tirsdag den 22. september 2015

Hvornår holder et bibliotek op med at være bibliotek?

I den forløbne uge har der igen været debat om hvor meget man kan skære ned på biblioteket og stadig kalde det et bibliotek. I Danmarks Radio fik det denne vinkel

I Bogmarkedet kan man i dag  læse denne



Aktuelt er det den årlige biblioteksstatistik der er udkommet som rapport fra Kulturstyrelsen der giver anledning til diskussionen, og jeg må sige at den da også giver anledning til en vis bekymring.

For godt nok er Folkebibliotekerne stadig langt den mest populære kulturinstitution med 36 mio. besøg om året. Det skal vi selvfølgelig være stolte af, fordi det viser at bibliotekerne forstår at tilbyde service, der tilpasser sig nye behov hos brugerne. Det dokumenterer ”Folkebiblioteker i tal 2014”, som også viser, at der er plads til viden og fordybelse, uden at bøgerne nødvendigvis er sikret en automatisk plads i forreste række, for der er nemlig forsat fald i bibliotekernes fysiske udlån. Der var i 2014 en stigning på næsten 10 pct. i udlånet af e-bøger til 1,6 mio. Men 95 pct. af bibliotekernes 27,6 mio. udlån bestod fortsat af papirbøger.

Så biblioteket er stadig ved at omstille sig, men der er som sagt nogle bekymrende tendenser. Det har vi også fokus på i Danmarks Biblioteksforening

I forhold til de voldsomme besparelser vi har set på bibliotekerne i det senere år, har mange kommuner nået en grænse for kunne opretholde en rimelig niveau i forhold til hvad borgerne forventer.

Biblioteket er fortsat den mest besøgte kulturinstitution i Danmark, og i mange lokalsamfund er det centrum for kultur og litteraturformidling. Dette til trods for de senere års markante nedskæringer på de lokale biblioteksbudgetter, som har sat rigtig mange biblioteker under pres. Men vi har omstillet biblioteket og opnået nogle rationaler.

Dette pres har givetvis været med til at udbrede ideen om og brugen af de ubemandede biblioteker, hvilket DR har haft f.eks. fokus på den seneste uges tid.

Brugt rigtig kan en øget åbningstid med tidspunkter, hvor der er ubemandet, være en god ide, da folk får mulighed for at hente materiale og i øvrigt betjene sig selv i ydertidspunkterne på døgnet. Men erstattes normale personalebetjente biblioteker med 100% ubemandede biblioteker, så er vi ude i en reel spareøvelse, som vil underminere bibliotekernes mulighed for at spille en aktiv og udviklende rolle, og for at yde kvalificeret service til borgerne. Dette vil givetvis betyde, at mange borgere helt holder op med at bruge biblioteket.






Undersøgelser har vist, at et aktivt bibliotek får flere til at læse, får flere til at tage en uddannelse og generelt spiller en aktiv udviklende rolle for kommunen, men ikke uden personale.









Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil. Så et bibliotek, der alene er selvbetjent, opfylder ikke det, et bibliotek skal. Halvdelen af borgerne kommer på biblioteket for at gøre noget andet end at låne en bog, og dem rammer man simpelthen ikke, hvis personalet er fjernet. I virkeligheden er pengene dårligt givet ud, og man får et meget en-dimensionelt bibliotek.

2 kommentarer:

  1. Et 100% ubemandet bibliotek er vel ikke realistisk.
    Der skal stadigt indkøbes og registreres bøger, de skal på reolerne og der skal kasseres.
    Der kan vel højst blive 90-95%.

    SvarSlet