Gå videre til hovedindholdet

Uafhentede bog­reservationer koster millioner

I dag kan man i Berlingske læse overskriften »De er ligeglade« - studerendes uafhentede bog­reservationer koster millioner.

Den overskrift er lavet på baggrund af en rundspørge som Berlingske Research har foretaget på landets hovedbiblioteker. Den viser at det Særligt er i de store uddannelsesbyer oplever bibliotekerne, at mange lånere reserverer bøger og musik uden nogensinde at hente materialet. I København og Aarhus, hvor problemet er størst, vurderer bibliotekerne, at 25-49 procent af det reserverede materiale aldrig bliver afhentet.


Altså en indikator på at studerende har betydning for antallet af uafhentede materialer, men det kan jo også skyldes en række andre demografiske og sociale faktorer i store bysamfund. Jeg ville nok være lidt varsom med at lave hurtige konklusioner og så oven i købet lade den til overskrift i et stort dagblad.

Det ændre imidlertid ikke ved problemstillingen, at det er et spild af ressourcer at bibliotekerne finder materialer frem til borgere som ikke gider hente dem eller i det mindste afbestille.

Hvad synes du man skal gøre ved det?

Berlingske har nogle bud i artiklen bl.a. fra formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen »De studerende har opgaver, som de skal samle materiale til, og måske kommer det reserverede materiale ikke frem i rette tid. Problemet er, at folk er ligeglade og undlader at afbestille materialet. Det er ikke i orden, og man må finde en løsning på problemet. Flere store biblioteker arbejder på systemer, hvor låneren via SMS eller e-mail skal bekræfte sin reservation umiddelbart inden, at materialet kommer hjem. Det vil løse en stor del af problemet,«

I følge Berlingske mener man (bibliotekerne?) i København, Frederiksberg og Aarhus, at man skal betale bøde for uafhentede reservationer.

Bøder vil kræve en ændring af Biblioteksloven, og kulturminister Marianne Jelved sagde tidligere på måneden til Berlingske, at hun ikke umiddelbart er stemt for bøder. Hun har i første omgang bedt Kulturstyrelsen om at undersøge problemets omfang.

Heller ikke Steen B. Andersen går umiddelbart ind for bøder/gebyrer. Han tror, at systemer med SMS og e-mail til lånerne kan løse en stor del af problemet.

»Indførelse af gebyrer for uafhentede reservationer må være den sidste løsning. Principielt skal bibliotekerne være gratis, men det er klart, at hvis vi ser et ressourcespild, hvor det ikke er nok at motivere lånerne til at afmelde reservationer, de ikke længere skal bruge, så må vi overveje andre måder. Når jeg ikke er glad for afgifter, så er det, fordi de rammer de mest udsatte,«

Men læs selv artiklen og kom gerne med gode råd til hvordan man kan undgå sådan et spild

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe