torsdag den 27. februar 2014

Biblioteket kan få landsbyen til at overleve


Byerne vokser, og landsbysamfundene skrumper i en grad, så nogle af dem virker dømt til at lukke og slukke. Men der er landsbyer, der kan holde på borgere og livskraft. Og de, der kan, har en ting til fælles....sådan skrev Politiken i går. 

Artiklen fokuserer på at det er livskraft der er en væsentlig fælles faktor, og det er symboliseret ved borgernes lyst til BIBLIOTEKET eller til selv at oprette en ny bogcafe som tilfældet er i Syddjurs. 


Politikens udgangspunkt er at man i Danmark som i den øvrige del af verden rykker folk mod byerne, og udkantsområderne affolkes. "I denne uge anbefalede Dansk Byplanlaboratorium, at tomme landsbyhuse rives ned, og at nogle landsbyer helt jævnes med jorden. Og Landsplanredegørelse 2013 taler sit tydelige sprog: Større bysamfund som København og byerne langs den østjyske motorvej er i vækst, mens det, der hedder ’småbyregioner’, affolkes og må bruge negative fortegn, når befolkningsudviklingen skal gøres op.


Typisk begynder det med, at skolens elevtal daler. Teenagerne rejser og bliver væk. Stationer lukkes, busruter lægges udenom. Eller sidste butik drejer nøglen" og biblioteket forsvinder

Biblioteket som det fælles samlingssted
Artiklen beskriver Ryomgaard på Syddjurs, som lige haft indvielse af en ny bogcafé. Og som biblioteksmenneske, lægger jeg vægt på den beskrivelse der er fra borgerne på, hvad biblioteket betyder som samlingssted for den lille by. Påfaldende nok udtrykkes det som "Vi manglede et sted med bøger" men når man læser indenad, er det måske ligeså meget stedet at mødes, som det er bogen de savner.

I Ryomgaard  foregår det i det nedlagte posthus og som artiklen beskriver "Kom og lån en bog, og aflever, når du har læst, er grundtanken, der især skal sikre et kulturelt samlingssted, hvor folk kan komme til debatter eller med deres børn »for bare at snakke eller læse eller spille et spil«, som initiativtageren, tidligere pædagog og klubhusbestyrer Peter Møller siger.


»Efter at biblioteket lukkede, savnede vi et sted med bøger«, siger Peter Møller, som fik Ryomgaard Distriktsråd med på ideen. Derefter har han været rundt på villavejene med 1.086 løbesedler og en opfordring til borgerne om at komme med gamle, brugbare bøger samt spil og legetøj.


»Skrækscenariet var, at jeg ville få 50 bøger. Men jeg fik vel 3.000«, siger Peter Møller, der stadig er ved at drukne i flyttekasser og Brugsen-poser med et blandet miks af Sandemose, Wied, Stratego-spil, bamsedyr og Kjersgaards danmarkshistorie. I uger har Peter Møller og andre frivillige sorteret og sorteret. Faglitteratur fra skønlitteratur og forfatterskaber fra A til Å. Og fra og med i lørdags har Ryomgaard fået bogudlån og café med kaffe og hjemmebagt til en 5’er."

Hvad afgør om en landsby overlever?
Naturligt nok stilles spørgsmålet i artiklen "Hvorfor står nogle landsbyer til nedrivning – mens andre formår at holde på folk? Spørger man i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark handler det om at organisere sig, og det er en forklaring, der går igen hos både foreninger og forskere.


»Kan beboerne organisere sig i landsbyråd eller lokalforeninger, og kan ildsjælene samle sig og agere talerør, sker der noget. Ellers sygner landsbyerne hen«, lyder erfaringen fra formand i landsbyforeningen Carsten Abild."

Jeg tror formanden for landsbyforeningen har ganske ret, men jeg tror også at biblioteket kan spille en ret afgørende rolle som stedet, hvor folk mødes i det lille samfund, eller som det viser sig i Ryomgaard hvor biblioteket er funktionen som borgerne samles om at organiserer og så er de igang, for det kræver jo netop de organiserer sig og mødes. Biblioteket som facilitator og igangsætter - og tænk hvad man så kan udnytte biblioteket til, når man først har det og kommunen vælger at fylde det op med personale og aktiviteter, som kan generer endnu mere liv.

Vil du læse artiklen, må du ned på biblioteket for at læse den, for den er ikke online endnu, andet end bag betalingsmuren. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar