fredag den 28. marts 2014

Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutioner #ÅMDB2014

Denne annonce fra 1982 danner indgangen til mit oplæg på DB årsmøde 2014. I annoncen beskriver man en fremtidsvision om at kunne forestille sig en dag, hvor det er muligt at gå i banken elektronisk, læse konstant opdaterede nyheder, følge aktiekurser, sende elektronisk post på kryds og tværs af landet eller spille bridge med fremmede i LA, Chicago eller Dallas.

Ja tænk engang hvad man forestillede sig for 32 år siden og som nu er en selvfølgelig del af vores hverdag. Selvom vi nok ikke kalder det elektronisk mere, men digitalt.

Mit udgangspunkt er at med den hastighed udviklingen foregår, specielt inden for informationsteknologi, så er det nødvendigt med ret stærke strategier. Et strategi arbejde som foregår i mange virksomheder, private som offentlige og hvor bibliotekerne ofte er helt med i front. Strategier som Danmarks Biblioteksforening arbejder på at stå i spidsen for, udvikle og formidle.

Derfor tager jeg endnu engang udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, ​​det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser.
DB har oversat rapporten og deler den ud på DB årsmøde 2014
Hent den danske version af IFLA Trend Report
Se oplægget her (Mine PowerPoint kan desværre ikke ses på filmen endnu, men du kan se dem her under)


Du kan se mine Powerpoint her

torsdag den 27. marts 2014

Den civiliserende samtale: Folkebibliotekernes rolle som sociale medier #ÅMDB2014



Anker Brink Lund, professor på CBS og medieforsker kommer netop nu med oplæg på DB årsmødet 2014 Biblioteket – rammen om samtalen. Hans oplæg hedder "Den civiliserende samtale: Folkebibliotekernes rolle som sociale medier"

Han pointerer at der er nye vilkår for den offentlige samtale, som han mener kan udtrykkes i følgende:

• Fra massemedier til en masse medier

• Vi har aldrig haft adgang til så mange data

• Og så effektive måder at søge informationer på

• Content is king – but conversation is King Kong

Folkebibliotekerne har en rolle som dem der kan være rammen om den demokratiske samtale, men man skal også være opmærksom på at der er en generel tendens til at samtalen drukner i nyheder.

Som et af han studier "Projekt Nyhedsuge" dokumenterer:
I 1999 var der omkring 32.000 ’nyheder’ det var i 2014 vokset til 75.000 såkaldte ’nyheder’. Vi bliver altså hele diden oversvømmet og Web-mediet skaber kakofoni. Der er kort sagt mindre tid til reflektion.

Se ham live her:



Anker Brink Lund kommer også ind på bibliotekernes mange funktioner, som han opstiller som

•Udlån af bøger
•Udlån af andre medieformer
•Opslags- og læsesalsfunktioner
•Lokalt mødested (Kulturhus)

•Showroom for bog-, film- og musik-branchen
•Varmestue, lektiecafé og spillebule
•Rådgivning og borgerservice
•(U)høflig selvbetjening

Men stiller så også det provokerende spørgsmål; hvor blev den civiliserende samtalen af?


Et inspirerende og lidt provokerende oplæg, som han da også selv slutter af med det gamle Aktuelt slogan "Man kan ikke være venner med alle"

Du kan senere se hele hans oplæg på film på vores youtubekanal Biblioteksforeningen eller på  livestream på twitter #ÅMDB2014




onsdag den 26. marts 2014

DB årsmøde 2014 #åmdb2014 - stedet hvor kulturpolitikere og fagfolk mødes

I morgen starter en af de store kulturpolitiske begivenheder når op mod 500 fagfolk og kulturpolitikere mødes i Vejle.

Det er det traditionsrige DB årsmøde som i år foregår i DGI-huset Vejle.

Årets tema er Biblioteket – rammen om samtalen og jeg er helt sikker på, at mødet vil danne rammen om rigtig mange udviklende samtaler. 

Jeg kan ikke lade være at tænke på Hal Koch, som også var den første jeg citerede da jeg startede denne blog i 2007.
”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger”
Netop det citat karakteriserer for mig biblioteket, som den institution der danner rammen om borgernes møde med hinanden og hele samfundet, når det fungerer bedst. Det vil vi gerne sætte fokus på på DB årsmøde. Bibliotekets betydning som rammen om samtalen, hvad enten den er borgerne imellem, fordi biblioteket er det lokale mødested eller det er med informationseksperten, med politikeren, men kunsten, men det offentlige, men........ja der er mange muligheder og meget få grænser for hvordan samtalen kan foregå og med hvem på biblioteket. Kom selv forbi og tag del i samtalen


Hvis du ikke skal med til Vejle, kan du følge os på vores livestream på twitter #ÅMDB2014 eller vores youtubekanal Biblioteksforeningen eller på vores site db.dk hvor alle oplæg og pressemeddelelser løbende bliver uploaded.

