onsdag den 26. november 2014

New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark



A PRESS RELEASE from eReolen.dk 

Negotiating on behalf of the Danish public libraries, Denmark’s Digital Library have finalised deals with the largest Danish publishers from the commercial e-book library lending platform, EBIB, to move the publishers’ titles from EBIB to the libraries’ platform eReolen - i.e. “the eShelf”. EBIB will then close its library business.

Consequently, starting January 2015, the e-books from publishers such as
Gyldendal, Rosinante & Co., Lindhardt & Ringhof, JP/Politiken and others. will be
showcased and promoted via eReolen’s web site and apps. The publishers and the
public libraries have already begun a collaboration designed to diversify the patrons’
usual frontloaded lending patterns and move focus away from the new releases and
more towards the backlists.

All Danish public libraries are expected to offer the new eReolen to their patrons.
The deals have been restricted to 2015 in order to closely evaluate and adjust the
new service. The current 5,000 titles on eReolen are expected to grow to over 9,000
with these new deals, approximately 80% of the Danish-language literature.

Chairman of the eReolen association, Jakob Heide Petersen, states: ”We are happy
with the new deals that strike a balance between the needs of the libraries and
those of the publishers. Our common interest is the promotion of literature and
reading. Now our patrons will have access to a lot more e-books from their library.
eReolen stands to gain both in terms of breadth and quality which we will aid us in
getting more people to start reading e-books. Our successful launch this summer of
an improved digital audio book service followed by a promotional campaign clearly
demonstrated that given the right content and the right technical solution, we can
bring literature to a lot more people. We are looking forward to cooperating with
authors and publishers and to promoting the new e-books alongside our other
services.”


Chairman of Danish Publishers’ Association and CEO of Gyldendal, Stig Anders,
states:”The libraries play an important role in stimulating reading and promoting
literature, and the publishers want to support the libraries as they strive to maintain
and develop this role while the general demand for e-books keep rising. E-books is a
growing market so we will closely monitor how loans and sales develop alongside
each other and make sure the commercial market and library services align
beneficially - both in terms of e-books and printed books.”


tirsdag den 25. november 2014

At udvikle med og ikke for borgerne - lex bibliotek

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en konsulent der havde hørt at bibliotekerne arbejde med borgerinvolverende processer og nu havde hun så læst, at jeg bl.a. her på bloggen havde skrevet om det. "Passer det?" spurgte hun og jeg synes jeg sporende en vis skepsis i hendes spørgsmål.

Jeg kunne jo kun svare bekræftende på hendes spørgsmål og i øvrigt fortælle at det gjorde bibliotekerne på mange forskellige planer, mens jeg nok måtte indrømme, at vores sektor måske ikke er den bedste til at formidle netop det aspekt i vores virksomhed.

Det er synd for jo mere jeg dykker ned i det, jo flere gode eksempler finder jeg. Så mange at jeg umuligt kan yde alle de forskellige eksempler retfærdighed, når jeg skal samle dem op på dem, for vores samtale udmøntede sig nemlig i, at jeg skal deltage i en konference med FLUID (Foreningen for fleksibel uddannelse i Danmark)
Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge
Her skal jeg lave oplæg om nogle af de borgerinvolverende processer som bibliotekerne har arbejdet med og facilitere en workshop om emnet.

Mit oplæg tager sit udgangspunkt i Koldingbibliotekernes arbejdes med unge i deres Underground Library (ULK) Det kan du læse om her eller se mere om i denne video, Det er en medarbejder fra Kolding som fortæller en russisk delegation om den point, som enhver der arbejder med borgerneddragelse bør have på rygraden - "Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge. Men se det selv."

Et andet eksempel fra bibliotekerne er Demoteket - som er lavet flere steder rund om i landet bl.a. Nørrebro, Aahus, Herlev og også i Kolding, hvor nedenstående film også er fra. Projektet går i alt sin enkelthed ud på at man kan indleverer og registrerer sit kunstværk på biblioteket og andre så kan låne det - altså en mulighed for at man vise sit værk frem og formidle det til andre i stedet for at have det liggende derhjemme.

Du kan se mere her


Jeg kommer også rundt om en af de længstvarende borgerindragelses processer i dansk bibliotekshistorie nemlig etableringen af Dokk1 i Arhus, som åbner til Maj næste år. Allerede for 10 år siden begyndte de rejsen frem mod den fantastisk kultur- og vidensbygning som er ved at rejse sig på havnen i Aahus og som er den største kulturinvistering i en bygning siden bygningen af operaen i København. I gennem årene har der været mange borgere der har været med i den proces og ikke alle er måske klar over, at de faktisk har budt ind, når de har besøgt forvanlingesrummet på det gamle hovedbibliotek og leget med.

