torsdag den 31. oktober 2013

Er det DR eller Litteratursiden der laver online-læsekredse?

Som så mange andre får jeg en masse nyhedsbreve, som jeg skimmer. Et af dem er fra DR Krimiklubb. I det aktuelle nyhedsbrev reklamerer de for Skumringstime, som månedens krimi. Jeg har ikke læst den, men det kan da være jeg er blevet fristet.

Det andet som fylder i brevet er tilbuddet om at  Være med i online-læsekredsen hvor temaet er Johan Theorins ikke helt almindelige kriminalgåder.

Det interesssante ved online-læsekredsen er, at det slet ikke er DR der driver dem, men bibliotekernes Litteratursiden.dk. Det fremgår da også tydeligt at nyhedsbrevet, med litteratursiden logo oven over, men jeg tror mange af os ved skimning af alle de nyhedsbreve vi modtager ikke altid er helt klar over hvem der er afsender af de forskellige elementer. Så jeg vil gerne slå et slag for litteratursidens (og alle bibliotekerne bag) store indsats for at skabe liv i læsekredsende både online og i den fysiske verden ude på bibliotekerne.

For nogle år siden sad jeg på bogmessen mellem to kvinder til en oplæsning. Da den var færdig vender den ene sig frem og siger til den anden kvinde "Jeg kan se på dit skilt at du er fra Litteratursiden, den er jeg så glad for og bruger rigtig meget". Det får de en snak om og så slutter kvinde af med at spørge "Men hvem står egentlig bag litteratursiden". Den flittige bruger af en af de fremmeste online biblioteksservices vidste altså ikke, at det var en service fra biblioteket

Sådan tror jeg vi alle har det ind i mellem i en onlineverden. Vi bruger en række services, men ved ikke helt hvem der står bag, når bare kvaliteten er i orden. Det skal vi måske også tænke over når vi udvikler online services, og iøvrigt også når man laver undersøgelser om hvor meget borgerne bruger biblioteket.

Se i øvrigt DR nyhedsbrev og det fornemme partnerskab med Litteratursiden.dk  og du finder i øvrigt igen i år på Bogforum i Bella


DR Krimiklubben

Skumringstimen - Johan Theorin. © Lindhardt & Ringhof
I 1972 forsvinder en lille dreng sporløst i tågen på den svenske ø Øland. Mange år senere vender hans mor tilbage til øen. Har forsvindingen noget at gøre med en brutal, for længst afdød ølænding, som måske går igen?

Litteratursiden. ©
Johan Theorins krimier er ikke helt almindelige kriminalgåder. Det overnaturlige svæver rundt om begivenhederne og har måske, måske ikke en finger med i spillet. Hvad synes du om det?


Uhyggelig læsning. ©
Efteråret rusker, og Halloween banker på. Del dit bud på vaskeægte uhygge-læsning.


Læs også


Bognyheder fra dr.dk/kultur

onsdag den 23. oktober 2013

#VælgBiblioteket og sæt det på dagsordenen til #KV13




I Danmarks Biblioteksforening har vi fokus på det forestående kommunalvalg den 19. nov. 2013. Naturligt nok, da folkebibliotekerne er kommunale og vi er en politisk interesseorganisation, styret af kommunalepolitikere og kommunale biblioteksfolk. 

Men også fordi, det er vigtigt at få bibliotekerne på dagsordenen, også i en valgkamp og gerne højt op på den politiske dagsorden. 

Derfor har vi lavet kampagnen 
Her uge sendet vi tre budskaber ud til kandidaterne til kommunevalget og andre meningsdannere om bibliotekerne. Vi har også lavet et Idekatalog over valgaktiviteter på bibliotekerne og et inspirationskatalog til hvad man kan gøre på bibliotekerne. 

Biblioteket er nemlig en af demokratiet rum.

I denne uge har vi skrevet...

Hvad er vigtigt for dig og dine vælgere?
Biblioteket er vigtigt for samfundsudviklingen.
Derfor sætter Danmarks Biblioteksforening kulturen og bibliotekerne på dagsordenen til kommunalvalget den 19. november.

Bibliotekerne fremmer integrationen
… stedet hvor alle kan komme – uden forpligtelser

>> Biblioteket – stedet hvor nye og gamle danskere mødes <<
Nydanskere er flittigere biblioteksbrugere end gennemsnittet og de deltager således aktivt i den danske kultur, uden at det nødvendigvis er synligt for alle.
I magasinet ’Danmarks Biblioteker’ står der mere om det positive ghettoforslag


>> Biblioteket – frirummet helt uden barrierer <<
Rundt omkring i landet er der mange eksempler på, at kommuner som investerer i biblioteket også skaber bedre integration.

Man taler ofte om sammenhængskraften i samfundet og værdien i at indgå i sociale relationer, og her har bibliotekerne nogle helt formidable muligheder, som f.eks. nogle af de aktuelle integrationstiltag Medborgercentre, bydelsmødre og åbne it-caféer under programmet //nethood


>> Biblioteket hjælper læsningen – og integrationen – i gang <<
Projekt Bogstart giver børn i udsatte boligområder et bedre udgangspunkt for at lære at læse.

Bibliotekarer i udvalgte kommuner møder små børn og deres forældre fire gange til og med barnet fylder tre år, hvor de små får en bogpakke og bibliotekaren fortæller om, hvordan det at dele oplevelser gennem børnelitteratur kan medvirke til at børnene kommer godt i gang med deres sproglige udvikling.


God valgkamp!
Danmarks Biblioteksforening

Se flere gode grunde til at vælge biblioteket på db.dk/kv13

mandag den 21. oktober 2013

Frankrig kæmper mod Amazon, gør Danmark også det?

Politiken har i dag en interessant artikel, hvor de beskriver at Frankrig kæmper mod Amazon og laver bogloven om. Det får mig til at tænke på om vi i Danmark udsat for samme trussel? Og om man kunne forestille sig et ligende politisk initiativ her? Eller er den danske regering mere liberal og markedsorienteret?


Genindførelse af faste bogpriser har lange udsigter 

I Frankrig har man nemlig faste bogpriser, som er en af forudsætninger for den franske regerings initiativer rettet mod Amazon, hvor de bl.a. sætter grænser for internetboghandlernes rabatter.

...."Ifølge kulturminister Aurélie Filippetti risikerer Amazon at feje mindre boghandlere og selv større kæder af vejen på samme måde, som det er sket i USA. Amazon er hastigt på vej mod at sætte sig på ti pct. af det franske marked, og ifølge Filippetti sker det ved illoyal konkurrence i form af dumping på priserne og systematisk brug af skattely."


Du kan se artiklen online men den er lidt anderledes i papirudgaven, som også beskriver det franske parlaments initiativer.




mandag den 7. oktober 2013

Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske

Marianne Jelved: ”Litteraturen giver plads til 
eftertænksomhed, nærvær og indlevelse. 
Den åbner for livsnerven i vores 
demokrati - samtale og dialog.”
Du får mere end bare en god historie, hvis du læser store litterære værker. Faktisk bliver du til et bedre menneske viser ny forskning, skriver videnskab.dk.

"Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker" siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, ifølge videnskab.dk

Jeg har tidligere skrevet om, at man er hvad man læser, på min private blog Farsunivers.dk. Det gjorde jeg i anledning af mine egne oplevelser med, hvad læsning af skønlitteratur har gjort for mit liv, men også fordi jeg er med i følgegruppen til kulturministerens projekt Danmark Læser som grundlæggende handler om hvad læsning gør ved os mennesker.

Kulturminister Marianne Jelved skrev i en kronik i Politiken, da hun lancerede ideen.: “Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog. Derfor er det vigtigt at styrke læsningen i Danmark, og derfor lancerer jeg nu en kampagne, som jeg kalder ‘ Danmark Læser‘”

Jeg tror hun har ret i at læsning af litteratur bidrager til meget mere end blot oplevelsen for den enkelte, fordi læsning af litteratur skaber forståelse for en hel masse mere, alt det vi ikke selv møder i vores egen hverdag, men som kan give os en større omverdensforståelse.

I denne uge blev jeg bekræftet i opfattelsen af at litteratur giver os et større perspektiv på verden. Et par konsulenter fra Konsulentfirmaet Mapped - Digital Patterns som have lavet en stor undersøgelse om vore læsevaner. De havde mange interessante pointer, men særligt én fandt jeg interessant. Deres undersøgelse påviste at enlige forældre læste væsentlig mere skønlitteratur end forældre der levede i parforhold. Når man spurgte ind til, hvorfor de enlige forældre læste mere end par var svaret, at de gennem litteraturen fik voksenkontakt. Altså fik en kontakt til andre voksnes i bøgernes fiktive verden, en kontakt de ikke altid havde plads til som aleneforældre.

Det synes jeg i den grad bekræfter både min pointe og kulturministerens om at litteratur skaber samtale og dialog som grundlag for demokrati.

Forskeren bag studiet fremhæver Fjodor
Mikhajlovitj Dostojevskij som en af de
forfattere, der skaber så komplekse
karakterer, at vi er nødt til at træne
vores empatiske evner for at regne
dem ud.
(Foto: Wikimedia Commons, her
fra videnskab.dk)
Mere skønlitteratur i skolerne
I Artiklen fra videnskab.dk referer de det videnskabelige tidsskrift Science for at det kan give fornyet ammunition til den humanistiske side af en skoledebat, hvor vigtigheden af at lære de tekniske og naturvidenskabelige fag overskygger de "bløde" fag understreger videnskab.dk, der understøtter Jelveds og mine pointer. 

Skønlitteratur sætter os i andres sted
Forskerne hævder ikke at have undersøgt, hvad der gør os til empatiske og socialt velfungerende mennesker. Men på, hvad skønlitteratur egentlig gør ved os rent psykologisk, når man f.eks. har en stærk oplevelse, at blive helt opslugt af en bog.

videnskab.dk skriver også om at "andre forskere har de seneste år peget på, at skønlitteratur kan påvirke vores empati og gøre os mere medfølende. De har foreslået, at det sker ved at læsningen rammer lige midt i en helt særlig mental proces, som mennesket gennem evolutionen har udviklet i imponerende grad.

Processen hedder "Theory of Mind" (ToM) på engelsk og kan på jævnt dansk oversættes som evnen til at sætte sig i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver. ToM er bla. afgørende for at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i og for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper.

Skøn litteratur - bedre mennesker
Artiklen understreger i den grad, at det ikke er så meget der skal til, for at øge hele vores indlevelse og jeg kan ikke lade være med at tænke om det er litteraturlæsning der skal til, for at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. I hvert fald viser denne forskning at effekten var så tydelig og konstant. At man efter bare 10-15 minutters læsning kan øge ens evne for Theory of Mind.

Det synes jeg er værd at dyrke, så jeg vil forsøge at spille ind i ikke bare kulturministeriet med denne viden, men også i undervisningsministeriet, for det kan altså ændre hele synes på indlæring og empati.

Men læs selv artiklen og se hvorfor man skal læse Dostojevskij frem for Barbara Cartland (i artiklen bruger de Dan Brown, som eksempel, men det tør jeg ikke, for så lægger jeg mig nok ud med min kone) og det er ikke bare fordi en kultursnob som jeg hævder det, men fordi vi i Dostojevskijs værker oplever flerstemmighed og hurtigt optager, at karaktererne til trods for det, de siger, ikke er særligt pålidelige eller forudsigelige. Modsat f.eks. Cartland der er skåret over en velkendt model uden de store udfordringer.
Men det kan I jo selv dykke ned i ved at læse om studiet....