mandag den 30. september 2013

Danskerne: Kulturen er ubetydelig for krydset til kommunalvalget eller....?

Sådan skriver Altinget Kultur i dag. Altinget Kultur har fået lavet en meningsmåling som peger på at Kulturen stort set ingen indflydelse har på, hvor danskerne sætter deres kryds ved kommunalvalget i november.

Det synes jeg vi skal udfordre, for jeg er ikke så sikke på de har ret i, at hverken vælgere eller lokalpolitikere finder det relevant.

Det er A&B Analyse som har lavet meningsmålingen for Altinget | Kultur. Her er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet spurgt om, hvilke to områder der er vigtigst for deres stemme ved kommunalvalget den 19. november i år.

Og blot 4,8 procent af de adspurgte svarer kultur. Det tror jeg er helt validt i forhold til det spørgsmål, men ikke et udtryk for hvor stor vægt borgerne rent faktisk lægger på kultur også når de krydser.
Vælgerne prioriterer ikke kulturJobskabelseÆldre og handicapMiljøFolkeskolenSkatteprocentenOmkostninger til a...Vej, belysning og ...DaginstitutionerKulturVed ikke01020304050Vælgernes prioritering afpolitikområder (procent)

Kilde: Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk blandt 1.063 repræsentativt udvalgte svarpersoner. Svarene er indsamlet i perioden 29/8 til 3/9 2013. 


Jeg tror den indirekte betydning af kulturen og påvirkningen på vælgernes adfærd er større end som så.

For år tilbage lavede Niras en analyse for Ringsted, Slagelse, Næstved og Køge Kommune af hvad der påvirkede borgerne valg, hvis de skulle flytte. Her svarede 79 % at Kultur- og fritidstilbud havde stor betydning, hvilket var den 5 vigtigste årsag .
Det vi spurgte om var: Forestil dig, at du skal flytte fra din nuværende kommune. Hvor stor betydning vil følgende forhold have for dit valg af ny bopælskommune? – Andel der har svaret nogen betydning eller stor betydning. 
Boligudgifter (såsom husleje/boligpriser) i den nye kommune 86 % 
Adgang til rekreative områder (skov, parker mv.) 85 % Rolige boligområder i den nye kommune 83 % Indkøbsmuligheder i den nye kommune 83 % Boligens størrelse i den nye kommune 81 % Kultur- og fritidstilbud i den nye kommune 79 % Bymiljøet i den nye kommune 79 % Transporttid til arbejde/uddannelse 75 % Afstand til venner 73 % Afstand til familie 60 % Beskatning i den nye kommune 59 % Kommunens omdømme 54 % Karrieremuligheder og spændende jobs 52 % Ældreservice i den nye kommune 46 % Folkeskolen i den nye kommune 40 % Børnepasningstilbud i den nye kommune 38 % Familiemæssige forhold (f.eks. ny kæreste) 35 % Uddannelsesmuligheder i den nye kommune 35 % 
Min pointe er, at borgerne lægger ret stor vægt på kultur i deres lokale valg, og jeg tror det påvirker i ret høj grad hvor de sætter deres kryds, specielt hvis de er utilfredse med det lokale kulturliv.

Derfor er det vigtigt, at gøre en indsats for at få kulturen højt på den kommunalpolitiske dagsorden op til valget.

I Danmarks Biblioteksforening er det et vigtigt indsatsområde. Det kan du læse mere om her:

Kommunalvalg 2013

Få biblioteket på dagsordenen i kommunalvalgkampen
I en kommunal valgkamp er det ikke altid kulturen som står øverst på dagsordenen. Det kan vi sammen ændre. Her på siden samler vi en række ideer, som I ude på bibliotekerne er velkomne til at bruge og udvikle. Vi forsøger løbende at samle alle jeres bidrag her på siden.
Du kan også selv komme med ideer og gode eksempler på, hvordan vi sætter kulturen og biblioteket på dagsordnen - www.db.dk/KV13

lørdag den 21. september 2013

Er der viden i Wikipedia?

-eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.


Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.

Viden = Information + læring

I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører.  At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.

Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden

Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.: 

Folkebibliotekernes formål og virksomhed§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces. 

Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.

Med denne indgang til vidensbegrebet, tager jeg udgangspunkt i min egen erfaring med internet leksika og wiki'er. Helt tilbage i 2000 var jeg ansat som leder af et Midtsjællands Lokalhistorike Arkiv, hvor vi fik den ide at skabe et lokalhistoriske leksikon på Internettet, sammen med det lokale bibliotek i Ringsted. Det var altså et par år før Wikipedia opstod og vi tænkte det som udelukkende som en formidling af vores viden. Allerede den gang snakkede vi godt nok om at lade brugerne berige de informationer vi lagde ud, men det var alligevel en kertetisk tanke og teknisk rimelig indviklet den gang. 

Ideen var at hver gang vi på arkiv og bibliotek, fik et spørgsmål af lokalhistoriske og almen karakter, så indføjede vi svaret i Ringsted Leksikon. Projekter blev gennemført som og fungerede i nogle år som et internetbaseret Ringsted Leksikon (indtil det for nogle år siden blev hacket og omdannet til en Ringsted Wiki). Der viste sig dog at være flere udfordringer og en af de jeg vil fremhæve var måden at formidle viden på. I arkivverdenen var der en vis tradition for at være skriftlig i sin formidling af viden, hvor svar ofte blev nedskrevet og sendt til brugere, eller indføjet i en sag. Den tradition var der ikke i biblioteket, hvor det handlede om at finde den rigtige information ofte i bøger, som så blev udlånt til brugeren. Det opdagede jeg ved at bøgerne blev lagt på mit bord, med en seddel i, hvor jeg så kunne skrive svaret ind i leksikonnet. Det var lærerigt for mig (og fast arbejde) men også tankevækkende i forhold til forskellige kulturer i beslægtede institutioner. Men viser også et tankesæt i forhold til, om vidensformidling er det samme som at stille information til rådighed. Det sætter jeg spørgsmålstegn ved og håber at vi finder nogle udfordrende svar på hos Wikipidianerne.

I den kontekst stiller jeg også spørgsmålet om ikke Wikipedia og bibliotekerne kunne finde noget (mere) at bruge hinanden til. 

Jeg tror folkebibliotekerne kunne bidrage meget mere til den danske Wikipedia, både i kraft af alle de ansatte vidensformidlere kunne bidrage direkte, men også som formidlere til alle folkebibliotekets brugere om at være deltagere. 

Jeg er nemlig faldet over et særpræg i den Danske Wikipedia i forhold til det øvrige Skandinavien. Det ser ud til at den svenske indeholder næsten 10 gange så mange artikler, som den danske (1.587.562 mod 196.025) mens nordmændene, der vedligeholder to forskellige wikipedier (Bokmål og nynorsk) oplyser, at bokmålsudgaven alene indeholder næsten 400.000.

Hvordan kan det mon være? Er det blevet for nørdet i Danmark? Skal vi have folkeliggjort projekt Wikipedia og kan folkebibliotekerne være med til det? 

Se mine PowerPoint her:



 



torsdag den 19. september 2013

Husker regeringen, at kultur er det stof menneske dannes af?

Den politiske netavis Altinget.dk har lavet en ny spændende kultur sektion, hvor jeg har skrevet klumme i den første udgave.

Altinget spurgte om jeg ville indgå i  "et panel af kulturelle aktører, der skal sparke gang i kulturdebatten på altinget.dk" og den opgave sagde jeg straks ja til. Jeg synes den er sjov, spændende og udfordrende. Specielt fordi jeg jo også befinder mig i et politisk spændingsfelt, hvor jeg som "kulturel aktør" også er ansat i en politisk interesseorganisation. Så det handler også om at finde en balancegang i mine udtryk, som kan finde forståelse hos arbejdsgiveren Danmarks Biblioteksforening. På den måde er opgaven egentlig ikke så meget anderledes end at drive denne blog.

Og det er blev den så alligevel, for når man skriver til et andet medie, overgiver man sig til en andens redaktionelle frihed og så kan overskrifter spidses til og billedtekster få redaktionel beskrivelse.

Sådan er gamet og det er jeg med på, alligevel blev jeg lidt overrasket over, at se kultursektionen havde ændret min overskrift, så den så sådan ud:
Jeg synes nemlig at der er stor forskel på, at udtrykke "Husker regeringen, at kultur er det stof menneske dannes af?" og en overskrift der hedder "Regeringen har glemt Kulturpolitiken" men hvor der handles, der spildes og jeg synes faktisk bare det er spændende at være med til at skabe kulturdebat i et politiske medie som Altinget.

Til jer der ikke har abonnement, kan jeg kun opfordre til at få det. Mit indlæg kan i læse herunder:

Michel Steen-Hansen
Direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, efterlyser politisk fokus på kulturen og bibliotekerne.

Regeringen har glemt kulturpolitikken

18. september 2013 kl. 22:55
DEBAT: Regeringen mangler fokus på kulturpolitikken og på bibliotekerne. Det mener direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen. Som det sidste ikke-kommercielle rum i lokalsamfundet spiller bibliotekerne en afgørende rolle for integrationen.
Af Michel Steen-Hansen
Direktør i Danmarks Biblioteksforening


Da Per Stig Møller blev udnævt til miljøminister i 1990, blev han spurgt, hvorfor han ikke gik efter Kulturministeriet. Hans svar var noget i retning af:
"Det skal jeg såmænd sige dig. Det er fordi, Miljøministeriets budget er otte gange så stort som Kulturministeriets - alene derfor."
Det er vel en meget sigende historie om det politiske fokus på kultur - eller manglen på samme. Ofte betegnes kultur i politisk kontekst som "det kit, der binder os sammen" og som grundlaget for demokrati. Desværre kommer det sjældent ud over skåltalerne.

Stigende kulturforbrug, men med social slagsideSjovt nok står det i skærende kontrast til den folkelige opmærksomhed, der er på kultur. Ikke kun i oplevelsesøkonomien, men den kultur, som udvikler os som mennesker.
Jeg undrer mig derfor over, at regeringen ikke blæser mere til kulturkamp, når nu den forrige regerings værdikamp er afblæst. Et klart tegn, på at der bliver stadig mere fokus på kultur, har vi lige foran os, nemlig Altinget.dks nye kultursektion. Ikke blot her, men også i alle aviserne er der kultursektioner. TV 2-programmet ”Kulturen på News”, og DR har dedikeret en hel kanal til kultur.
Samtidig er der ifølge Kulturministeriets undersøgelse om danskernes kulturvaner 2012 sket en stigning i befolkningens kulturforbrug i de seneste år. Derudover fører digitaliseringen til mere kulturforbrug. Alt i alt ser det altså ud til, at danskernes kulturforbrug fortsætter med at stige. 
Men vi har en kæmpe udfordring, fordi en stor gruppe ikke bruger de kulturelle tilbud. Eksempelvis går hver tredje dansker aldrig i teatret eller på museum. Uddannelse og indkomst betyder meget for kulturforbruget. Mange af dem, der aldrig kommer, findes blandt de lavtuddannede og i lavindkomstgruppen.

Regeringsgrundlag mangler kulturpolitisk handling
Den udfordring nævnes faktisk i regeringsgrundlaget, hvor det er et ”mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi herfor.”
Jeg er spændt på, hvornår regeringen når til dette afsnit i regeringsgrundlaget, for jeg savner både dialog, krav og inddragelse i forhold til, hvordan vi skaber en kultur, der rummer endnu flere. Deltagelse i kultur handler også om demokratisk forståelse, som kulturministeren ellers understreger gang på gang.
Min verden er i folkebibliotekerne, hvor der, på trods af store kommunale nedskæringer i de seneste år, er stor brugertilfredshed og i de seneste år har været en vækst i antallet af besøg. Det handler både om en omstillingsparathed i bibliotekerne, et fokus på udvikling sammen med brugerne og udviklingen af en masse nye tilbud. Folkebiblioteket er i mange lokalsamfund det sidste ikke-kommercielle rum, som man bare kan besøge, uden at skulle betale eller være medlem. Et sted, hvor borgerne har mulighed for at mødes med hinanden på tværs af sociale skel, mens andre institutioner bliver stadig mere fragmenterede.
Fremmer integrationen
Men også på folkebibliotekerne er der en tydelig social slagside.
Blandt de besøgende er der få fra lavindkomstgrupperne og lavtuddannede. Men der er faktisk en undtagelse i form af studerende og indvandrere, som er kulturelle storforbrugere af bibliotekerne. På den måde spiller biblioteket en afgørende rolle i integrationen - nogen som både Finans- og Socialministeriet måske burde have mere politisk fokus på.
Bibliotekerne fremmer også integration på andre måder. Mange biblioteker har i de seneste år lavet en anderledes opsøgende indsats over for familier i udsatte boligområder. Et konkret initiativ har været bogstart-programmet, hvor personalet kommer ud til boligområderne med gratis bogpakker til børnene fire gange, inden de fylder fire år, samt oplysning til forældrene om børns sprog og læsning.
For lidt fokus på kulturpolitikken 
Jeg spørger så mig selv, hvorfor regeringen ikke har mere fokus på kultur, som dét, der danner et menneske, skaber en nation og udvikler både kreativitet og økonomisk vækst. Hvorfor hører man stort set aldrig de centrale ministre tale om kultur? Hvorfor er kulturen slet ikke nævnt i regeringens udspil om de sociale 2020-mål?
Har regeringen glemt, at kulturen er det stof, vi dannes af? Er regeringen ude af trit med befolkningens ønsker om at blive mere involveret i og opleve mere kultur? Er regeringen blind for, at når medierne fokuserer stadig mere på kultur, er det fordi, folket vil ha' mere?
Jeg håber, at Altinget.dks nye kulturportal kan være med til at besvare de spørgsmål.

fredag den 13. september 2013

KULTURPOLTIK: et område uden løftebrud!

Ikke mange ved det, måske endda ikke regeringen selv, men i det såkaldte Regeringsgrundlag "Et Danmark, der står sammen" er der et helt afsnit om Kultur, som hedder KULTURPOLTIK: KULTUR, KUNST OG IDRÆT.

Det afsnit udmærker sig, fordi på kulturområdet kan man slet ikke italesætte den dagsorden om løftebrud som mange ellers forsøger i forhold til regeringen. Faktisk kan jeg ikke finde et eneste brud løfte, men det hænger måske også sammen med at det er nemmere at overholde løfter, hvis man ikke lover så meget;-)

Men nu da regeringen har siddet halvdelen af perioden kunne det være på sin plads at se lidt nærmere på, hvad de skriver om kultur og endnu ikke er kommet i gang med.

Her vil jeg pege på et afgørende område, nemlig:
"Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og
foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitiken.
Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets
parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for
kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i
yderområder.

Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi herfor."

Her skylder regeringen endnu at vise hvordan den vil samarbejde med OS ude i kulturverdenen og hvilke tiltag, der skal tages i brug for at endnu flere kommer i kontakt med kulturen?

Hidtil virker det som om den praktisk udformning af kulturpolitiken primært er tegner i finansministeriets snævre gange og handler om økonomisk vækst og at skabe arbejdspladser, sådan som det blev udtrykt i det europæiske udspil "Creative Europe". Faktisk skrev jeg til den tidlige kulturminister om ikke man skulle understrege at kunst og kultur har en værdi i sig selv. Det fik jeg aldrig svar på, men jeg kan se at den nuværende kulturminister gentagende gange har understreget netop det faktum, at kunst og kultur har en selvstændig værdi. Nu er det så bare spændende hvordan det praktisk får sin udfoldelse, specielt i en kontekst så endnu flere mennesker kan blive en del af kulturen. 


Selv i folkebibliotekerne er det tydeligt, at brugen har en tydelig social slagside, hvor der heller ikke er så mange brugere fra lav indkomst og uddannelse. Dog med undtagelse af studerende og indvandre, som er storforbrugere. På den vis spiller biblioteket en afgørende rolle i integrationen, hvilke man måske burde have politik fokus på, både i finans- og socialministeriet. 

Men måske er der flere områder regeringen skylder svar på, hvad synes du?

Du kan selv læse afsnittet fra regeringsgrundlaget her (det er ikke så langt) 

KULTURPOLTIK: KULTUR, KUNST OG IDRÆT.
Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og
idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige
udvikling i Danmark. Det er blandt andet gennem medierne, teatret, filmen, billedkunsten,
idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som
nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i
hele landet.

Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati.

Internationalisering fordi dansk kunst, kultur og idræt har vigtige perspektiver at byde på,
og fordi al vores udvikling sker i samspil med verden omkring os. De kreative industrier er
en økonomisk vækstfaktor. Demokratiet fremmes og udvikles, fordi kulturpolitikken er
med til at bane vejen for en friere menneskelighed. Både i kunstens kritiske blik og i
samværet om idræt udbygges demokratiet.

Med disse tre fokusområder ønsker regeringen at sikre, at kulturpolitikken stimulerer
skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling, skaber forbindelseslinjer mellem Danmark og
omverdenen, og tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier,
vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN
Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og
foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitikken.
Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets
parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for
kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i
yderområder.

Regeringen vil sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag. Armslængdeprincippet skal
respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring
af kunsten. Vi skal også undgå unødig detailstyring af kulturinstitutionerne. Regeringen vil
indkalde til forhandlinger om en ny 4-års-aftale for Det Kongelige Teater og udmøntning af
teateraftalen fra foråret 2011.
Danmark har et rigt og mangfoldigt musikliv. På alle niveauer bidrager musikken til dansk
kultur. Regeringen vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den
rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGE
Alle danskere skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Særligt børn og unges møde
med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens
udbredelse og et kreativt og innovativt Danmark. Børn og unge skal både gennem
uddannelsesinstitutioner og i deres fritid møde kulturelle tilbud af høj kvalitet, både som aktive deltagere og som kritiske kulturforbrugere – det gælder ikke mindst den kultur, som
børn og unge møder i medierne.

Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med
kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde
en fokuseret strategi herfor.

MEDIERNE
Uafhængige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Ytringsfrihed og
informationsfrihed er fundamentet for folkestyret. Mediebilledet er under hastig forandring
– teknologisk, socialt og markedsmæssigt.

Regeringen ønsker på baggrund af blandt andet Mediestøtteudvalgets arbejde at
modernisere den danske mediestøtte. Mediestøtten skal medvirke til at løfte den
demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former
for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt
internetmedier i øvrigt. Mediestøtten skal fremme pluralisme, alsidighed, oplysning, kritisk
journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks
public-service-medier DR, TV 2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, at der fortsat er
offentligt ejerskab af TV 2.

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger
om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og
TV 2-regionerne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDE
Sport og idræt er en integreret del af dansk samfundsliv og kulturliv. Regeringen ønsker et
stærkt og dopingfrit sportsliv for både elite og bredde i Danmark. Breddeidrætten bidrager
til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Regeringen lægger stor vægt på
at inddrage sport og idræt aktivt - herunder også den voksende selvorganiserede idræt og
motion - når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og
ungdomskriminalitet.

Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag – gerne mindst én time om dagen.
Fysisk aktivitet kan fremme sundhed, indlæring, reducere frafald, og bidrage til sjovt.
Regeringen vil sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige
udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet.

Eliteidrætten bidrager med forbilleder for de unge og fælles oplevelser for hele
befolkningen. Regeringen vil arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere.
Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til
Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan inspirere til fællesskab,
sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og så styrker de Danmarks
internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan bidrage med øgede indtægter
til samfundet

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING
Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for
vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie
udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige
Danmark og det offentlige.

DIGITALE KULTURTILBUD
Regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug. De digitale platforme giver helt nye
muligheder for deltagelse inden for såvel brugergenererede aktiviteter som mere
traditionelle kulturaktiviteter. Endvidere vil regeringen fremme digitalisering af den danske

kulturarv.

fredag den 6. september 2013

Hva’ ska’ jeg med kommunen?

I en ny måling blandt unge i, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

Der er altså rigtig mange unge der spørg ”Hva’ ska’ jeg med kommunen?” og det er også titlen på vores udviklingsprojekt der involverer de 15-25 årige i hvordan kommunens serviceydelser kan blive bedre, og hvordan unge kan få indflydelse på de digitale tilbud i bibliotek og borgerservice. Der er syv kommuner med til at udvikle serviceydelser og digitale tilbud i forhold til de 15-25 åriges aktuelle livssituation. Det kan være i forbindelse med uddannelse, lægeskift, flytning, udenlandsophold og meget mere. Projektet vil også vise unge, at man kan få indflydelse på bibliotekets aktiviteter og tilbud ved at involvere sig, og at kommunen kan være en direkte medspiller i en række sammenhænge, hvor unge har særlige interesser og behov.

Derfor handler projektet både om demokrati- og samfundsforståelse, om kommunikation og om læring. Der er tale om såvel muligheder som gensidige forpligtigelser.

Mange unge har svært ved at se, at kommunen er noget, der angår dem, eller har betydning for dem. Det til trods for, at en kommune hjælper med at passe dem helt fra de er små, sørger for at der er et skoletilbud samt varetager fx græsslåningen på den lokale fodboldbane. En kommune yder faktisk også hjælp og rådgivning, hvis man vil starte en forening eller lignende.

Men det er ikke noget, der står tydeligt i unges bevidsthed.

Det kan skyldes, at unge ikke har kendskab til, hvad en kommune er for en størrelse, eller at de ikke har behov for rådgivning overhovedet, og det kan skyldes, at kommunen ikke har kendskab til unges behov, eller til hvordan unge kommunikerer og søger informationer.

Der kan også være sproglige barrierer. Kommuner og de offentlige instanser bruger svære ord og begreber, som ofte er meget indforståede. Hvad er fx en ”Forskudsopgørelse”? Det kan være svært at forstå for en ung medarbejder i Rema 1000, som netop har fået sit første fritidsjob. Da er det måske bedre at kalde den årlige registrering til Skattevæsenet for et ”Skattebudget”?

Unge efterlyser tydelig kommunikation med kommunen.
Danmarks Biblioteksforening samarbejder om projektet med biblioteker og borgerservicecentre i seks andre kommuner og konsulentfirmaet Knudsen Syd om at udvikle offentlige serviceydelser og digitale læringsforløb i forhold til den situation, den unge står i lige nu.

I en ny måling blandt unge i de syv kommuner, foretaget af Moos Bjerre Analyse & konsulentfirmaet Knudsen Syd, svarer 46 % af de unge, at de ikke ved, hvad kommunen står for. Og 50% af de unge efterlyser, at kommunen er tydelig og direkte i kommunikationen med unge.

37% ved ikke, at de kan få indflydelse på kommunen og kommunens tilbud, hvis de engagerer sig. 13% mener ikke, de kan få indflydelse.

Til gengæld viser undersøgelsen, at hele 80% af de unge adspurgte har betjent sig selv via internettet i forbindelse med bolig, flytning, lægevalg, boligstøtte m.m., mens kun 28% har valgt at møde fysisk frem i den kommunale borgerservice. Og her mener 24% at åbningstiderne er for dårlige.

Biblioteket involverer unge i valgaktiviteter
Undersøgelsen viser også, at hele 55% af de unge adspurgte i de syv kommuner har stemt ved det seneste folketingsvalg i 2011. Det er en høj valgdeltagelse i forhold til KLs undersøgelse fra marts i år, hvor kun 35% af de unger siger at de vil stemme til det forestående kommunalvalg. Derfor er et klar fokus for os, at se nærmere på hvordan bibliotekerne kan være med til at øge valgdeltagelsen.

Hvorfor overhovedet stemme? Andre undersøgelser fra DUF og KL viser, at unge er politisk interesserede og politisk bevidste og frivillige engagerede som aldrig før. Men de vælger det formelle demokrati fra.

Hele sigte med vores projekt er at det er vigtigt at vide, at man kan få indflydelse på kommunen, hvis man selv vil! Ved man ikke det, så deltager man ikke og det er en af de største demokratiske udfordringer vi har.


Faktaboks med oversigt over lokale initiativer: Hver af de deltagende kommune udvikler sine egne lokale projekter. Ideen er, at man låner hinandens ideer efterfølgende og prøver dem af i egen kommune. I Skanderborg arbejder man med et utraditionelt valgmøde med standup og lokale politikere. I Næstved laver man særlige formidlingstiltag med videofilm og Facebookside. På Stevns bliver 9-10 klasserne undervist ude i skolerne i de offentlige betjeningsløsninger, og i Kerteminde og på Nordfyn handler det bl.a. om formidlingsaktiviteter for unge gennem de lokale jobcentre. Vesthimmerlands Biblioteker planlægger særlige kampagner, dér hvor unge er, fx på den lange tur i morgenbussen til gymnasiet i Aalborg. 

mandag den 2. september 2013

Stor succes med mikrobiblioteker, fuglehuse og Little Free Library

I sidste uge skrev Randers Bibliotek om deres mikrobiblioteksforsøg. Det lyder rigtig spændende, at man med så få midler kan rykke biblioteket ud og få kontakt med helt nye brugeregrupper.

De beskrev det selv at de har skabt opmærksomhed om læsning, bøger og ikke mindst sig selv, med fire fuglehuse, 100 kasserede bøger og en stak labels med Randers Mikrobibliotek og lidt alternativ markedsføring i RandersUgen.

De fire fuglehuse blev placeret på centrale steder i byen, hvor mange mennesker passerer forbi, og der blev sat et skilt op, som opfordrede folk til at læse en bog og beholde den bagefter.

I nyhedsbrev og på facebook blev publikum opfordret til at lægge deres egne bøger, hvis de havde lyst, og de fire mikrobiblioteker var en stor succes. Så stor, at fuglehusene flere gange måtte tages tomme ind om aftenen og fyldes op igen næste morgen.

Bøgerne var kasserede og blev taget fra bibliotekets bogsalg, og de fire fuglehuse var billige og kan bruges i efterfølgende udstillinger på biblioteket, så det mest krævende ved mikrobibliotekerne var i virkeligheden den tid, der skulle bruges på at fylde husene op efterhånden som folk tog bøger med derfra.
Randers Bibliotek beskrev eventen på deres facebook:
Lounge, nu med udgået bøger fra Randers bibliotek. Tag den bare med hjem og læs den færdig.
Har du en god bog som du synes andre bør læse, så aflevere den i vores fuglehus.
Vi kan desværre ikke garentere at du får den igen. Men du er med til at give andre en god oplevelse.


Forbilledet var bevægelsen Little Free Library med små huse og kasser, hvor folk kan tage og lægge bøger, der så frit cirkulerer mellem glade læsere.

Mikrobibliotekerne opstod ud fra ønsket om at lave noget nyt og anderledes. Biblioteker opfattes af nogle som støvede klodser, der er bundet af gammeldags traditioner og ikke er hverken friske eller moderne.


Pointen med mikrobibliotekerne var at overraske og vise, at biblioteket er meget mere, end folk tror, og det var hov-effekten, der skulle være midlet.

Det er svært på afstand at bedømme hvor stor succes de har haft og de anfører også selv at det er svært at måle effekten af en kampagne som mikrobibliotekerne, men at der er taget 100 bøger fra fuglehusene fortæller i hvert fald, at publikum er åbne over for nye metoder, og at de tager godt imod den mere direkte form for kontakt. Randers Bibliotek overvejer derfor nu ikke om, men hvornår de skal lave en ny kampagne med fuglehuse og mikrobibliotek.