Det er umuligt at komme rundt om alle deres forsøg og ideer til at inddrage politikere, personale og borgere - men spændende er det og jeg har store forventninger til resultatet. Et af de tiltag som har kørt længe i den jyske hoved by er Folkelab, hvis vision er at skabe Folkelaboratorier i bibliotekerne, som lokale innovationsrum. Inspireret af hackerspaces og med fokus på blandt andet d.schools designmetode samt udvikling i partnerskaber bliver indholdet i Folkelaboratorierne praksisnære i bibliotekets frie og offentligt tilgængelige rum. Projektet kombinerer forskning, alternative miljøer, partnerskaber og bibliotekernes nye performative rum.

I kan se lidt mere om den proces der første frem til Dokk1 eller som det hed i starten
Urban Mediaspace Aarhus:

Se en film om Arkitektur, borgere og byen & vandet



Det sidste eksempel jeg bruger er Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne.

Se mit oplæg her: 






Og hvis du vil læse en krimi....så skrives også de med borgerindragelse på bibliotekerne
slicetown

torsdag den 20. november 2014

Fra Non Users til Next Users

I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Jeg skal holde oplæg i dag om ”Biblioteker, borgere og public 
service også for de biblioteksfjerne grupper” 
og er lidt i tvivl om hvordan man illustrerer sådan en gruppe

Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29

Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Projektet bygger oven på projekt som hed NonUsers deraf titlen på konferencen

Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,

Du kan se mit PowerPoint oplæg her:



Hvorfor laver organisationer strategier?



I de fleste organisationer laver man med jævnlige mellemrum nye flerårige strategier. Det gør vi også på min arbejdsplads Danmarks Biblioteksforening, og jeg synes det er noget af det mest spændende ved mit arbejde, at være med i sådan nogle processer. Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved om man nu også arbejder i den rigtige retning og om målet er rigtigt.

I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.

I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.

Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.

Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.

Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mands store repræsentantskab samlet i til Bogforum i Belle Centret, hvor hovedenmet for dem var foreningens nye Strategi 2020, som der vil blive arbejdet med frem til årsmødet, hvor den skal danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år.

Forud for rerpæsentantskabsmødet havde forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med, at kommunen netop har åbnet en nye og fremadrettet bibliotek som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejde videre med, bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen

Forretningsudvalget lagde vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne.

Det har vi valgt at udtrykke på følgende vis:
Vision 2020
Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Sådan har forretningsudvalg og repræsentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder

1. LÆRING
Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere.

Alle skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse.

DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelserne vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål, med særlig fokus på folkeskolereformen.

2. DIGITALISERING
Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre sådan at de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment).

Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen forstærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.

Digital dannelse
Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.
Digital adgang
Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.

3. BIBLIOTEKSRUMMET
Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ’agora’ eller ’bytorv’ der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund.

Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle.

Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator.

Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes.

Med udgangspunkt i indsatsområderne vil forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på repræsentantskabet lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den 16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde – hvor der lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner.

Men det vil I hører meget mere om. Jeg har lavet en PowerPointpræsentation af processen her:





tirsdag den 4. november 2014

Bogen lever, åben bibliotekerne!

Bogen er død, luk bibliotekerne!  skrev Venstres medlem af Københavns borgerrepræsentation Jens-Kristian Lütken i et frontalangreb på bogen og biblioteket for et stykke tid siden i Jyllands-Posten. Jeg svarede ham sammen med forlæggerforeningens direktør i samme avis, men debatten lever stadig, så vi genoptog den i P1 Debat - DR i den 4 november - jeg mener nemlig at bogen lever og vi har brug for biblioteket som aldrig før og glad for at det er på den politiske dagsorden.

I hans optik er biblioteket åbenbart udelukkende et sted hvor man kan hente en fysisk bog, og selv om både journalisterne og jeg forsøgte at overbevise ham om at biblioteket opgave er Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og den fysiske bog kun er èt af midlerne til det, så fik vi vist aldrig overbevist ham om, at verden ser anderledes ud end det han forud havde bestemt sig til. Selvfølgelig spiller bogen og litteraturen en væsentlig rolle i bibliotekernes virke, og det vil den også gøre fremover uanset om den bliver digital - men det handler også om formidling. I  Jens-Kristian Lütken optik er det ikke et bibliotek, hvis biblioteket er mere end en fysisk bogsamling, men uanset hvad vi kalder det så handler fremtidens bibliotek om borgerne efterspørgsel og samfundets behov for oplyste borgere.   
Se Biblioteksdebat: Bogen lever – og efterspørges både af

P1 har været langt omkring og starter deres udsendelse med et besøg på det nye og visionære bibliotek i Herning, en tur på det "åbne bibliotek" i Faxe og på Islands Brygges en aften kl 23.00 men det kan du selv opleve i den første halve time af udsendelsen. (indslaget starter 2. min inde i udsendelsen) 

Sendt første gang 04.11.14 kl. 14:03