mandag den 18. maj 2015

BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE

I dag står den på BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE

Er dannelse et mål for, et formål med eller et afledt resultat af folkebibliotekernes arbejde?
Uanset svaret er det nok svært at anfægte, at dannelse er en del af bibliotekernes værdigrundlag og selvforståelse. Men hvad taler vi så om, når vi taler dannelse? Og i hvilken forstand kan vi se os selv som dannelsesaktører i samtiden og fremadrettet, hvor dannelsesbegrebet er i transformation, som de øvrige omgivelser også er det. Ved at trække tråde til læring, literacy, demokrati og kultur prøver vi på dagens konference at bevæge os ind på svarene under denne konference, der er den anden i rækken af tre konferencer om folkebibliotekerne i den digitale verden.

Det er Kulturstyrelsen der under den fælles overskrift ’Folkebibliotekerne i den digitale verden’ holder tre heldagskonferencer om fremtidens strategiske pejlemærker for folkebiblioteker. Konferencernes formål er, at igangsætte en debat- og udviklingsproces for fremtidens folkebiblioteker, hvor styrelsen sammen med bibliotekssektoren drøfter relevante temaer. Konferencens målgruppe er bibliotekschefer, biblioteksaktører og udviklingsfolk i bibliotekssektoren.

FOTO: kulturstyrelsen www.kulturstyrelsen.dk/
Jeg fik lov at være moderator på den første konference om Bibliotekernes rolle i den digitale verden’: Her blev de digitale trends rammesat og der blev set nærmere på bibliotekernes rolle i relation til digital adfærd og digital velfærd, du kan se programmet for den konferende her (pdf) og alle oplæg fra Bibliotekerne i den digitale verden her. Det synes jeg var en udbytterig dag, og jeg er spændt på hvordan vi får opsamlet alle intput og samlet i et strategisk oplæg. Men jeg er sikker på vi i Danmarks Biblioteksforening vil være en konstruktiv samarbejdspartner når det hele skal behandles politisk og føres ud i livet.

Se DB STRATEGI2020 og de
tre pejlemærker om Læring,
Digitalisering og Rummet
Hele Kulturstyrelsen og Kulturministeriet ligger nemlig i skøn forlængelse af vores arbejde mede Strategi2020, som sætter pejlemærker og indsatsområder op for os og alle vore medlemskommuner, og det er jo trods alt ude i den enkelte kommune man former sit lokale bibliotek og møder sine borgere.


Dagens konference om BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE kan du se programmet for her og følg os på twitter, hvor jeg vil dele under #bibliotek

Den sidste konference er d. 16. juni har temaet ’Bibliotekernes rolle i krydsfeltet mellem individ og fællesskab’: Konferencen sætter fokus på værdien af social kapital, på relationer og brugerinvolvering.

Programmet opdateres løbende. Følg på denne side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar