Gå videre til hovedindholdet

Skal fremtidens uddannelse planlægges efter ledighedsstastistikker?

Debatten om uddannelsernes kvalitet er fokuseret på ledighedsstatistik og kortsigtede økonomiske kalkuler, og det risikerer at undergrave det nyskabende element af universitetsuddannelserne, som vi skal leve med i fremtiden - sagde formanden for rektorerne i Danske Universiteter Ralf Hemmingsen i gårsdagens Information



Jeg skal ikke udelukke, at årsagen til jeg finder Informations artikel så interessant er at jeg er privateansat humanist og en vigtig pointe i artiklen er at 40 procent af humanisterne i dag er ansat i private virksomheder, som Ralf Hemmingsenudtrykker det "den dynamiske udvikling, som samfundet er i, gør, at virksomhederne har behov for folk, der kan lave samfunds- og kulturanalyser, og den store andel af humanister i det private dokumenterer det."

Men under alle omstændigheder en interessant debat han lægger op til fordi det handler om hvordan vi indretter fremtidens uddannelsessystem. Han bruger et meget sjovt billede på udgangspunktet for debatten. 
»Hvis du sætter fem kirurger til at vurdere en patient, så er sandsynligheden for, at de opererer vedkommende, også stor,« lyder metaforen som jo nok bunder i at han  er uddannet læge med speciale i psykiatri.
Kvalitet eller om taxameteromkostninger
Interessant er det i hvert fald om det  handler det om kvalitet eller om taxameteromkostninger? Hvis nu man skulle lade ledighedsstatistikkerne bestemme alene, skulle vi stoppe med at uddanne bibliotekarer, da der lige nu er stor ledighed, fordi kommunerne har skåret så massivt på folkebibliotekerne, problematikken i det er blot, at bibliotekarerne som informations- og videnspecialister er efterspurgt i andre sektorer og sikker bliver det i endnu højere grad i en højkonjunktur. Men det tager altså fem år at uddanne en, så det er ikke på kort sigt man kan planlægge.

Indtil videre har debatten om uddannelsernes kvalitet mest drejet sig om, at de mest populære humanistiske studier producerer kandidater, der bliver arbejdsløse og får lavere løn end andre højtuddannede. Derfor må adgangen begrænses eller den offentlige finansiering sættes ned, lyder budskabet fra Produktivitetskommissionen.

»Det er lettere at få øje på ledigheds- og lønstatistikker, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger lige nu, for det andet er ikke synligt endnu,« siger han og fortæller om præsident Roosevelt, der i slutningen af 30’erne satte en gruppe af de klogeste amerikanske hoveder til at forudsige de vigtigste teknologiske landvindinger de næste 30 år. Hverken atomkraften, laseren, radaren, penicillinet, computeren eller molekylærgenetikken blev imidlertid bemærket, selv om flere af disse gennembrud fik massiv samfundsmæssig betydning få år senere. For ingen kan forudsige, hvad der bliver vigtigt for os i fremtiden, er Hemmingsens pointe. Vi kommer til at tænke for kortsigtet og lineært, hvis vi kun vil uddanne flere ingeniører, læger og økonomer, fordi de får de højeste livslønninger og derfor kan betale mest til bage til statskassen, mener Hemmingsen.

Tjek selv hele artiklen og debatten ud i Information.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe