Gå videre til hovedindholdet

Overvågning knækker demokratiets rygrad - bør vi borgere ikke sige stop?

Hvis vores privatliv tilintetgøres, tager vi afsked med det moderne demokrati, siger Julian Nida-Rümelin filosof ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München til Politiken torsdag den 20 februar i en artikel af Peter Wivel (og den er ikke online, så du kan ikke overvåge den).

Spørgsmålet er om demokratiet kan overleve dette historisk set uhørte angreb på borgernes privatsfære?

»Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme«.

»Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin substans«.

Siger Nida-Rümelin i artiklen og understreger, at den trussel, som masseovervågningen betyder for os, giver anledning til en offentlig debat om demokratiets etiske grundregler og de mønstre, som er folkestyrets forudsætninger. Hvad er et demokrati? Hvorfor er det så vigtigt, at der ikke findes en permanent overvågning?

Jeg synes det er et centralt spørgsmål, jeg som borger i et demokratisk samfund bør forholde mig til. For i et demokratisk samfund er det borgerne der skaber vilkårene. Skal vi blot accepterer overvågningen? Eller skal vi kræve grænser for myndighedernes og de kommersielle selskabers overvågning? Skal vi selv til at sætte andre grænser op for, hvad vi deler og accepterer vore data bruges til i de sociale medier? Og hvad vi selv deler i bigdata skyen?

Det synes jeg. Lad os tage hul på den svære debat om, hvordan vi gør det uden at begrænse digitaliseringens mange fordele, inden det får for store demokratiske konsekvenser.

Læs også: Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt? hvor jeg beskriver nogle af det digitale samfunds mega trends

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe