fredag den 12. juni 2015

Folkemøde 1:1 – verdens mindst folkemøde #FMDK

Politisk debat kan være andet end to kamphaner der er castet til at skabe konflikt, med en moderator der sætter konflikten i fokus. Det kan også være en demokratisk samtale mellem to, der ønsker at opnå et fælles resultat. Den side af demokratiet prøver vi at vise og fremme.

I en tid, hvor folkemødet står for skud for vokseværk, manglende folkelighed  og utryghed åbnes dørene nu til verdens mindste folkemøde, sådan skriver Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Fredag d.12. Juni omdannes et knapt 2 m2 tomandstelt til et levende rum for dialog hvor alt ‐ ifølge bagmændene Banko ‐ er muligt. Alt kan ske, og alt skal ske. Succeskriteriet i sig selv er, at det sker, og at dialogen finder sted.


Med projektet "Folkemøde 1:1” inviterer Bibliotekernes telt og kunstnerduoen Banko alle til at
komme helt tæt på den demokratiske dialog. I et tomandstelt afholdes verdens mindste folkemøde,
hvor én borger og én beslutningstager af gangen mødes under 4 øjne. Indtil videre har bl.a.
borgmester Mette Touborg (SF) og Søren Kjærdsgaard (V) samt folketingskandidat Rasmus Nordquist (Å) og Lars Goldschmidt (A) meldt sig på banen. Kom forbi og kryb i en sovepose i to‐mands teltet og involver dig i en af dagens 1:1 samtaler. Hvem vælger du at sidde over for i to‐mands teltet?


Tid: Fredag d. 12. juni kl.9‐30‐11 og 17‐18
Hver samtale varer ca 15. minutter

Sted: Bibzonen ligger centralt placeret på Kæmpestranden J1. Se Bibzonens placering her







Ingen kommentarer:

Send en kommentar