Gå videre til hovedindholdet

Det digitale indre marked til debat i folketingets kulturudvalg idag #EUPOL

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked. Det har jeg tidligere skrevet om i EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Målet med et digitalt indre marked er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne. Det kan der være megen fornuft i.

I dag er der så høring på Christiansborg om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa. Den vil jeg følge med interesse.

Indledningsvis kan vi konstatere at der i det bilag som folketingets kulturudvalg bygger deres høring på er væsentlige fejl. Se 

Af dette bilag fremgår det at man i Danmark slet ikke operer med undtagelser.

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opereres med begrænsninger og undtagelser. Vilkår, som sikrer bibliotekerne ret til og mulighed for i det hele taget at købe og udlåne bøger. Det er ikke blot ærgerligt, at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger, der er forkerte, det er overraskende og ikke normal standard. Vi må gå ud fra, der er tale om en beklagelig misforståelse.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvilken betydning det digitale indre marked har for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne fysiske bøger. Specielt i forhold til e-bøger, da det nugældende direktiv ikke omfatter de digitale materialer, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder.

II. Grænseoverskridende brug af indhold til forskning og undervisning
”Hvilket problem ønsker Kommissionen at løse?

I EU’s lovgivning om ophavsret12 findes der muligheder for undtagelser, når det gælder handikappede, arkiver, museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioners brug af materiale, der er beskyttet af ophavsret. Undtagelserne er imidlertid valgfrie. Hver land har besluttet, hvor mange og hvordan undtagelser inkluderes i national lovgivning. I nogle lande skal myndigheder kompensere rettighedshavere for de tabte indtægter, undtagelserne måtte medføre. Danmark operer slet ikke med undtagelser.”

Og på side 6 skriver man
"Kommissionen meddelelse taler om at harmonisere undtagelserne for at sikre større retssikkerhed og klarhed. Det tyder på, at Kommissionen vil foreslå en revision af disse regler i InfoSoc-direktivet om ophavsret. Kommissionen specificerer dog ikke, hvordan reglerne skal harmoniseres, om det skal ske via en forordning eller et direktiv, og om det fortsat skal være muligt at have modeller som den danske uden undtagelser, der i stedet bygger på aftaler."

Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opererer der med undtagelser. De undtagelser som giver bibliotekerne lov at købe og udlåne bøger bygger på undtagelser. Det er ærgerligt at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger der er forkerte.

I bibliotekerne er vi naturligt nok interesseret i hvad det betyder for Infosoc direktivet, som er det der sikrer at bibliotekerne har ret til at købe og udlåne bøger. Altså de fysiske, for det gælder ikke med de digitale, derfor har vi med interesse noteret os, at man i EU parlamentet har bakket op bag den såkaldte Julia Reda rapport, der anbefaler at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter, Samt tillader udlån af e-bøger via internettet. Det vil give en mere smidig forhandlings situation, når vi skal forhandle fremtidens forretningsmodeller for e-bøger vi bibliotekerne.

At vi har undtagelser er som nævnt undtagelser er afgørende for biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Dog må jeg sige, at jeg savner en tilbundsgående argumentation fra kommusionen, på hvad udtrykket "digitalt indre markend dækker".

De har talt om det i et år og der er jo en sproglig parallel til det det "Indre marked" som EU gennemførte i 1986 for fysiske varer. Men jeg synes ikke man blot kan paralleliserer en fysisk varer med en digital. Der er flere væsen forskelle og der er en række udfordringer, som de ikke har adresseret fra kommisionen, heller ikke i det seneste store udspil om  EU-ophavsret 

Men der er også en del kritiske røster. F.eks, mener Alex Ahrendtsen DF
Kulturordfører at forslaget truer film- og forlagsbranchen. Hvis der indføres et grænseløst europæisk marked uden geoblokeringer og landerettigheder, vil vor mangfoldige europæiske filmindustri bukke under - du kan se hans argumentation her 

Se mere om høring

Blokken er redigeret kl. 13.27 den 16/12-2015

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe