the full participation of the European library community. 

Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof

Det er netop blevet offentliggjort at forlaget Lindhardt og Ringhof indgår ny 2 årig aftale med eReolen. Titlerne fra Lindhardt og Ringhof er de mest udlånte på eReolen. så det tror jeg vil have stor betydning for hvordan resten af forlagsbranchen indgår de fremtidige aftaler. 

Jeg noterer mig at Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard i deres pressemeddelelse udtaler:

"Aftalen sikrer den bedst mulige indtjening for Lindhardt og Ringhofs mange forskellige forfattere og forfatterskaber. Der har været debat i medierne, om at bibliotekernes udlån af e-bøger ødelægger det kommercielle digitale marked,  
Lindhardt og Ringhof har den holdning, at vi ikke ønsker at stille os imellem forfatterne og deres læsere på eReolen ved at boykotte bibliotekerne. På den anden side ønsker vi at beskytte og udvikle det kommercielle digitale marked. Vi har derfor valgt dialogens vej og opnået en fleksibel aftale, der sikrer begge dele,” 
Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard
Det er værd at bemærke at det netop er dette forlag der går forrest i de nye aftaler om borgernes adgang til e-bøger vi bibliotekerne. Lindhardt og Ringhof er Danmarks største digitale forlag med en bred udgivelsesportefølje af e-bøger og lydbøger. Forlaget annoncerede i sommer et stort projekt, hvor Lindhardt og Ringhof fordobler antallet af e-bøger i Danmark på to år og digitaliserer mere end 15.000 danske værker.
Billedresultat for ereolen

Bibliotekerne satser på digital litteratur
Man kan også spore glæder hos folkene bag eReolen. Den digitale litteraturformidling er stigende. Alene i 2015 har ’eReolen’ haft mere end 320.000 unikke brugere og alle titler på ’eReolen’ bliver udlånt. Det er en udvikling, der er i god tråd med bibliotekernes ønske om at nå nye målgrupper og især børn og unge via de digitale platforme, hvilket den nye aftale underbygger:

”Med aftalen kan vi få fat i flere læsere og formidle litteratur til dem, der måske ikke kommer forbi bibliotekerne til daglig. Her er netlydbøger en anden måde at møde litteraturen på, der styrker flere borgeres mulighed for at opleve glæden ved litteraturen på en ny måde og inspirere de lidt mere læseuvante til også at læse e-bøger eller fysiske bøger.Vi satser digitalt og særligt på børn og unge, der er åbne overfor de platforme. Det vil vi udnytte til at få flere børn og unge til at læse og interessere sig for litteratur”, siger Jakob Heide Petersen i deres pressemeddelelse 

onsdag den 9. december 2015

Kampen om bibliotekspengene - hvad er op og ned?


E-bøgerne fylder mere og mere på bibliotekerne, men forfatterne får ikke bibliotekspenge for dem. Hvordan håndterer man en ny virkelighed på bogmarkedet? Det skal politikerne nu finde ud af for i dag starter forhandlinger i folketinget om biblioteksafgift som i dag kun tildeles ud fra fysiske bøger

Berlingske havde forleden, en god oversigt over det lidt indviklede system, der ligger bag biblioteksafgiften - 175 mio. kr. som kulturministeriet, hvert år uddeler som kulturstøtte til de danske forfattere. Fordelingsmodellen bygger på et sindrigt system, hvis hovedelement er hvor mange eksemplarer af en forfatters bøger bibliotekerne har stående på hylderne.

Se Kulturministeriet: Biblioteksafgift

I Danmarks Biblioteksforening har vi længe ønsket at ændre på fordelingen, så forfatterne også kan få kulturstøtte baseret på udlån af deres e-bøger. Det blev tydeligt at det var et ønske biblioteksforeningen stod alene med, da kulturministeren i 2012 nedsatte Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik, hvor der var repræsentanter fra forlag, forfattere, musikere og flere andre interessenter. Da det hurtigarbejdende udvalg i april 2015 afleverede deres rapport, var DB de eneste som ikke syntes anbefalingerne var tidssvarende, fordi en forsvindende lille del af biblioteksafgiften fremover skal gå til e-bøger. En pulje som stiger fra 4% til 8% i årene 2018 til 2021. Allerede i dag afspejler det ikke virkeligheden.

Da DB stod alene med ønsket om at få biblioteksafgiften mere i sync med et stadig mere digitalt medieforbrug, vakte DBs indsigelse ikke den store opmærksomhed da rapporten blev offentliggjort.

Det gjorde det til gengæld, da DF i Altinget,foreslog at ”kendte forfattere, der i dag 'scorer kassen' på biblioteksafgiften, fremover skal modtage færre penge. Til gengæld skal flere forfattere have penge for at have bøger på bibliotekernes hylder.” i anledning af folketinget snart tager fat på forhandlingerne om afgiften.

Derfor benyttede Danmarks Biblioteksforening lejligheden til at bakke om Dansk Folkepartis forslag om at ændre på fordelingen, og samtidig rejse debatten om den digitale del af afgiften. Det udsendte vi pressemeddelelse om, og det har ført til en del debat flere steder.

For DB handler det primært om at understrege vigtigheden af at afgiften også understøtter den digitale udvikling. E-bøger giver borgerne en lettere adgang til litteratur, og giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle litteraturen, så afgiften bør i det mindste afspejle den digitale udvikling på området eller endnu bedre bidrage til at fremme en digital udvikling. Man kunne lade ordningen afspejle udviklingen ved at lade den digitale komponent stige automatisk i takt med det digitale udlån. Allerede på nuværende tidspunkt er overstiger bibliotekernes digitale udlån procentsatsen på 4 procent.

Et incitament for at ændre biblioteksafgiften er også at det kan gøre det lettere for bibliotekerne at få lov at udlåne e-bøger.

I øjeblikket har flere kendte forfattere som Hanne-Vibeke Holst og Elsebeth Egholm trukket sig fra bibliotekernes fælles udlånssystem for e-bøger eReolen med begrundelsen at de ikke vil vænne borgerne til at kunne låne bøger gratis på bibliotekerne – vel at mærke når de er digitale. For de fysiske bøger kan folk godt låne på biblioteket. Siden 1947 har forfatterne så til gengæld fået udbetalt biblioteksafgift i forhold til hvor mange bøger de har stående på biblioteket.
Populære forfattere boykotter eReolen - Politiken.dk

F.eks. har en af de forfattere der har trukket sig fra eReolen i de seneste 18 år samlet modtaget ca. 8,1 mio. kr. i biblioteksafgift fra kulturministeriet, ud over de indtægter hun har for salget af bøger til biblioteker. Nu skal man jo ikke motivforske, men et så stort beløb skaber nok ikke ligefrem incitament for at flytte afgift fra de fysiske bøger til e-bøgerne for en etableret bestsellerforfatter.

Timingen er ikke helt tilfældig, for Folketinget skal langt om længe behandle forslag til revidering af biblioteksafgiften ud fra rapportens anbefalinger og torsdag den 10.12.15 mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften.

Læs selv  journalist Jeppe Bangsgaard artikel i Berlingske 
 

 >>  Der udgives i dag stort set ikke en roman, uden at den også kommer som e-bog. Forlagene satser på e-bøgerne, og det gør bibliotekerne også, og der er næppe tvivl om, at de vil slå endnu mere igennem fremover. Når e-bøgerne rykker ind på bibliotekerne, vil det betyde, at der bliver købt færre papirbøger.
JAKOB VEDELSBY FORMAND FOR DANSK FORFATTERFORENING
....Klip fra artiklen.....
I år modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift, og for 17. år i træk toppede Bjarne Reuter listen med en udbetaling på 769.834 kr.
Alt er med andre ord ved det gamle. Og dog. En stor, principiel forandring af biblioteksafgiftsystemet er på vej, og torsdag i næste uge mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften på e-bøger.
- Vi er ved at blive lidt utålmodige, så det er skønt, hvis der sker noget nu, siger Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening.
I dag udbetaler staten bibliotekspengene efter, hvor mange fysiske eksemplarer af en bog, der står på bibliotekerne. Men der udbetales ikke bibliotekspenge for e-bøger. Og det er urimeligt, synes de fleste at være enige om.
Diskussionen bliver snarere, hvordan man skal lave fordelingen. I Dansk Forfatterforening er udgangspunktet rapportens forslag om, at der fra 2018 indføres bibliotekspenge for e-bøger, og at e-bøgernes andel af det beløb, der i alt udbetales i bibliotekspenge, stiger fra fire procent i 2018 til otte procent i 2021.
- Man har sagt det i mange år, men nu er det rent faktisk sådan, at e-bøgerne er på hastig fremmarch, og det skal vi selvfølgelig tage højde for, siger Jakob Vedelsby.
Den succes gør diskussionen om bibliotekspenge for e-bøger særligt aktuel, mener Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening. Her vil man gå endnu længere end Dansk Forfatterforening, idet man ikke ønsker et loft over, hvor stor en procentdel af bibliotekspengene der kan gå til e-bøgerne.
- Biblioteksafgiften skal afspejle det, der efterspørges. Desuden synes vi, at det er vigtigt at sikre vækstlaget, unge forfattere og mangfoldighed på bogmarkedet. Vi vil også gerne understøtte digital litteratur på lige fod med den fysiske, siger Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.

EU-ophavsret til den digitale tidsalder

European Commission logoKommissionen tager de første skridt til at give bedre adgang til onlineindhold og opstiller vision om at gøre EU’s regler om ophavsret mere tidssvarende



I dag kan vi se det første udspil fra kommissionen Det digitale indre marked, opmærksomheden retter sig særligt på den påtænkte revision af direktivet vedr. ophavsret kaldet INFOSOC.

Et første hurtigt kig i udspillet viser ikke at de aktivt forholder sig til biblioteker, men de taler om Undtagelser fra ophavsretsreglerne i et innovativt og inkluderende samfund

Netop undtagelserne i ophavsretsreglerne er det der muliggør at bibliotekerne kan købe og udlåne bøger. Det gælder i den fysiske verden, men endnu ikke i forhold til e-bøgerne, hvilket gør at bibliotekerne hele tiden skal forhandle om ret og specielt pris for at få lov at udlåne, og som gør at nogle forlag og forfattere ind i mellem pludselig trækker deres e-bøger tilbage.

Tidligere har man Europa-Parlamentet arbejdet med den såkaldte Julia Reda rapport og i flere udvalg bakket op om dens anbefalinger.
Rapporten foreslår blandt andet, at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks.:
• giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter,
• tillader udlån af e-bøger via internettet.



Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Så i Danmarks Biblioteksforening følger vi nøje udviklingen og hilser dagens udspil for kommisionen velkomment, omend vi gerne ser de adresserer bibliotekernes udfordringer mere præcist. Men det vil jeg dykke ned i

I deres pressemeddelelse skriver Kommissionen at de som opfølgning på strategien for det digitale indre marked fremlægger et forslag, som giver borgerne ret til at tage onlineindhold med på rejsen, og en handlingsplan, der har til formål at modernisere EU’s ophavsretsregler.

For øjeblikket kan borgere, der rejser i EU, risikere at blive afskåret fra adgang til tjenester, som de har betalt for i deres hjemland. Dette kunne f.eks. være udbud af film, sportsudsendelser, musik, e-bøger eller spil. Forslaget til en forordning om grænseoverskridende overførsel af onlineindholdstjenester, som fremlægges i dag, skal gøre op med disse begrænsninger. Formålet er at sikre, at EU-borgerne kan rejse med det digitale indhold, de har købt eller abonnerer på i deres hjemland. Grænseoverskridende overførsel, der er en ny forbrugerrettighed, forventes at blive en realitet i 2017, samme år som roamingtaksterne i EU bliver afskaffet (pressemeddelelse). Eftersom der er tale om en forordning, vil den finde direkte anvendelse i alle 28 medlemsstater, når den er vedtaget.

Derudover fremlægger Kommissionen i dag sin vision for en tidssvarende ramme for EU-ophavsretsreglerne. Ideerne derfra vil blive omsat til lovforslag og politiske initiativer i løbet af de næste seks måneder, og der vil i den forbindelse blive taget hensyn til bidragene fra en række offentlige høringer.

Generelt ønsker Kommissionen at sikre, at EU’s borgere har adgang til et bredt, lovligt udbud af indhold, samtidig med at forfattere og andre rettighedshavere bliver tilstrækkeligt beskyttet og får en rimelig betaling for deres værker. Nøglesektorerne uddannelse, kultur, forskning og innovation vil ligeledes drage nytte af en mere tidssvarende og europæisk ramme.
SE hele Pressemeddelelse fra 





Jeg er i hvert fald spændt på at se det samlede udspil til nye ophavretsregler i foråret og betydningen for bibliotekerne.

Making EU copyright rules fit for the digital age

European Commission logoCommission takes first steps to broaden access to online content and outlines its vision to modernise EU copyright rules

Delivering on its Digital Single Market strategy, the Commission today presents a proposal to allow Europeans to travel with their online content and an action plan to modernise EU copyright rules.
At present, Europeans travelling within the EU may be cut off from online services providing films, sports broadcasts, music, e-books or games that they have paid for in their home country. Today's proposed Regulation on the cross-border portability of online content services addresses these restrictions in order to allow EU residents to travel with the digital content they have purchased or subscribed to at home. Cross-border portability, a new EU right for consumers, is expected to be a reality in 2017, the same year as the end of roaming charges in the EU (press release). Since it is a proposal for a Regulation, once adopted it will be directly applicable in all 28 EU Member States.
In addition, the Commission today outlines its vision of a modern EU copyright framework. This "political preview" will be translated into legislative proposals and policy initiatives in the next six months, taking into account all inputs from several public consultations.
Overall, the Commission wants to make sure that Europeans can access a wide legal offer of content, while ensuring that authors and other rights holders are better protected and fairly remunerated. The key sectors of education, culture, research and innovation will also benefit from a more modern and European framework.
I look forward to a new copyright proposals in the spring  and what the consequences are for libraries.

See more comments  in danish

EU-ophavsret til den digitale tidsalder


European Commission logoKommissionen tager de første skridt til at give bedre adgang til onlineindhold og opstiller vision om at gøre EU’s regler om ophavsret mere tidssvarende



tirsdag den 8. december 2015

Adgang til information er nødvendig for bæredygtig udvikling også i Danmark #IFLA toolkit

FN har i deres udviklingsmål 2030 slået fast at adgangen til information er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.

Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og even til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet. Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, for borgernes muligheder for at uddanne sig, samt at kunne deltage i samfundet og demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredie verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.

Biblioteker over hele verden arbejder f.eks. med udbredelse af læsning som nøgle til at kunne deltage, og her spiller både adgang til information (både bøger, e-bøger og internettet generelt) og evnen til at bruge den en afgørende rolle.

Et indsatsområde som også er centralt for vor del af verden, hvor basale læsefærdigheder er under pres og hvor undersøgelser påviser bibliotekernes effekt for læsning, deltagelse og vækst

I bibliotekernes verdensorganisation har vi målrettet på at få inddraget informationsadgang i FN verdensmål for bæredygtig udvikling.  Det er lykkedes, men nu kommer det vigtigste skridt, nemlig at få målene virkeliggjort.
"Ensure public access to information and protect fundamental freedoms, in accordance with national legislation and international agreements."

Et vigtigt redskab til det, er den værktøjskasse som IFLA har lavet, og som man kan lade sig inspirere af. I Danmarks Biblioteksforening vil vi bruge dem som udgangspunkt på de nationale planer, hvor vi har mulighed for at påvirke.

Det vil vi også opfordre andre til at gøre.


IFLA launches new toolkit to support immediate advocacy for access to information in national development plans

Take action now so that libraries have a say!
IFLA has launched a new toolkit which will help you to advocate to your national and regional policy makers to make sure that libraries and access to information are included as part of national and regional development plans that will contribute to meeting the global 2030 Agenda.
Now that the 2030 Agenda has been finalised, it is up to you to act and ensure that your needs are reflected on your national level! Libraries make an important contribution to development. IFLA has launched a new toolkit which will help you to advocate to your national and regional policy makers to make sure that libraries and access to information are included as part of national and regional development plans that will contribute to meeting the global 2030 Agenda.
Libraries must now show that they can drive progress across the entire 2030 Agenda. We encourage all library associations and institutions to take action now. While the SDGs are universal goals, each country will be responsible for developing and implementing national strategies to achieve them, and will be expected to track and report its own progress toward each target.
As these plans are developed, the library community in each country will have a clear opportunity to communicate to their government leaders how libraries serve as cost-effective partners for advancing their development priorities. Advocacy is essential now to secure recognition for the role of libraries as engines of local development, and to ensure that libraries receive the resources needed to continue this work.
The process will be different in each country, and many have already decided how the SDGs will be implemented nationally. Take action now so that libraries have a say.

Download the toolkit

Original version

torsdag den 3. december 2015

Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighed

En fantastisk catchy title jeg har fået lavet til dagens oplæg
Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighed v/ direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen vil komme med sit perspektiv på de strategiske muligheder for bibliotekerne i den politiske virkelighed, der er rammen for bibliotekernes arbejde. 

Men mit budskab er at verden er omskiftelig og det går stærkt, men biblioteket kan spille en afgørende rolle i den enkelte kommunes udvikling, hvis man bruger det strategisk. Derfor skal vi udvikle nye nationale strategier og have de rigtige lovgivningsmæssige rammer for kommunernes arbejde. Det kræver nemlig at vi viser bibliotekernes effekt, hvis vi bruger dem rigtigt. De kan spille en afgørende rolle både for samfundet og for det enkelte menneske. Det at være en deltagende medborger kan starte på biblioteket, og deltagende borgere er grundlaget for udviklingen.

Det handler om at synliggøre bibliotekernes rolle når de strategiske beslutninger skal tages, hvad enten det handler om deres effekt på uddannelsensniveauet, bosætningen, byudvikling, digital parathed, deltagelse, demokrati og dannelse i det hele taget.

Men det kræver en aktiv strategi og en klar kommunikation.

Det er budskabet i enden på disse 84 powerpoint.

tirsdag den 1. december 2015

Julekalenderen der snapper dig i hælene.....SMS og Snapchat direkte til dig via biblioteket

Klik hvis du vil have  Artboy SMS julekalenderen

I flere år har SMSpress i samarbejde med landets biblioteker og Danmarks Biblioteksforening lavet  SMS-julekalender bla. for at gøre opmærksom på at litteraturen har mange former.

I år er SMS-julekalenderen til børn og unge igen forfattet af Kennet Bøgh Andersen ANTBOY og til voksne har Merete Pryds Helle skabt JULEGAVERNE.

Den kan du få her hvis din kommune køber den - ellers må du selv købe.

Men i år er en af pionerene inden for digitale litteratur og tidligere forfatter til SMS julekalender Merete Pryds Helle også gået i snapchatmode.

Merete Pryds Helle har også skabt Danmarks først snapchat julekalender.

Følg julekalender15 på snapchat 

Klik for Julegaverne Merete Pryds Helle

Hver dag få du en snapchat, som er et kapitel i en 24 snapchat lang fortælling om kærlighedens forviklinger og glæder. For hvad laver den nissehue i Lærkes seng? Kan Joakim virkelig ikke huske, hvorfor han vågnede op på Ishøj Station søndag morgen? Hvem stillede et juletræ på trappen, da Lærke havde brækket sit ben? Og hvad gør Joakim, når han har ni juletræer på sin skrabekalender og det stadig kun er den 18 december?

Alt du skal gøre er at tilmelde dig  julekalender15 på snapchat, så kan du følge med.

Julekalenderen er gratis, men i disse crowdfunding tider skriver Merete Pryds Helle at hvis man er glad for den, kan man altid mobilepaye en skærv på 24848808. Gør man det inden d. 24, kan man komme med ønsker til sin helt egen slutning på historien.