Se hele konferencens Program

Du kan nok også følge mine oplevelser via biblioteksdebat.dk 













Tag alle informationer om DBs årsmøde 2014 med dig hvor du end er. Scan QR-koden herover med din smartphone eller tablet, og få alle oplysninger om DBs årsmøde 2014 præsenteret direkte på dine mobile enheder.

torsdag den 20. marts 2014

Biblioteksbrugere er gladere mennesker viser nye studier

I går kunne man læse om et interessant forskningsprojekt i TIME der viser at aktive biblioteksbrugere føler større tilhørsforhold til deres lokale samfund.

Men læs selv artiklen, det er interessant læsning

"A Pew study released Thursday has some good news for America’s libraries—namely that Americans seem to love them—but perhaps even better news for library users.

According to Pew, the more people are “engaged” with their public library, the more they tend to feel connected to their community as a whole. Conversely, unengaged people tend to have “fewer ties to their neighbors, lower feelings of personal efficacy [feeling empowered to change their community], and less engagement with other cultural activities.”

While the study does not purport to measure personal happiness, there’s a significant crossover between the traits of library users and traits of people who demonstrate higher levels of personal happiness: a sense of connectedness and empowerment in one’s community. Library users “are also more likely to say that they like their communities and that they would call their communities good or excellent places to live,” Pew Research Associate Kathryn Zickuhr told TIME.

Kultur som lokomotiv for vækst - men har kultur også en værdi i sig selv?


"Første gang jeg deltog i KL delegeretmøde
som det hed den gang, slog det mig at menukortet
var større end dagsordenen.
Heldigvis er der sket megen udvikling siden,
selvom den traditionsrige middag stadig fylder en del
for os alle"
KL holder i disse dage TOPMØDE. Traditionelt fylder kultur ikke så meget på disse møder eller i KL's debatter. I flere år har man faktisk kunne kigge forgæves efter ordet kultur i deres beretninger. Men i har har kultur faktisk fået sin egen overskrift og et lille afsnit. Det synes jeg vi skal prise, selvom jeg synes kultur er meget mere end en vækstmotor.

De gør det så ud fra en bestemt sammenhæng, nemlig Kultur som lokomotiv for vækst, som de kalder afsnittet, hvor de bla. skriver:
"Vi lever i en tid, hvor der er vækstperspektiver i borgeres, turisters og tilflytteres efterspørgsel på oplevelser, attraktioner og et spændende fritids- og kulturliv. Det er en oplagt udfordring at gribe for kommunale kultur- og fritidsinstitutioner, for foreningslivet og de frivillige kræfter.

Kommunerne er i disse år optaget af at koble kultur og fritid i tværgående strategier. Det handler fx om koblingen til byudvikling, arkitektur og det inviterende og trygge byrum til bevægelse, motion, socialt samvær, naboskab og fællesskab. Og om koblingen til erhvervsudvikling og vækststrategier, hvor kultur bruges til branding, lokalisering og vækst."
Der synes jeg KL rammer skiven og det er da også noget som DB har beskæftiget sig en del med, bl.a. i vores konferencer "Biblioteket som bylivsgenerator" som vi har lavet sammen med Gehl Architects.

"Jeg har været til de fleste KL topmøder
i de sidste 15 år, og der er ikke lige mange
mennesker i salen under alle debatterne."
Læs også: Interaktiv temadag: Brug biblioteket som bylivsgenerator
Derimod synes jeg KL lægger for lidt vægt på kulturens værdi i sig selv, men kommer til at vægte dets værdi som vækstmotor alt for meget, når de skriver:


"Danmark er en lille, åben økonomi, som er afhængig af, at andre vil handle med os og finder vores produkter interessante.

Derfor skal vi som led i vores vækststrategi kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det kræver vores internationale virksomheder og hensynet til vores konkurrenceevne.

Desværre har Danmark svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Og hvad værre er, en for stor del af den efterspurgte arbejdskraft flytter hurtigt herfra igen, fordi familien ikke falder til og ikke føler sig som en del af samfundet.

Det er oplagt, at kommunerne, foreningslivet og de frivillige kræfter griber muligheden for at gøre kulturen og fritiden til en hjælpemotor i arbejdet med at udvikle lokalsamfundene."

Jeg ville nok også have skrevet noget om bibliotekernes betydning, både som det sted borgerne i lokalsamfundet strømmer til og som bliver en nært knyttet institution i deres hverdag, men også som den betydningsfulde institution for at skabe adgang til viden, information og oplevelse, samtidig med at biblioteket mange steder er den koordinerende faktor i det lokale kulturliv. Men i et så kort afsnit, som KL har om kultur kan der jo ikke blive plads til alle sektoerer.

Jeg ville nok også have fremhævet KULTUR som havende en værdi i sig selv, og ikke kun som vækstmotor, men sådan ser alle det jo ikke. Jeg har tidligere skrevet om det dilemma der ligger i, at kultur netop er en vækstmotor og at man skal benytte den som sådan, men samtidig holde fast i at kultur også har en selvstændig værdi, som ikke altid kan måles i økonomisk forstand. Hvis ikke man holder det for øje, udvikler kulturen sig ikke, men ender i en mainstream strøm, hvor den ikke længere er foranderlig og udviklende.
Læs også Biblioteksdebat: Kunst har en værdi i sig selv
Og så er det en topprofessionel kommunikation de lægger fordagen i deres topmøde, tjek det selv ud
Du kan også vælge at se hele debatten, den starter nu

tirsdag den 18. marts 2014

Folkebiblioteket og folkeskolen i lyset af reformen

I dag skal jeg lave det afsluttende oplæg på en konference om "Folkebiblioteket og folkeskolen i lyset af reformen"

Det er en temadag arrangeret af en række Centralbiblioteker og henvender sig både til skolernes og bibliotekernes personale, og lur mig om ikke der kommer en del flere af sådanne temadage. I DB er vi selv igang med at planlægge temadebat om emnet på folkemødet og en konference i efteråret. Samtidig med at vi løbende udbygger vores temasite om bibliotekerne i folkeskolereformen.

Dagen i dag skal gerne give svar på hvad reformen kommer til at betyde for bibliotekerne og skolerne, for bibliotekarerne og for lærer, pædagoger og skolebibliotekarerne, for bibliotekslederne og for skolelederne? Eller det lover de i hvert fald i al sin enkelhed.

Der er oplæg fra folk både fra kultur- og skoleområdet, der kaster hvert deres blik på reformen. Målet er, at deltagerne går herfra med inspiration til, hvad og hvordan man kan gribe de nye muligheder, der er i reformen.

Jeg har taget udgangspunkt i en helt ny undersøgelse. Det er Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet som i januar 2014 har spurgt landets bibliotekschefer hvordan og i hvilket omfang bibliotekerne arbejder sammen med de lokale folkeskoler.
Den kan du se mere om her
Jeg har set nærmere på resultaterne, med fokus på hvad folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge hinanden til, og set det i lyset af alle de andre udviklingstrends vi også skal favne.

Det gør jeg bl.a. på baggrund af IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations), trendrapport, som DB netop har oversat og bearbejdet til dansk, og som vil blive lanceret på DB årsmøde. I den analyserer fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.

Hent den danske version af IFLA Trend Report

Disse tendenser vil påvirke hele samfundet på afgørende vis - både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. Dermed bliver disse trends afgørende for fremtidens borgere som netop nu befinder sig i folkeskolen.  De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne og samarbejdet med folkeskolerne .

Det har jeg alt sammen forsøgt at fange det oplæg som du kan se herunder:



torsdag den 13. marts 2014

Customize service på biblioteket


Far, mor og børn hygger sig med en bog
Spændende customize service på Varde Bibliotek eller det kalder de det ikke, men det ville man nok gøre ude i en privat servicevirksomhed. Tilbuddet er at man kan tilmelde sig Familiepose, hvor hele familien kan få et bredt udvalg af bøger - nøje udvalgt specielt til de familier der bestiller - som biblioteket selv skriver:

Lette lån
Familieposen er en ny service, som gør det lettere for alle jer travle børnefamilie at bruge biblioteket. Formålet er dels at komme børnefamilier i møde, dels at styrke og
vedligeholde lysten til at læse, både for børn og voksne.

Bestil familieposen - sammensat specielt efter familiens ønsker.

Hent tæt på dig
Bibliotekaren sørger for, at familieposen står klar til afhentning på det ønskede tidspunkt - på Varde Bibliotek, i en konkret filial eller bogbusstoppested. OBS: Familieposen skal afhentes i den betjente åbningstid.

Når forsøget udløber december 2014, vil den ny service for travle børnefamilier blive evalueret. Derefter vil der blive taget stilling til, om Familieposen skal blive en permanent ordning.

Når man tilmelder sig ordningen bestiller man om vil afhente i en af de 5 fillialer eller i bogbussen og biblioteket sørger så for indhold ud fra følgende kriterier:Hvem bestiller du bøger til? Vigtigt opgiv køn og alder
Hvor mange bøger ønsker du i familieposen? *
Har du ønsker til familieposens indhold? Eller er der bøger, som du ikke ønsker kommer med i posen.

Læs med om dem her

torsdag den 6. marts 2014

Biblioteket skal gå i spidsen for fællesskabet - sagde kulturministeren til #Frembib præsentationen

I går præsenterede TænketankenFremtidens Biblioteker den hidtil største segmenteringsanalyse af de danske biblioteksbrugere på en konference på Nørrebro Teater.


Præsentationskonferencen blev indledt af Teaterchef Kitte Wagner, der fortalte om deres fokus på at få unge arbejdere i teatret, det kaldte hun ikke målgruppen, men sådan betegnes det i vores rapport. Hun eksemplificerende den målgruppe som Brøndby fodboldtilhængere, og det faktisk var lykkedes at få til at gå i teatret, i hvert fald på Nørrebro (No offence kære Brøndbyfan, men I er altså mere på fodboldlægterne end i teatret eller på biblioteket for den sags skyld). 

Det var lykkedes fordi de havde nedbrudt det traditionelle teater koncept ved bl.a. at blande standup komik og mere traditionelle teaterudtryk og de opfører kun nyskrevne stykker, som er vedkomne også for den målgruppe. Hendes mål var at 1/3 af teatergæsterne skulle være ungen under 25 år. En fantastisk historie om hvordan man kan tiltrække nye målgrupper ved at ændre udtryk og være bevidst om hvordan man kommunikerer med denne ungegruppe og får dem til selv at dele oplevelserne i de sociale medier. F.eks. fortalte hun at de slet ikke lavede traditionel markedsføring af Late Night Lørdag - det forgår kun viralt og der er udsolgt hver lørdag. 

Mediedirektør fra DR Gitte Rabøl havde de samme pointer i forhold til markedsføring i forbindelse med lanceringen af DR3, hvor hun brugte eksempler fra hvor meget deres udsendelse af to mænd der blev udsat for at have veer er blevet delt Se højdepunkterne fra DR3-værternes falske fødsel ... Og for hende og DR handler det om hele tiden at gribe chancen og forsøge noget nyt i forhold til ungegrupperne, hvis man skal være vedkomne. Ikke alt lykkedes, men det handler om at turde, hvis man vil udvikle. 

Bibliotekerns udfordring er at få omsat sådanne gode eksempler til en bibliotekskontekst, hvor meget de skal eksperimenterer og hvor spontant der skal udvikles, for en af konklusionerne var netop, at man skal eksperimenterer, forandre og være spontane for at fange nogle af disse unge brugergrupper. Den aktuelle segmenteringsanalyse, giver nogle billeder af hvem de forskellige grupper er og hvad der interesserer dem, hvilket er et godt udgangspunktet for at vi kan målrette tilbud på de forskellige segmenter når vi udvikler fremtidens bibliotek.


Efterfølgende har vi udsendt mere materiale med fokus på kulturministerens signaler i hendes afrunding af konferencen.
En lyttende Kulturminister og gudskelov ikke så skeptisk
som det kunne se ud
Fremtidens bibliotek – flere brugere og spydspis for den demokratiske dannelse
Biblioteket skal gå i spidsen for fællesskabet

Kulturminister Marianne Jelved talte i dag om fremtidens biblioteker i anledning af lanceringen af den hidtil største undersøgelse af bibliotekernes målgrupper. Kulturministeren fremhævede bibliotekernes centrale betydning for fællesskabet, både det lokale, nationale og globale. Hun noterede sig, at bibliotekerne er Danmarks mest velbesøgte kulturinstitution med 36 millioner årlige besøgende, men gav samtidig udtryk for, at antallet af brugere kan øges fra nuværende 55 procent brugere eller de 35 procent hyppige brugere af biblioteket.

 Kulturminister Marianne Jelved gav utvetydig opbakning til initiativet fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ærgrede sig over ikke selv at have taget initiativ til rapporten. Hun fokuserede særligt på bibliotekernes samfundsmæssige betydning og udfordringerne fra den stigende digitalisering og individualisering.

”I dag er biblioteket kolossalt udfordret i forhold til oplysningsforpligtigelsen, og bibliotekernes forpligtigelse til at bidrage til en demokratisk dannelse af borgere, medborgere, unionsborgere og verdensborgere. I den situation skal biblioteket se sig selv som en spydspids for fællesskabet”, sagde kulturminister Marianne Jelved.

Bibliotekernes rolle i det lokale fællesskab var også centralt emne i kulturministerens oplæg. Hun lovede dagens tilhørere at fremhæve den nye målgruppeundersøgelse for de kommunale kulturudvalg, når hun på tirsdag i næste uge skal tale ved Kulturpolitisk Topmøde i Turbinehallen i Århus.

Bedre grundlag for fremtidig udvikling
Tænketanken Fremtidens Biblioteker var værter for dagens konference på Nørrebro Teater, hvor den nye segmenteringsrapport blev præsenteret og debatteret. Rapporten skal styrke bibliotekernes arbejde med at fastholde eksisterende brugere og tiltrække flere nye brugere.

”Rapporten giver bibliotekerne helt nye muligheder for at udvikle og målrette tilbud til de 10 forskellige målgrupper, som er identificeret i rapporten. Det betyder, at bibliotekerne får et markant bedre grundlag for at imødekomme enkelte gruppers ønsker og behov. Målt på besøgstal, udlån og tilfredshed er bibliotekerne allerede vældig populære, men de har brug for nye metoder og redskaber for at blive relevante og attraktive for en større andel af de grupper, der tilsammen udgør nutidens videnssamfund”, fortæller Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Arbejdet med undersøgelsen har bred opbakning blandt de danske biblioteker og biblioteksorganisationer, som i stort antal er repræsenteret i tænketanken. ”Rapporten kommer til at betyde, at de fremadrettede diskussioner og udviklingsprojekter i langt højere grad kommer til at bygge på viden og facts i stedet for formodninger og fornemmelser. Vi glæder os til at dele vores viden med bibliotekerne, og vi ved, at de er opsatte på at kunne tiltrække flere nye ansigter på bibliotekerne”, fortsætter Lotte Hviid Dhyrbye.

Digitale forventninger, udfordringer og potentialer – og fysisk dominans
Den stadigt stigende digitalisering og udviklingen af e-ressourcer udgør et særligt fokusområde i undersøgelsen og er en af rapportens mange indgange til vigtig viden om målgrupperne:

  • Der er stor forskel på kendskabet til bibliotekets digitale tilbud. Således er det kun 9 % af de ’unge under ungdomsuddannelse’, der ikke kender til de digitale bibliotekstjenester mod 37 % af ’den unge arbejder’. De målgrupper, der har lavt kendskab, har natuligt nok også både færre brugere og mindre hyppige brugere af de digitale tilbud.
  • Undersøgelsen har identificeret en gruppe af hyppige og forholdsvis modne biblioteksbrugere. Denne gruppe er ikke særligt digitalt orienteret generelt, men det er en af de grupper, der bruger bibliotekets digitale tilbud mest. Det indikerer, at man i forhold til bibliotekets digitale ydelser kan overkomme sine digitale barrierer, når man har interesse for og hyppigt bruger biblioteket.
  • Undersøgelsen viser desuden, at brug af det fysiske bibliotek har meget stor betydning for, at man også bruger det digitale bibliotek. Betydningen heraf er hele 3,5 gange så stor som betydningen af, hvor digitalt hjemmevant man er i øvrigt.  Det fysiske bibliotek kan således fungere som indgangen til også at bruge det digitale bibliotek. Det indikerer, at det fysiske og det digitale kan gå hånd i hånd, og at det er muligt at overvinde digitale barrier, når man i øvrigt har interesse for bibliotekets tilbud.

  • Målgruppen af ’unge arbejdere’ (20-29 årige i beskæftigelse) er storforbrugere af digitale underholdningstilbud som fx musik og film, men kun halvdelen af målgruppen er brugere af biblioteket. Rapporten angiver, at bibliotekets digitale underholdningstilbud har et godt potentiale til at gøre flere ’unge arbejdere’ til brugere af biblioteket, hvis de bliver gjort opmærksomme på tilbuddene og tager afsæt i målgruppens interesser.
Det er imidlertid stadig den fysiske bog, som har langt flertallet af brugernes hovedinteresse. 77 % af de danske biblioteksbrugere går primært på biblioteket for at låne fysiske bøger – og ligeledes markant for de unge under uddannelse. Samtidig viser alle ungegrupper den største præference for biblioteket som fysisk mødested.

Ti målgrupper
I alt ti målgrupper er identificeret og defineret i rapporten ’Fremtidens Biblioteker - målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’. Hver især har de ti måltrupper fx forskellige livssituationer, karakteristika, digitaliseringsniveau såvel som væsentlige forskelle i brugsmønster, interesse for samt holdning og ønsker til biblioteket.

Det helt centrale perspektiv i segmenteringsanalysen er at få bibliotekerne til at lykkes med at hæve den såkaldte brugerandel - den andel af befolkningen, som rent faktisk bruger biblioteket mindst en gang om året. Det er fastsat i bibliotekslovens formålsparagraf at bibliotekerne skal bidrage til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og som sådan understøtte et demokratisk samfund med veluddannede, dannede og oplyste borgere.

Rapportens ti målgrupper og fordelingen af dem ser således ud:

Rapporten ’Fremtidens Biblioteker - målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’ er udført af Moos-Bjerre Analyse.

tirsdag den 4. marts 2014

Folkebiblioteket skal være mere til folket - ny stor segmenteringsanalyse

I morgen løfter vi sløret......
TænketankenFremtidens Biblioteker har netop gennemført den hidtil største segmenteringsanalyse af de danske biblioteksbrugere. Den giver en helt nye mulighed for at udvikle og målrette tilbuddene til forskellige brugergrupper. Rapporten betyder, at de fremadrettede diskussioner kan bygge på facts og ikke formodninger, når politikere, personale og borgerne skal indrette fremtiden biblioteker.

TænketankenFremtidens Biblioteker har skabt et helt nyt værktøj til at segmetere, både de der bruger institutionen og de der ikke gør. Jeg er helt sikker på vil kunne bruges af mange andre institutioner og sektorer.

Undersøgelsen giver indsigt i:

  • Hvilke målgrupper biblioteket skal forholde sig til, og hvad der er karakteristisk for disse grupper
  • Hvordan de enkelte målgrupper bruger, vurderer og interesserer sig for bibliotekets forskellige tilbud
  • Hvilke interesser, ønsker og prioriteringer de enkelte målgrupper har i forhold til biblioteket 
  • Biblioteksinteresser, prioriteringer og forbedringsforslag på tværs af de forskellige målgrupper
  • Hvilke forhold, der har betydning for brugshyppighed og tilfredshed med henholdsvis det fysiske og digitale bibliotek.

Hvorfor inddele befolkningen i 10 målgrupper frem for brugere/ ikke-brugere?
Skal fremtidens biblioteker nytænkes, skal vores opfattelse af borgerne også nytænkes. Det er centralt i denne undersøgelse, at borgerne i undersøgelsen ikke alene betragtes som brugere eller ikke-brugere af biblioteket. Der er lagt vægt på også at undersøge brugernes øvrige præferencer, hvad der interesserer dem, civilstand, bopæl, uddannelsesbaggrund m.v.

Denne undersøgelse indeholder en opdeling af befolkningen i 10 målgrupper og giver ny viden om målgruppernes karakteristika i forhold til biblioteksbrug, interesser, ønsker og prioriteringer. Men undersøgelsen inddelser ikke kun i aldersgrupper, socialgrupper eller uddannelsesmæssig baggrund, men laver krydsninger hvor vi f.eks. ser på fire forskellige ungegrupper. 

Det giver et udgangspunkt for videre arbejde med at fastholde eksisterende brugere og tiltrække nye fra de enkelte målgrupper.
Det er nyskabende i en dansk sammenhæng, at skabe en segmenteringsanalyse på denne vis og  at borgerne her er segmenteret direkte i forhold til folkebibliotekerne. For at etablere et mere præcist værktøj til bibliotekssektoren, har det været utilstrækkeligt blot at basere segmenteringen på andre eksisterende modeller som for eksempel Gallupkompasmodellen.
Segmenteringsanalysen er fortaget på tværs af traditionelle segmenteringskriterier og har afprøvet en lang række forhold i bestræbelsen på at etablere den bedst mulige segmenteringsmodel. De kan ses som 10 forskellige målgrupper med forskellige livssituationer, politiske holdninger, social indstilling, digitaliseringsniveau, væsentlige forskelle i brugsmønster, interesse for samt holdning og ønsker til biblioteket.


Fokus på unge
Undersøgelsen sætter særligt fokus på de unge. For det første er der i dag en forholdsvis stor nedgang i brugerandel blandt de unge. For det andet er de unge den kommende generation af biblioteksbrugere. Sidst men ikke mindst opdeler man oftest den yngre del af befolkningen i én målgruppegruppe som 15 – 29 år.

Som undersøgelsen også vil afsløre, er alderskategoriseringen en uhensigtsmæssig forsimpling. De unge er til trods for deres alder meget forskellige på områder, der har væsentlig betydning for deres relation til biblioteket.

Hvorfor lave en så stor undersøgelse? 
Bibliotekerne er en stor succes. Der kommer i hvert fald stadig flere besøgende. Sidste år var tallet stedet til 36. mio og det stiger tilsyneladende selvom bogudlånet falder. Eller det fysiske udlån falder, for der er eksplosiv vækst i de digitale udlån.  

Internettet, digitale bøger og nye medietilbud har givet danskerne nye indgange til information, viden og underholdning, som i vid udstrækning har forandret bibliotekt. Mange af de spørgsmål, som tidligere blev besvaret af bibliotekarer inden for normal arbejdstid, bliver i dag besvaret af første og bedste bud fundet frem af Google. Det er udvikling som kan mærkes ude ved vejledningsbordene på landets biblioteker, hvor mængden af komplekse spørgsmål om samfundsforhold falder, samtidig med at behovet for hjælp til brugen af nye digitale offentlige servicetilbud stiger.

Hvis bibliotekerne fortsat skal være relevante, skal de følge med udviklingen i brugernes behov. Og hér, er det ikke ligegyldigt, at flere og flere brugere har vænnet sig til at kultur- og servicetilbud kan besøges når de har fri fra arbejde. Det er heller ikke ligegyldigt, at nogle brugere foretrækker selvbetjening, eller at andre gerne vil have en personlig kontakt til en bibliotekar. Behovene er forskellige fra bruger til bruger og fra biblioteket til bibliotek.
Der for er det nødvendigt af bibliotekerne hele tiden følger med udviklingen og indgå i en tæt dialog med det omkringliggende samfund. 

For at facilitere denne dialog har Tænketanken Fremtidens Biblioteker gennemført den hidtil største undersøgelse af brugernes forventninger til bibliotekerne. Det fremgår bl.a. tydeligt at tilgængeligheden spiller en stor rolle for brugerne. Hvis brugerne kan vælge, vil de have længere åbningstider og adgang til flere materialer. Det er ønsker, som kan være svære at imødekomme i en trængt kommunal økonomi, og derfor er bibliotekerne tvunget til at tænke i kreative løsninger – herunder i differentieret i service og bemanding. I det hele taget har bibliotekerne de seneste ti år arbejdet målrettet med en række innovative løsninger, som har givet mulighed for markante service forbedringer. Herunder også de såkaldt åbne biblioteker, hvor borgerne kan lukke sig selv ind også når der ikke er personale til stede.

Det er måske ikke så overraskende at borgerne gerne vil have  længere åbningstid og flere materialer. Men Tænketanken Fremtidens Biblioteker har gravet et spadestik dybere og er sat i verden for at give et bud på, hvad fremtidens biblioteker skal være og for hvem.  Netop dette er baggrunden for Tænketankens undersøgelse om danskernes biblioteksbrug. Undersøgelsen er den største og mest omfattende af sin art og har til formål at styrke bibliotekernes handlings- og udviklingsmuligheder i arbejdet med at gøre folkebiblioteket relevant og attraktivt for flere danskere.

Bibliotekerne får stadig flere besøgende, men en stadig mindre del af befolkningen kommer der jævnligt. Det kan også konstateres at næsten halvdelen af danskere slet ikke kommer på bibliotekerne, fordi de ikke får særlig meget ud af bibliotekernes tilbud og 33 % af de unge mellem 15 og 29 vurderer at Internet, e-bøger og google har overflødiggjort folkebibliotekerne. Selvom det store flertal altså stadig mener at der er behov for det fysiske bibliotek i en digital tidsalder rejser det nogle udfordringer,  som segmenteringsundersøgelsen kan være med til at sætte fokus på.

Borgerne har mange forventninger og selvom de f.eks. efterspørger e-bøger holder de ikke op med at låne de fysiske bøger.

Det fysisk brug af biblioteket har stor betydning og gør os digitale
Den fysiske bog er stadig bibliotekets vigtigste ydelse, idet 77 pct. mener, at den fysiske bog er vigtigst. Brug af de digitale bibliotekstilbud følger generelt brugerens samlede biblioteksbrug; grupper, der bruger det fysiske bibliotek hyppigt benytter også ofte de digitale tilbud. Så der er en tendens til at de flittige brugere af biblioteket bruger de digitale tilbud mere og altså overvinder den barrierer der ofte er mellem det fysiske og digitale.
Men det fysiske og det digitale bibliotek smelter gradvist mere sammen – og skal udvikles parallelt.  Men generelt viser undersøgelsen at biblioteket gør os alle mere digitalt orienterede. Det understøtter derfor også det offentliges mål om, at borgeren skal bruge digitale services.

Men transporttiden har også overraskende stor betydning. Brugerne svigter, hvis afstanden til biblioteket bliver for stor. En lukning af de små biblioteker kan i sidste ende resultere i færre biblioteksbrugere.

Undersøgelsen viser at jo længere tid en person må bruge på transport til det nærmeste folkebibliotek, jo sjældnere bruger vedkommende dette. Det svarer til, at for hver ekstra 10 minutters transporttid reduceres brugstilbøjeligheden i gennemsnit med 10 %. Omsat til praksis betyder det, at den gennemsnitlige brugerandel for personer med højst 10 minutters transporttid ligger på 59 % og falder til 53 % efter 20 minutter og 41 % efter 40 minutter.

Der er stor forskel på hvordan vi bruger biblioteket
En væsentlig tendens i undersøgelsen er at der er stor forskel på hvordan de forskellige segmenter eller befolkningsgrupper bruger biblioteket. Overraskende nok er der ikke den store geografiske forskel eller forskellende går mellem land og by, som eksempler med afstandens betydning.


Der imod er der stor forskel på hvordan en sociale og uddannelsmæssige baggrund indvirker på brugen af biblioteket. Blandt brugerne i ungegrupperne er der også store forskelle på, hvordan de oplever det at komme på biblioteket. Eksempelvis har kun en lille del af brugerne blandt de unge arbejdere en oplevelse af, at de selv kan deltage aktivt på biblioteket og få udbytte heraf. De unge børneforældre har en meget mere positiv oplevelse af dette.

Ser man på unge under ungdomsuddannelse bruger 90% biblioteket og brugerandelen for unge på videregående uddannelse er 77%. Mens det i forhold til unge børneforældre er 63% der er brugere af biblioteket. De bruger biblioteket væsentligt sjældnere end de to foregående brugergrupper. Alligevel er de den brugergruppe, hvor flest tillægger biblioteket stor personlig værdi.

Men ser man på det rapporten kalder ”de unge arbejdere” som er unge i beskæftigelsen, er det kun 24% der har besøgt biblioteket inden for den seneste måned.

Mange af de samme forskelle genfindes i de andre befolknings- og aldersgrupper, samtidig med at det undersøges hvor digitale de er. F.eks. viser undersøgelsen af ”den unge arbejder” er ret digital og aktiv på de sociale medier, men ikke kender ret meget til bibliotekets tilbud, ej heller de digitale.

Bibliotekerne og politikerne får med denne store segmenteringsundersøgelse et rigtig godt redskan til at prioriterer fremtidens biblioteks tilbud til fremtidens boger og den giver mulighed for at målrette indsatsen, lige der hvor den enkelte kommune måtte have deres behov.


Du kan få mere at vide om den epokegørende undersøgelse på lanceringskonferencen den 5. marts på Nørrebro teater og følge resultaterne på www.fremtidensbiblioteker.dk

mandag den 3. marts 2014

Biblioteket skal være det sted man kan få hjælp, når man ikke kan få det andre steder – og der er ikke andre steder!

"Biblioteket skal være det sted man kan få hjælp, når man ikke kan få det andre steder – og der er ikke andre steder!"

Den sætning har sat sig fast i mit hoved, for er det ikke lige nøjagtig det biblioteket handler om. 

Sætningen stammer fra en bruger af Brønderslev Bibliotek og blev sagt i forbindelse med en undersøgelse de lavede. Jeg hørte den under en middag, hvor jeg havde bibliotekschefen til bords og det gjorde indtryk.  

Hun fortalte også om et andet spændende initiativ, som jeg ikke tidligere havde hørt om, nemlig en læseklub for SURE Gamle mænd. Du kan høre en af dem her:

I Nordjyske har de lavet en uddybende artikel, hvor Finn Verner Jensen fortæller om hvorfor initiativet er rettet mod sure gamle mænd bunder blandt andet i, at han har bemærket, at der over de seneste 10-20 år har været en tendens til, at skønlitteratur i meget stor udstrækning bliver skrevet af kvinder. 

Læs det selv artiklen og find eller skab en Klub på et bibliotek nær dig:


Ny læseklub skal give mænd mulighed for at dele deres læseoplevelser

BRØNDERSLEV: Tirsdag 28. januar søsættes et nyt initiativ i Brønderslev, som er rettet til en speciel målgruppe: Sure, gamle mænd.

Der er planer om at danne en ny læseklub for dem, og det er Finn Verner Jensen, Brønderslev, der står bag idéen.

- Jeg vil gerne snakke med andre om de bøger, man har læst, siger Finn Verner Jensen, der også tidligere har gjort det, men det har mest været med andre kvinder, blandt andet hans kone - og ikke med mænd.

Finn Verner Jensen har aldrig været med i en læseklub før, men han kender nogle kvinder, der har.

Han ser frem til at tale om, hvad man får ud af bøgerne, og hvad folk lægger mærke til, og til at tale om de psykologiske aspekter i bøgerne.

- Der er næsten altid noget i romaner, hvor man kan overveje, hvorfor de gjorde sådan, siger han.


Mænd og kvinder

At læseklubben er rettet mod mænd bunder blandt andet i, at han har bemærket, at der over de seneste 10-20 år har været en tendens til, at skønlitteratur i meget stor udstrækning bliver skrevet af kvinder. 

- Det er spændende og ret nyt. Det er spændende, fordi så ser man mere de ting, kvinder lægger mærke til i en almindelig dagligdag. For eksempel hvilket tøj andre kvinder har på, og hvordan tøj, smykker og make up matcher. De ser på, hvor godt de er sluppet fra det, og hvad for en type, de vil signalere. Sådan noget har jeg da aldrig tænkt over - det tror jeg, de færreste mænd har, fortæller Finn Verner Jensen, der også har bemærket, at der er mange bøger, hvor kvinder er store helte.


Knotne pensionister

Det med, at mændene helst skal være både sure og gamle, er sagt lidt med et glimt i øjet - men også med indhold bag.

- Man siger, at der er en tendens til, at gamle mænd på den anden side af pensionsalderen bliver sure. Man mister indflydelse. Ingen hører efter. Verden går videre, og det kan den ikke være bekendt, illustrerer han.

- De er mere knotne. Sådan nogle vil jeg gerne sidde og snakker om bøger sammen med.

Han går også selv på pension i nær fremtid, så der får han måske chancen for at komme til at passe endnu bedre ind i målgruppen.

Læseklubben skal mødes om tirsdagen. Finn Verner Jensen møder første gang op uden at vide, hvor mange der kunne finde på at dukke op og være interesserede. Han har heller ikke været ude at spørge nogen, han har bare hængt en plakat op i BAS.

- Jeg har ingen idé om interessen. Det kan være, jeg bliver den eneste, smiler han.

Det foregår på biblioteket, og biblioteket er også med til at støtte op om den nye læseklub.