tirsdag den 25. februar 2014

Skal fremtidens uddannelse planlægges efter ledighedsstastistikker?

Debatten om uddannelsernes kvalitet er fokuseret på ledighedsstatistik og kortsigtede økonomiske kalkuler, og det risikerer at undergrave det nyskabende element af universitetsuddannelserne, som vi skal leve med i fremtiden - sagde formanden for rektorerne i Danske Universiteter Ralf Hemmingsen i gårsdagens Information



Jeg skal ikke udelukke, at årsagen til jeg finder Informations artikel så interessant er at jeg er privateansat humanist og en vigtig pointe i artiklen er at 40 procent af humanisterne i dag er ansat i private virksomheder, som Ralf Hemmingsenudtrykker det "den dynamiske udvikling, som samfundet er i, gør, at virksomhederne har behov for folk, der kan lave samfunds- og kulturanalyser, og den store andel af humanister i det private dokumenterer det."

Men under alle omstændigheder en interessant debat han lægger op til fordi det handler om hvordan vi indretter fremtidens uddannelsessystem. Han bruger et meget sjovt billede på udgangspunktet for debatten. 
»Hvis du sætter fem kirurger til at vurdere en patient, så er sandsynligheden for, at de opererer vedkommende, også stor,« lyder metaforen som jo nok bunder i at han  er uddannet læge med speciale i psykiatri.
Kvalitet eller om taxameteromkostninger
Interessant er det i hvert fald om det  handler det om kvalitet eller om taxameteromkostninger? Hvis nu man skulle lade ledighedsstatistikkerne bestemme alene, skulle vi stoppe med at uddanne bibliotekarer, da der lige nu er stor ledighed, fordi kommunerne har skåret så massivt på folkebibliotekerne, problematikken i det er blot, at bibliotekarerne som informations- og videnspecialister er efterspurgt i andre sektorer og sikker bliver det i endnu højere grad i en højkonjunktur. Men det tager altså fem år at uddanne en, så det er ikke på kort sigt man kan planlægge.

Indtil videre har debatten om uddannelsernes kvalitet mest drejet sig om, at de mest populære humanistiske studier producerer kandidater, der bliver arbejdsløse og får lavere løn end andre højtuddannede. Derfor må adgangen begrænses eller den offentlige finansiering sættes ned, lyder budskabet fra Produktivitetskommissionen.

»Det er lettere at få øje på ledigheds- og lønstatistikker, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger lige nu, for det andet er ikke synligt endnu,« siger han og fortæller om præsident Roosevelt, der i slutningen af 30’erne satte en gruppe af de klogeste amerikanske hoveder til at forudsige de vigtigste teknologiske landvindinger de næste 30 år. Hverken atomkraften, laseren, radaren, penicillinet, computeren eller molekylærgenetikken blev imidlertid bemærket, selv om flere af disse gennembrud fik massiv samfundsmæssig betydning få år senere. For ingen kan forudsige, hvad der bliver vigtigt for os i fremtiden, er Hemmingsens pointe. Vi kommer til at tænke for kortsigtet og lineært, hvis vi kun vil uddanne flere ingeniører, læger og økonomer, fordi de får de højeste livslønninger og derfor kan betale mest til bage til statskassen, mener Hemmingsen.

Tjek selv hele artiklen og debatten ud i Information.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar