Gå videre til hovedindholdet

Hvornår holder et bibliotek op med at være bibliotek?

I den forløbne uge har der igen været debat om hvor meget man kan skære ned på biblioteket og stadig kalde det et bibliotek. I Danmarks Radio fik det denne vinkel

I Bogmarkedet kan man i dag  læse denne



Aktuelt er det den årlige biblioteksstatistik der er udkommet som rapport fra Kulturstyrelsen der giver anledning til diskussionen, og jeg må sige at den da også giver anledning til en vis bekymring.

For godt nok er Folkebibliotekerne stadig langt den mest populære kulturinstitution med 36 mio. besøg om året. Det skal vi selvfølgelig være stolte af, fordi det viser at bibliotekerne forstår at tilbyde service, der tilpasser sig nye behov hos brugerne. Det dokumenterer ”Folkebiblioteker i tal 2014”, som også viser, at der er plads til viden og fordybelse, uden at bøgerne nødvendigvis er sikret en automatisk plads i forreste række, for der er nemlig forsat fald i bibliotekernes fysiske udlån. Der var i 2014 en stigning på næsten 10 pct. i udlånet af e-bøger til 1,6 mio. Men 95 pct. af bibliotekernes 27,6 mio. udlån bestod fortsat af papirbøger.

Så biblioteket er stadig ved at omstille sig, men der er som sagt nogle bekymrende tendenser. Det har vi også fokus på i Danmarks Biblioteksforening

I forhold til de voldsomme besparelser vi har set på bibliotekerne i det senere år, har mange kommuner nået en grænse for kunne opretholde en rimelig niveau i forhold til hvad borgerne forventer.

Biblioteket er fortsat den mest besøgte kulturinstitution i Danmark, og i mange lokalsamfund er det centrum for kultur og litteraturformidling. Dette til trods for de senere års markante nedskæringer på de lokale biblioteksbudgetter, som har sat rigtig mange biblioteker under pres. Men vi har omstillet biblioteket og opnået nogle rationaler.

Dette pres har givetvis været med til at udbrede ideen om og brugen af de ubemandede biblioteker, hvilket DR har haft f.eks. fokus på den seneste uges tid.

Brugt rigtig kan en øget åbningstid med tidspunkter, hvor der er ubemandet, være en god ide, da folk får mulighed for at hente materiale og i øvrigt betjene sig selv i ydertidspunkterne på døgnet. Men erstattes normale personalebetjente biblioteker med 100% ubemandede biblioteker, så er vi ude i en reel spareøvelse, som vil underminere bibliotekernes mulighed for at spille en aktiv og udviklende rolle, og for at yde kvalificeret service til borgerne. Dette vil givetvis betyde, at mange borgere helt holder op med at bruge biblioteket.






Undersøgelser har vist, at et aktivt bibliotek får flere til at læse, får flere til at tage en uddannelse og generelt spiller en aktiv udviklende rolle for kommunen, men ikke uden personale.









Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil. Så et bibliotek, der alene er selvbetjent, opfylder ikke det, et bibliotek skal. Halvdelen af borgerne kommer på biblioteket for at gøre noget andet end at låne en bog, og dem rammer man simpelthen ikke, hvis personalet er fjernet. I virkeligheden er pengene dårligt givet ud, og man får et meget en-dimensionelt bibliotek.

Kommentarer

  1. Et 100% ubemandet bibliotek er vel ikke realistisk.
    Der skal stadigt indkøbes og registreres bøger, de skal på reolerne og der skal kasseres.
    Der kan vel højst blive 90-95%.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe