tirsdag den 23. april 2013

Påvirker bogpriser vores læsevaner og hvor sexet er litteraturministeren?

Jeg har en drøm om at Danmark bliver
en nation af litteraturlæsere.
Her har bibliotekerne en selvfølgelig
og central rolle at spille
I sidste uge var Kulturministeren i åbent samråd om differentieret bogmoms og hvilken effekt det har på bogsalget. Ministeren kommer i sit svar med en gennemgang af hvordan det er gået med bogsalget og ikke mindst læsningen i Sverige efter de har indført differentieret moms. Hun har en vigtig kulturpolitisk pointe, som jeg synes det er værd at understrege, LÆSNINGEN ikke salget er det vigtigste i den kulturpolitiske kontekst.

Kulturministeren pointerede bl.a.:


"Udviklingen i bogpriserne og i bogsalget kan som nævnt fortælle os noget om bogbranchens situation.  Men kulturpolitisk er det som nævnt mere interessant at se på udviklingen i befolkningens læsning. 
Tendensen i Sverige har været, at befolkningens læsning generelt er øget, men at der desværre ikke er sket en udvidelse i bredden af læserskaren. Tværtimod synes udviklingen for de grupper, der ikke læste, faktisk at være gået den modsatte vej.  
Hvordan har udviklingen i Danmark så været?
Når det gælder den voksne befolkning, så viser Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at andelen af voksne danskere, som læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %.  
Den viser også, at andelen af voksne danskere, der aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012 faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet  hører også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi ved det desværre ikke." Se hele hendes svar her
Jeg synes hun har to vigtige pointer i, at er er mere interessant at se på udviklingen i befolkningens læsning end i bogslaget. (For egen regning vil jeg understrege, at salget jo altså trods alt også er en forudsætning for, at der bliver produceret bøger, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på.) Men ikke mindst det sidste hun understreger er interessant, nemlig at vi ikke ved ret meget om borgernes læsevaner og hvordan de læser. Det er klart et emne vi bør dyrke mere i videnssdanmark, og et emne som må være interessant for Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Udfordringerne for de moderne bibliotek
I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse

Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer
På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde talte kulturministeren om at
"vi skal være en nation af litteraturlæsere"  Årsmøde 2013 

Endnu er der ikke kommet konkrete bud fra hendes side på hvordan bibliotekerne kan spille en endnu større rolle i læselysten og hvordan vi styrker samarbejdet med bl.a. folkeskolen, men vi venter spændt fordi det er en ekstrem vigtig indsats for bibliotekerne, for videnssamfundet og et af biblioteksforeningens indsatsområder.

Som samfund har vi så yderligere den udfordring, at børnene og de unges medievaner er i  forandring. Digitaliseringen udfordrer, e-bogen udfordrer, forretningsmodellerne udfordrer, men vi kender endnu ikke helt betydningen for vores læsevaner og evnen til at læse, som også kulturministeren også påpeger.

Det vil jeg også i dag forsøge, at sætte til debat, når jeg skal holde oplæg om emnet.

I ugens løb diskutterede jeg det der med børn og deres forhold til teknologi med en gammel ven. Han har en dreng på 14 år som havde skrevet stil om emnet. I den havde han nogle fantastiske betragtninger, hvor han ser på den opvoksende generation og deres forhold til “alt det nye”.

Den 14. årige skrev i sin stil:
“Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og computere på samme måde. Vi havde dog computere, men det var sådan noget de voksne brugte og man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads, hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg, stå trold, gemmeleg og vand og is.”

Den 14 årige skriver om “alt det nye” lidt på samme måde som når jeg holder foredrag og smider om mig med begreber som de ”digitalt indfødte” og tænker på at det er dem der er vokset op med internet og hjemme computere. Så jeg skal vist til at finde en større grad af nuancer i at sætte etiket på generationer og definitionen af digital dannelse, for der er mange andre skel i både alder og social tilhørsforhold, der afgør hvor “digitalt indfødt”, hvis begrebet overhoved giver mening.

Hvem er de digitalt indfødte og giver begrebet mening?

Se mine PowerPoint



Se også ministeren oplæg på DB Årsmøde 2013 for 1 måned siden

Bibliotekernes aktuelle udfordring





mandag den 22. april 2013

Vi har helt glemt den offentlige diskussion om...demokratiet og oplysningen

Politikere opruster folkeoplysningen skrev Kristeligt Dagblad i weekenden. Det udsagn byggede på at kulturminister Marianne Jelved vil byge en ny "national vision" som skal skabe en renæssance af folkeoplysningen.
Vi har helt glemt den offentlige diskussion om,
hvilket samfund vi gerne vil have.
Vi er i stedet begyndt at lade landets helbred
blive afgjort af internationale målinger,
som ikke leder os i den rigtige retning.

Man kan mærke der er kommet andre boller på suppen i kulturministeriet, hvor den nye kulturminister er klar i mæglet på sine værdipolitiske udmeldinger, specielt set i forhold til den forrige minister, om hvem jeg aldrig helt fandt ud af hvilken retning han ville i. Uanset om man er enig i Marianne Jelveds kultursyn eller ej, så finder jeg det forfriskende at der kommer nogle klare meldinger, som man kan forholde sig til.

F.eks. når hun til omtalte artikel siger "Vi har helt glemt den offentlige diskussion om, hvilket samfund vi gerne vil have. Vi er i stedet begyndt at lade landets helbred blive afgjort af internationale målinger, som ikke leder os i den rigtige retning..... Det skyldes, at vi har ladet især globaliseringen og den økonomiske krise presse den særlige danske folkeoplysning og dens værdier i knæ" som Marianne Jelved sagde til Kristeligt Dagblad i weekenden.
Kulturministeren har netop placeret det længe ventede "Videncenter for Folkeoplysning" sammen med Idrættens Analyseinstitut og biddraget til en bog om genskabelsen af folkeoplysningen og i dag holder ministeren så en konference om en national vision for folkeoplysningen.


Kredsen forside 200
Bogen ”Myndige borgere og
forpligtende fællesskaber”. Se mere
her
Om den siger hun til Kristeligt Dagblad ”Vi er de senere år kommet helt væk fra den historiske tradition for en løbende værdidebat om, hvad der egentlig er udfordringerne i vores samfund lige nu, hvordan vi løser dem, og hvem der skal gøre det. Det bliver ikke mindst tydeligt ude i de frivillige foreninger og idrætsorganisationer, som tidligere påtog sig den væsentlige dannelsesopgave at skabe forpligtende fællesskaber og en dialog med beslutningstagerne. I dag handler det mere om medlemstal. Måske fordi de opfatter vores samfund som fuldt udbygget,” siger Marianne Jelved, der nu håber på at få genskabt den offentlige samtale om samfundsværdier, hun synes, er forsvundet.

I artiklen i Kristeligt Dagblad taler hun ikke om biblioteker, men jeg er sikker på at ministeren er opmærksom på at bibliotekerne er en vigtig del af folkeoplysningen. Jeg har tidligere skrevet om at Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætninger - og to sider af samme sag.

Det tror jeg er vigtigt, at erindre hinanden og ministeren om, når det kommer til udviklingen af det moderne folkebibliotek og den moderne folkeoplysning. Ingen af parterne kan klare sig uden den anden, for vi er en del af samme SAG. Det handler alt sammen om demokrati

Jeg kom til at tænke på de første ord jeg citerede da jeg startede denne blog. 
”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger”
Hal Koch
Det lyser om om den nye kulturminister indskriver sig i denne Hal Koch'ske demokrati opfattelse og det synes jeg vi skal gribe i SAMTALEN med hende. 

Hun talte i øvrigt også om denne såkaldte "gendannelse" på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde.

Se eller gense hende her fra DB Årsmøde 2013 

tirsdag den 16. april 2013

Get Online Week

Over 4000 mennesker fik hjælp i Get Online Week og her spillede bibliotekerne som landets mest besøgte kultur- og læringsinstitution en stor rolle.

I alt holdt 425 it-undervisningssteder i landet Get Online Week, og resultatet på omkring 4200 deltagere er ca. 900 flere end sidste år. Kurserne handlede blandt andet om: Internet for Begyndere, Selvbetjening på Nettet og Slægtsforskning på internettet.

Get Online Week er en del af den samlede strategi "Lær mere om IT" som biblioteker, oplysningsforbund og en masse andre er med i sammen med Digitaliseringsstyrelsen, som handler om at gøre Danmarks og borgerne parate til alt det digitale som vi skal kunne for at begå os som borgere. I det landsdækkende netværk skaber vi forskellige initiativer, som gennemføres lokalt af de parter som er med i netværket det kan være ældresagen, ældremobiliseringen, boligforeninger, aften skoler og altså biblioteker. Og der er plads til at flere kan være med...



Vil du på it-kursus?

Her finder du et it-kursus.

Her finder du en oversigt over hvilke organisationer der tilbyder it-kurser.
Kurset kan omhandle digital kommunikation med det offentlige eller lære dig at tænde en computer. Læs mere

Læs en kort nyhed om Get Online Week på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Danmarks Biblioteksforening har lavet en undersøgelse der viser, at op imod million danskere har søgt hjælp på biblioteket, for at få hjælp til at bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det vil altså sige, at det der skulle være selvbetjening for en ret stor gruppe mennesker har medført at de er blevet nødt til at opsøge en medarbejder på biblioteket og bede om hjælp. Det er godt de ved hvor de skal henvende sig og at de får hjælp, men er temmelig ressourcekrævende for bibliotekerne.  Derfor bruger vi også mange ressourcer på at lære borgerne de digitale løsninger, så de selv kan bruge dem næste gang.

Undersøgelsen er et klokkeklart signal til politikerne og det offentlige om, at visionen om det digitale Danmark ikke bliver opfyldt uden bibliotekernes hjælp. Det virker faktisk som om de offentlige selvbetjeningsløsninger er frosset fast i en form, hvor man har digitaliseret papirblanketterne, men ikke tænkt i brugervenlighed, og bibliotekerne mærker klart borgernes frustration over dette og vi har i Biblioteksforeningen forsøgt at gøre opmærksom på utallige gange. Ting tager tid, men borgerne har betjeningsbehov som kræver løsninger og så må de altså komme fysisk for at løse ting, som burde være digitalt selvbetjent. 
SE: Folketingets høring om offentlig digitalisering og ......
Folkebibliotekerne udbydder op imod 2.000 IT-kurser om året, og det er der en god grund til; Den nye undersøgelse viser nemlig, at rigtig mange danskere er usikre eller ligefrem ude af stand til at benytte mange nye offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Især de ældre føler sig fortabte og har tydeligvis brug for hjælp, viser undersøgelsen, eftersom hver 4. borger på 70 år eller derover har bedt biblioteket om hjælp til brug af IT og IT-løsninger. Her spiller bibliotekerne en helt central rolle som det eneste kendte sted, som alle har adgang til, hvor man kan få den nødvendige hjælp.

Ud over den store gruppe ældre, så er der faktisk også en hel del yngre borgere, som søger IT-hjælp på biblioteket, hvilket blot understreger, at bibliotekerne er en af de offentlige institutioner som er lykkedes bedst med at udvikle og formidle brugervenlige løsninger, som f.eks. succesen med e-Reolen for tiden viser.

Selv om mange borgere får den nødvendige IT-hjælp og læring via arbejdspladsen, familie, venner eller kollegaer, så viser undersøgelsen altså, at der stadig er en endog rigtig stor del af befolkningen, som simpelthen risikerer at blive hægtet af det digitale samfund.

Derfor er det så nødvendigt at vi i netværk som "Lær mere om IT" slår kræfterne sammen og finde på gode løsninger, så alle borgerne får en mulighed for at benytte de digitale løsninger som er en forudsætning for at borgerne kan begå sig i et moderne demokratisk samfund, specielt i en tid hvor politikerne mener man kan skære ned på læringsinstitutioner som biblioteker, samtidig med at opgaverne vokser. For når så mange borgere møder op for at få hjælp til selvbetjening, så koster det rigtig mange personale ressourcer for bibliotekerne.

På bibliotekerne arbejder konstant på at gøre flere selvhjulpne, men kan ikke gøre det alene.

Det samlede resultat fra Get Online Week på internationalt plan og reportager fra forskellige lande kan ses her: http://www.getonlineweek.eu/

torsdag den 11. april 2013

Et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker


Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Og der kommer flere parter med, som bidrager med nye vinkler, kompetencer og ressourcer.

Senest har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel:

"et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker."


Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet.


Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed 

Projekt skal skydes i gang fredag den 12 april og vil derefter rulle nogle måneder.

Jeg har fået lov at være med til at lave intro til projektet for alle de involverede, hvor jeg skal fortælle om rammerne for tænketanken og de udfordringer som bibliotekerne står over for set ud fra borgernes kulturvaner, forventninger og behov.

Du kan se mine PowerPoints her:


Du kan læse lidt mere om projektets rammer og følge det på hjemmesiden

Det designantropologisk pilotprojekt kan du se lidt mere om herunder:


MÅL
Bibliotekets brugere er et pilotprojektet der har det formål at undersøge muligheden og potentialet ved at gennemføre et designantropologisk studie i fuld skala.

Pilotprojektet vil aktivere en kreds af fagligt stærke aktører og skabe en fælles forståelse af feltets udfordringer og dynamik.

Pilotprojektet trækker primært på eksisterende ressourcer og kan gennemføres for et meget beskedent budget.


METODE
Kvalitative, designantropologiske metoder har de seneste år fået stadig større udbredelse som innovationsværktøj.

Den designantropologiske metode går et spadestik dybere end brugerdreven innovation, fordi den antropologiske faglighed er rettet mod hele mennesker.

Brugerdreven innovation fokuserer på brugere i realistiske brugssituationer og søger at optimere eksisterende processer og produkter, mens antropologer betragter mennesker og deres samlede interaktion med livsverden, materiel kultur og medmennesker. Når disse iagttagelser fødes ind til designere, der omsætter input til form, ser man ofte at der opstår innovation i helt andre felter end de vante brugssituationer.

PROCES
Pilotprojektet gennemføres i april og maj og er centreret omkring to workshops og et intensivt forløb for to grupper studerende fra Københavns Universitet, institut for antropologi og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, afdeling for interaktiv design. I alt deltager ca. 50 studerende og tre forskere og undervisere. De to workshops afholdes som åbne seminarer med deltagelse af tænketanken, nøglemedarbejdere fra de involverede biblioteker og andre interessenter. I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet et pressemateriale.

Der er Kick – off workshop d. 12. april på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Workshoppen introducerer temaet og fordeler de studerende i 6-8 grupper.

Frem til den anden workshop vil der blive gennemført feltstudier ved bibliotekerne i Roskilde, Ballerup, Næstved og Helsingør. Disse biblioteker er valgt fordi de repræsenterer fire forskellige profiler og tre forskellige sæt af udfordringer.

De studerende vil arbejde i blandede hold med antropologer og interaktionsdesignere, og vil udvikle fungerende koncepter baseret på feltarbejde i og omkring de deltagende biblioteker.

Kick – off workshoppen følges op af en åben workshop den 17. maj, hvor de studerendes fund og resultater præsenteres med efterfølgende reception. Projektet evalueres efter workshoppen og Tænketanken forventer at gennemfører et projekt i fuld skala og landsdækkende efter pilotprojektet. Følg projektet her og få resultater via nyhedsbrevet.




tirsdag den 9. april 2013

Biblioteket er også for andre end Informations læsere

Biblioteket er en skattefinansieret institution for alle, men Bent Vinn Nielsen synes åbenbart kun det skal være der for ”rigtige læsere”, mon det er dem der læser Information?
LÆS BENT VINN NILSENS
Et forsvar for arroganceT
anken om folkebiblioteker er et af samfundets allerlyseste indfald, men hvis man ikke har modet til at sortere skidtet fra, så folk med smag for kanel kan få alt det, de vil have, er bibliotekerne ikke længere en oase af oplysning og en mulighed for at læse den bedste litteratur. Så er det en blank ørken af ligegyldigt konsum


For nogle år siden arbejdede jeg på et større provinsbibliotek, hvor vi havde skabt et hovedbibliotek, med meget andet end bøger bl.a. store bokse fyldt med Fatboy puder og store Nintendo Wii skærme.

Jeg skulle vise den lokale Rotary klub rundt. En flok mænd i Vinn Nielsen generationen, som var mere end skeptiske over, at vi havde inddraget sådanne spillemaskiner i bogens tempel. Da vi kom hen til boksene, lå der to drenge og flød i puderne, men det bemærkelsesværdige var at de lå og læste i hver sin bog. Jeg godtede mig indvendigt og kunne så rammesætte fortællingen om, at biblioteket er for alle og derfor også forpligtet til at række ud efter alle med forskelligartede tilbud. Herunder også tilbud som i kulturelitære sjæle, som min og Bents, ikke nødvendig vis er kvalitet, men som lokker de udannede i fælden, så de danner sig. Hvem ved, måske dannelsesfælden klapper så hårdt, at de kommer til at læse en bog, frem for kun at spille Nintendo. Hvis de var blevet hjemme på drengeværelse for at spille på deres egen PC, så havde de ikke smidt sig i puderne bag efter for at læse den bog, for kære Bent, dem er der ikke mange af på de moderne kommunikationscentraler, som drengenes værelser har udviklet sig til.

Bent Vinn Nilsen skriver under overskriften ”Et forsvar for arrogance” om bibliotekernes forpligtelse til at udvælge og formidle det gode frem for det ringe. Det er jeg sådan set enig med ham i, men ikke ud fra at Kafkas dagbøger kun står på 38 biblioteker.

Bent og jeg kunne nok godt blive enige om at udvælge kvalitetslitteratur, for vi læser sikkert nogenlunde de samme bøger og samme avis, eller han skriver i den og jeg læser den. Der er bare det aber dabei, at vore skattefinansierede biblioteker ikke kun er skabt for Bent og jeg, som ”rigtige læsere”, biblioteket skal også række ud og oplyse, også de der normalt ikke læser Information eller Kafkas dagbøger. I Danmark har vi historisk opbygget FOLKEbiblioteker, bl.a. ud fra tanken om at lyset ikke er for de lærte blot.

Derfor giver det god mening, at bibliotekerne har rige mængder af svenske femikrimier af mellemfornøjet litterær kvalitet. Ikke for at lefle for den dårlige smag, men for at have tilbud til alle borgere og få nogle ind, som så bliver fristet af alle de andre (dannede) tilbud som biblioteket kvalitetsudvælger. De borgere tager måske ikke ligefrem Kafkas dagbøger med hjem, men måske anden kvalitetslitteratur som "Et liv i almindelighed". (Bent, til din oplysning stå den i øvrigt på 101 biblioteker, men skulle du ramme et af de, der ikke har den stående, så kan du bestille og den vil blive leveret inden for et par dage til et bibliotek nær dig, så ikke alt behøver at stå alle steder)

Biblioteket har en public service forpligtelse, hvilket vil sige at det er forpligtet til både at tilbyde det smalle og det mere bredtfavnende. Det handler om at finde en fornuftig balance, for ellers ender man i Vinn Nielsens højlitterærer elfensbenstårn, hvor kun en lille den af Det Traditionelle-fællesskabsorienterede Segment kommer for at læse hvad andre i Det Traditionelle-fællesskabsorienterede Segment, har skrevet i Information, at de bør læse.

Jeg bliver helt bekymret over, om det er Bents våde drøm, har når han skriver ”Det er ikke et fremskridt, at lånerne nu kun behøver at henvende sig ét sted, når de skal have læsestof, nemlig bibliotekerne. Det er heller ikke et tilbageskridt, for det var netop bedre tider i gamle dage. Det er derimod en perversion.”

Hvis ikke det var fordi jeg gennem mange år havde fulgt og nydt Vinns skriverier her i avisen og i hans bøger, kunne jeg mistænke ham for at være reaktionær kulturelitær, som ikke mener kultur er for de udannede. Men på den anden side bliver vi jo alle ældre.

Jeg forbavses nu alligevel over det kultursyn han lægger for dagen, når han skriver ”hvis ligegyldighed og idioti er i færd med at ødelægge noget så værdifuldt som folkebibliotekerne, er det absolut på sin plads at landets læsere – af den slags, som jeg vil insistere på at kalde de rigtige – protesterer. Og så er det på tide at genopfinde den gammeldags bibliotekar, der hverken tolererer småsnak i krogene, larmende teenagere eller kulturens bonderøve, der konsekvent omtaler lånere som ’kunder i butikken’.”

Jovel, vi vil gerne have brugere på bibliotekerne og dagligt bruger personalet rundt omkring mange ressourcer på at skabe oplevelser og give vejledning til brugerne. Det går ikke altid helt stille af, men borgerne strømmer til, både de ”rigtige læsere” og de ”andre”, men på bibliotekerne favner vi bredt.

Samme dag som Vinn Nilsen skriver om sit kulturkonservertive manifest om fortiden bibliotek og kulturimperalistiske nekrolog over de ”Forkerte Læsere”, har Politikens Læsere valg at give ”På kanten Prisen” til Biblioteket i Nordvest. Godt nok er det ”I Byen” tillægget, som vel er rettet til det lidt ungdommelige segment der uddeler prisen, men det er dog i en kulturradikal avis som Politikken, så mon ikke Bent kunne overveje om der findes mere end én type ”rigtige” biblioteksbrugere.

På Biblioteket på Rentemestervej finder 30.000 gæster, hver måned vej til en lille oase med kulturarrangementer og hjemlig hygge i Københavns Nordvestkvarter. Og der er rigtig mange teenagere og tilrejsende bonderøve af forskellig etnisk herkomst. Nogle er også rigtige kunder, for der er nemlig en fed cafe, godt nok drevet af mennesker med handicap, som ikke nødvendigvis er klassisk dannede, men har et smittende humør. Men Biblioteket skaber synergi og sammenhold i kvarteret, fordi man har lyst at mødes og opholde sig der. Jeg er sikker på at det også bibringer en enkel hvileløs sjæl klassisk dannelse ind i mellem, fordi den litterære sjæl smitter.

Jeg ved ikke hvor Bent Vinn Nilsen går på biblioteket eller hvor længe siden det er han har besøgt et, men jeg synes han skulle ta en tur forbi Nordvest og se hvordan det klassiske smitter i små doser på de lamende teenagere og udannede mennesker som lokkes ind i ”butikken”. Måske låner de oven i købet en af de ”rigtige”bog med hjem, når de har været der.

Mennesker har behov for at være sammen og behovet for at have steder at mødes er voksende i en stadig mere digital verden. En verden hvor litteratur og information kan tilgås via Internettet og Biblioteket sørger for at sikre adgangen til både e-bøger og vidensdatabaser.

Derfor spiller biblioteket en væsentlig rolle, som fysisk mødested og i mange lokalsamfund som det sidste ikke-kommercielle sted, hvor man som borger bare kan møde op. Stadig flere kommer faktisk også på folkebiblioteket, landets absolut mest besøgte kulturinstitution, med over 36 mio besøgende. De kommer ikke kun for at bruge de traditionelle bibliotekstilbud, men for at bruge de mange andre services, kulturoplevelser eller bare for at mødes. Mange af de besøgende kommer ikke for at låne Kafkas Dagbøger, men for at få oplevelser til deres egne dagbøger og for fællesskabet, og det går ikke altid stille af. Det handler om at mødes og her er biblioteket en af de sidste FOLKEinstitutioner, hvor vi kan mødes på tværs af kulturelle og sociale skel.

Ideen om det fælles mødested har været centralt i demokratiet helt tilbage fra det antikke Athen, hvor borgerne mødtes i Agoraen. Og selvom det kun var forundt de modne mænd, spillede Agoraen en central rolle for den demokratiske samtale. Sådan er det med demokrati, det kræver samtale og plads for at kunne udfoldes og det går ikke stille af, men jeg synes ikke det skal indskrænkes til kun at kunne rumme ”de rigtige”. Lad os i stedet udvide demokratiet og favne dem, som måske ellers ikke ser sig selv som en del af de demokratiske processer.

I stedet for at tænke biblioteket, som fortidens stille læsesal, bør det udvikles som sted der skal nytænkes, for også at være dannesinstitutionen for fremtidens generationer. Det har man gjort i Nordvest og heldigvis mange andre steder i landet. Bent, jeg synes du skal tage ud og besøge dem, og snak med kunderne i butikken, det kunne være de havde noget at byde på, selvom de ikke har læst Kafkas Dagbøger.

Biblioteket er en dannelsesinstitution og skulle gerne være det for andre end de der læser Information og i forvejen kommer på biblioteket, fordi de elsker at klatre i elfenbenstårne. Biblioteket er for folket, så lad os bruge det som en demokratisk og dannende institution, med plads til at udvikle alle.

FOLKEBIBLIOTEKET - ET MODELPROGRAM TIL TIDEN


I dag skal jeg til MIDTVEJSKONFERENCE FOR MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER. Det glæder jeg mig til, selvom det nok hverken er den statlige titel eller det lidt konforme program der tænder mig, men selve setup'et om at lave modelprogram. En tænkning der i den grad er fremtidsorienteret. For hele ideen er at skabe modeller for bygninger, der kan danne rammerne for fremtidens borgere og deres behov for de forskellige services som bibliotekerne rummer. Det er kulturstyrelsen der står bag og de beskriver selv at modelprogrammet skal fungere som udgangspunkt for byggeprogrammering af folkebiblioteker i de danske kommuner, ligesom det skal bidrage til at kvalificere vigtige diskussioner om, hvordan biblioteker kan arbejde med deres bygninger, indretning og egen praksis i forhold til at matche borgernes og samfundets behov.

De påpeger derfor at de med en vis ret kan sige, at det er et modelprogram til tiden.

Jeg har tidligere skrevet om programmet, og hvordan vi har prøvet at indtænke det i et samarbejder omkring Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Jeg var selv så heldig, at få lov at komme med oplæg til kulturstyrelsens Kick Off konference på vegne af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
  • Se oplægget om Folkebibliotekernes aktuelle udfordringer 
Som oplæg til dagens midtvejskonference stiller Kulturstyrelsen et centralt spørgsmål;

Er du i gang med eller forbereder du en større forandringsproces på jeres bibliotek?

Og svarer "Så er du ikke alene". Lige i denne tid påbegyndes en række større projekter vedr. nyindretning, ombygning og nybyggeri rundt omkring i danske kommuner. Næsten to ud af tre adspurgte kommuner har således aktuelle planer om at gennemføre større forandringstiltag, og mere end to ud af tre har inden for de seneste to år gennemført større forandringstiltag på deres folkebiblioteker.

Der er altså gang i den ude i kommunerne og det er spændende at følge om bibliotekerne også i sin arkitektur bliver centrum for det lokale kulturliv i kommunerne. SE PROGRAM FOR MIDTVEJSKONFERENCE 
LÆS OGSÅ: Biblioteksdebat: Nyt blik på bibliotekets rumKulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, ...

Men tjek selv projektets flotte og lidt statiske hjemmeside ud:



lørdag den 6. april 2013

At forene det bedste fra Nord- og Sydeuropa

I dag kan opleve noget så sjældent som en journalist, der har forståelse for sjælen i det moderne folkebibliotek, hvor man kombinerer kravet om at være effektiv, men behovet for at være en serviceorienteret institution, med et menneskeligt ansigt og lykkedes på trods af massive besparelser.

Det er Politikens kulturredaktør ANITA BAY BUNDEGAARD, der udviser denne sjældne forståelse, uden at falde i fælden om "min barndoms bibliotek, var meget bedre og åhhh så hyggeligt".

Hun tager udgangspunkt i sine oplevelser i det sydlige Europa, hvor den personlige betjening er i høj kurs, mens borgerne går udenom automatiseringen. I Danmark har hun så rettet et blik ud over kulturlandskabet og konkluderer at "Faktisk kunne det se ud til, at det danske biblioteksvæsen er lykkedes med at kombinere Nord- og Sydeuropas bedste sider: det effektive og det personlige. En ny undersøgelse af biblioteksbrugernes tilfredshed peger på, at det kan lade sig gøre at skære ned og effektivisere og samtidig give brugerne en god service. I hvert fald har man i kommunerne skåret betydeligt i udgifterne til bibliotekerne. Alligevel er brugerne ifølge undersøgelsen henrykte over bibliotekerne.

Lederen af Morsø Folkebibliotek, Ilse Klink Jakobsen, har fat i noget, når hun skal forklare, hvorfor ni af ti af bibliotekets brugere synes, de har et godt bibliotek. Det handler, siger hun, om nærhed, og at de i Morsø »har god føling med brugerne« og »ser gæsterne og får dem til at have det rart«. For det er jo ikke, fordi bibliotekerne har skyet overgangen til selvbetjening. De fleste steder skanner man selv sine bøger. Det er nemlig ikke i den situation, man har behov for en bibliotekar. Man har tydeligvis været bevidst om, at den personlige og menneskelige – og dermed faglige – kontakt var en afgørende faktor for, at biblioteket stadig var et rart og relevant sted at komme.

Det afgørende ved al betjening er, at man får det, man kommer efter. Og gerne lidt til, hvilket kun den menneskelige kontakt kan levere."

Jeg er sikker på at Anita Bay Bundegaard her har fat i en helt central pointe i de seneste års biblioteksudvikling i Danmark, som jeg også skrev om i går, men det er ikke omkostningsfrit at holde fast i at kunne levere den vare.







fredag den 5. april 2013

Biblioteker er i top trods besparelser, men der er grænser

I dag offentliggør Kulturstyrelsen en større tilfredshedsundersøgelse blandt de danske biblioteksbrugere. Den undersøgelse er blevet til både en forside og en sektionsforside i Politiken, hvor de konkluderer at "Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL."


Politiken KULTUR
4. APR. KL. 23.00

Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL.




Jeg synes det er fantastisk, at brugerne er tilfredse og det er rigtig godt at bibliotekerne ude om i landet går foran og viser, hvordan man kan effektiviserer i en offentlig sektor som konstant skærer ned, men det har været en lang og sej kamp, at nå så langt. Og det bygger på en strategisk tænkning, hvor man målrettet har investeret i tekonologiske løsninger, så man har fået effektiviseret de arbejdskraftintensive opgaver og i stedet bruger personalets kræfter på at vejlede borgerne. Det er ikke en naturlig følge af besparelser, at der opnås effektiviseringer endsige større tilfredshed, det kræver helt andre forudsætninger.
Se hele undersøgelser her
F.eks. er det mange år siden at bibliotekerne, har gjort det muligt at lånerne selv scanner deres bøger på automater når de skal lånes eller afleveres. Noget som først nu er ved at blive indført i den kommercielle sektor hos nogle af de store supermarkeder og varehuse. Mange biblioteker har investeret i sorteringsautomater, og dermed sparet en del personaleressourcer i forhold til al logistikken med at sætte materialer på plads. Biblioteksledelserne har i samarbejde med personale og de lokale politikere målrettet arbejdet på at effektiviserer, sådan at de opgaver som er af teknisk karakter er automatiseret, mens personaleressourcerne er flyttet til det væsentlige for borgerne, nemlig vejledning. Det er nok også en af årsagerne til at 91 pct. af de adspurgte i undersøgelsen mener, at personalet er synligt og opmærksomt og 94 pct. af de adspurgte, at de får den hjælp, de har brug

Eller som Vagn Ytte Larsen, formand i Danmarks Biblioteksforening siger til artiklen

»Selv om der bliver skåret i bibliotekerne, er medarbejdernes initiativer, omstillingsparathed og stolthed så stor, at næsten ingen bemærker, at der bliver ved med at blive skåret ned. Men det kan ikke blive ved«.

Men at bibliotekernes strategi er lykkedes, skyldes massiv investering i fælles løsninger og teknologiske kraftanstrengelser  F.eks. fælles EDB systemer som Bibliotek.dk der er en database der indeholder alt det, der findes på de danske offentlige biblioteker, så man bestille bøger, musik, film og så kan man hente det på det lokale bibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, som efterspørges af borgerne. Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år 2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og det mellemkommunale selskab DBC. Det kræver investering at skabe forudsætning for rationalisering.

SE OGSÅ Digitale løsninger = bedre velfærd? 


Den digitale strategi er også forudsætning for den seneste satsning for folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekerne mange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelle åbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sig selv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerne eller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Nu mangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitale materialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.

Men der er grænser for hvor store rationaliseringer man kan hente, speciel i en så effektiv omstilling som bibliotekerne har gennemført inden for de seneste år. Man kan jo kun automatisere de enkelte arbejdsgange en gang

Eller som borgmesteren Lauge Larsen (S) i Nykøbing på Mors der har sparet 25 procent i biblioteksbudgettet siden 2007 siger:

»Vi skal være forsigtige med at skære yderligere«.


Eller som formanden i Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen udtrykker det »Det kan godt være, at de, der skærer, står med palmerne i hånden, men det bliver altså bare ikke ved med at gå«, siger , som mener, bibliotekerne har nået et mætningspunkt – især når det gælder besparelserne på materialeindkøb og personale.

For som Politiken fastslår, så er der blevet færre, personalet er skrumpet, og penge til materialer er svundet ind. De samlede udgifter til biblioteker er i løbet af seks år blevet skåret 369 millioner kroner - svarende til 14 procent af kommunernes biblioteksbudgetter. Og alligevel er brugerne overordentlig tilfredse med servicen. Dermed holder biblioteksbrugernes tilfredshed samme niveau som en lignende, mindre undersøgelse foretaget i 2011 viste.

Vellykket effektivisering
I Politiken giver Kommunernes Landsforening udtryk for at udviklingen for et eksempel på en vellykket effektivisering af den offentlige sektor. Det synes jeg bibliotekerne skal være stolte af og resten af den offentlige sektor tage ved læse af.

»Det er effektivisering i ordets bedste betydning, nemlig at man i dag gør tingene bedre og for færre penge«, siger formand for KL’S kulturudvalg, Jane Findahl men bibliotekerne har nået en smertegrænse.»Vi kan ikke love noget, for det er den enkelte kommune, der prioriterer, hvor mange penge man vil bruge på biblioteker. Men vi kan sige til byrådene, og det ved de også selv, at nu er det her område nytænkt og inde i en rigtig god udvikling, der skal fortsætte. Nu er der nok andre områder, man kan kaste sig over«.

Men hun fremhæver at udviklingen ligefrem er et pragteksemplar på en veltilrettelagt offentlig effektivisering.

»Vi får i kommunerne mere for pengene med øget digitalisering, selvbetjening og ved at borgere på biblioteker i lokalområder selv kan låse sig ind og betjene sig«, siger hun til Poltiken.

Effektivisering eller besparelser?
Politiken stiller spørgsmål til om det er effektiviseringer eller besparelser og giver selv svaret i at det er begge dele. De har spurgt redaktør på kulturtidsskriftet Søndag Aften Tom Ahlberg, der løbende analyserer bibliotekernes budgetter, mener han, at den paradoksale tilfredshed skyldes veltilrettelagte spareøvelser.

»Hvis man aktuelt sammenligner med det indtryk, vi har af skoleforhandlingerne, så har vi her en sektor, der er i god samklang med det politiske niveau og befolkningen. Det her et eksempel på, at effektiviseringer i det offentlige – hvor mange ofte tager sig til hovedet og siger, det er fuldstændig umuligt, og det bliver alt for hårde besparelser – kan lykkes«, siger han.

Biblioteksforsker og lektor ved det Det Informationsvidenskabelige Akademi under Københavns Universitet Henrik Jochumsen mener også, at bibliotekerne stadig er et velfungerende tilbud på trods af store besparelser, men han peger på, at det ikke er alle besparelser, der er lige smertefrie for bibliotekerne.

»Selvbetjening og det at få informationer om materiale kan du efterhånden alle steder. Men biblioteket kan som fysisk rum formidle på en anden måde og samtidig være et frit tilgængeligt mødested, og det er truet af besparelserne«, siger han.





Bibliotekerne er pisse effektive og har vist en vej i en offentlig sektor, som konstant skærer ned fordi de har været omstillingsparate, investeret i effektiviseringer og har et personale der er kompetente til forandring.

Jeg vil derfor gerne gøre Jane Findahl ord til mine, for det er effektivisering i ordets bedste betydning, nemlig at man i dag gør tingene bedre og for færre penge, men bibliotekerne har nået en smertegrænse. Vi kan sige til byrådene, og det ved de også selv, at nu er det her område nytænkt og inde i en rigtig god udvikling, der skal fortsætte. Nu er der nok andre områder, man kan kaste sig over, for borgerne strømmer til bibliotekerne, samtidig med de efterspørg stadig flere digitale services og det koster.

Hvis man skal komme lidt malurt i hurrabægeret, så kunne man indvende at undersøgelsen udelukkende har fokus på brugere af biblioteket og ikke de, der ikke bruger det. Endvidere sammenholder man ikke med f.eks. den nye kulturvaneundersøgelse, der viser at andelen af borgerne der bruger biblioteket er faldet i de seneste år, særligt blandt de unge eller årsagerne til dette. (Kulturvaneundersøgelsen viser, at andelen af danskere, der bruger biblioteket mindre end én gang om året er steget fra 33% i 2004 til 45% i 2012, selvom der er vækst i antal af besøgende som er over 36 mio. hvilket skyldes at der er borgere der kommer oftere)

Endelig kunne man også citere side 38 i rapporten, for så langt er journalisterne vist ikke kommet:


torsdag den 4. april 2013

The Economist har analyseret på markedet for e-bøgerne og vilkår for udlån

Ny bog, ny historie
Nogle biblioteker har prøvet at betale forlagene, hver gang en e-bog bliver udlånt. I Danmark har bibliotekerne, valgt at betale omkring 17 danske kroner ($ 3) pr digital lån, men selv med en så høj pris, har landets største forlag trukket sig ud af aftalen. De frygter, at e-udlån vil kanibalisere salget af bøger.(1)
I sidste uge kunne man læse sådan i The Economist. Artiklen handlede egentlig ikke om danske forhold, men om de generelle udfordringer, der er for bibliotekerne i forhold til at udlåne e-bøger. Men journalisten var faldet over det meget høje prisniveau der er på e-bøger i Danmark, i forhold til det engelsksprogede marked. Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. En væsentlig er selvfølgelig at det engelske marked er væsentlig større og produktionsomkostningerne derfor hurtigere tjent hjem.

Men ingen tvivl om at de har en pointe, at prisen på de digitale udgivelser er uforholdsmæssig høje i Danmark og at der skal arbejdes med forretningsmodeller i takt med at markedet for e-bøger udvikler sig. I øjeblikket er e-bogs salget forsvindende lille i Danmark i forhold til salget af fysiske bøger. I følge OECDs seneste opgørelse under 2 %, derfor er markedet endnu for nyt og lille til at finde et naturligt leje for pris. Det vil ændre sig når efterspørgslen vokser og hvis priserne ikke falder finder de danske læsere nok udenlandske alternativer som amazon.com som mange jo allerede vælger. Det udfordre den dansksprogede litteratur, så vi kan kun håbe at parterne på det danske marked er opmærkesomme på denne tendens.
LÆS debatten om: 
Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt  ”Lidt af en gåde, hvorfor ebogsløsning til biblioteker skulle være bedst tjent med en monopolleverandør” var en kommentar til min blog i går.
Men er det rigtigt? Og er det den påstand som Jon Lund har i denne interessante analyse. Eller forholder han sig til en monopolligende tilstand på et e-bogsmarked som endnu er så lille, at priserne sættes af andet end markedet. At man derfor kan opnå bedre løsninger via forhandlinger? At man nu ser en situation, hvor nogle store spillere som sidder på ½ af markedet, selv kan sætte pris og betingelser og køber kan vælge at betale eller ikke have varen på hylderne? For
di konkurrencen ikke er eksisterende, da bibliotekerne ikke kan vælge at købe andre steder, da bøgerne kun blir udbudt et af stederne. Se endvidere analyse af prismodeller
Holder hans analyse?


The Economist tager i deres analyse udgangspunkt i at der er en metaforskel på det fysiske og det digitale. En trykt bog kan kun lånes ud i de eksemplarer, der er indkøbt i bibliotekets åbningstid, og de påstår at derfor er konkurrencen ikke så stor, fordi mange vælger at købe deres egen kopi. Men e-udlån er friktionsfri: enhver bruger med de rigtige rettigheder kan downloade en digital fil med det samme. En digital kopi er lige så god som en digital original og det er udfordringen, når de fysiske bøger bliver digitale. Det rejser spørgsmål som: skal bibliotekerne købe mange eksemplarer af en e-bog, eller bare en? Og hvad med sikkerheden? 

Artiklen remser en del eksempler op og nævner f.eks. at nogle udgivere har nægtet at sælge deres e-bøger til folkebiblioteker, eller gjort dem uoverkommeligt dyre eller sat strenge restriktioner på deres brug. 

Selv om 71% af de britiske folkebiblioteker låner ud e-bøger, er 85% af e-bogtitler ikke tilgængelige i folkebiblioteker. I USA stiller det gennemsnitlige offentlige bibliotek kun 4.350 e-bøger  set i forhold til at Amazon udbyder ca 1,7 mio. titler.

I henhold til ophavsretten kan enhver, der køber en trykt bog udlåne eller udleje den, men det samme gælder ikke for digitale værker. Biblioteker ejer ikke e-bøgerne direkte (og det gør jeg faktisk heller ikke som privatperson, for jeg må ikke give den videre til min ven, som jeg ellers gør med mine fysiske bøger). 

I stedet skal bibliotekerne forhandle licensaftaler for hver bog, de ønsker at købe og låne ud. Det er de forhandlinger vi i Danmark har forsøgt at lave landsdækkende, så det ikke er hvert enkelt bibliotek, der skal forhandle med de mange hundrede forlag. Se ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt 

The Economist  skriver at intet land har en fast politik for e-udlån. Storbritannien er på nationalt plan igang med en gennemgang af vilkårene for udlån af e-bøger, resultaterne forventes snart. De fleste andre regeringer afventer, at markedet udvikler sig og hvordan forlagene fastsætter vilkår og priser. 

I USA, hvor omkring tre fjerdedele af folkebiblioteker låne e-bøger ud, har hver af de "store seks store" forlag forskelig forretningsmodeller. Simon & Schuster nægter at stille e-bøger til rådighed for folkebibliotekerne. HarperCollins e-bøger udløber efter de er blevet lånt 26 gange. På de 80 biblioteker, hvor Penguin tilbyder en pilot e-låneprogram, udløber licensen til e-bøger efter et år. Andre forlag bruger de samme begrænsninger som man kender fra de trykte bøger (overdrive), altså at biblioteket indkøber et eksemplar som kun kan udlånes ét af gangen og så skal de indkøbes igen når de har været udlånt et antal gange. Sådan at folkebiblioteker skal genindkøbe e-bøger med jævne mellemrum, ligesom de har at gøre med fysiske bøger, der bliver ødelagt og slidt op.


En interessant artikel, som viser at vi ikke noget sted i verden har fundet løsningen på hvordan bibliotekerne kan stille de digitale bøger til rådighed for borgerne. Og at markedet for e-bøger endnu er ungt og umodent, så vi skal nok være med til at danne det i takt med at det vokser op. 

Men du kan jo selv læse den originale engelsksprogede udgave her

tirsdag den 2. april 2013

Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt

Jon Lund har begået denne interessante analyse. Men holder den?


Han beskriver det alternativ som enkelte store forlag har skabt til eReolen, da der ikke kunne opnås enighed om betaling og betingelser mellem forlag og biblioteker, da forlagenes model synes meget dyr for kommunerne.

Lund skriver "Resultatet er på mange måder uholdbart. Det er politisk galimatias, at indbyggerne i en række kommuner — med Aarhus og København, der boykotter ebib.dk, i spidsen — er forment adgang til at låne en række af de mest populære titler til de tablets og smartphones, som flere og flere sværger til som e-bogs-læsere. Ligesom det er spild af offentlige penge, at landets kommuner skal betale for vedligeholdelse og drift af to forskellige bibliotekssystemer, der kan det samme, men bare har forskelligt indhold. Det peger mod en snarlig tvangsfusion af de to systemer — og forlagene sidder her med det lange strå."


Derfor peger han på at den mest sandsynlige udvej på dilemmaet er, at stat og kommuner kommer til lommerne og betaler, hvad forlagene vil have, for at sikre, at alle kan læse alt, hvad de ønsker, uden at skulle stå i kø.

Hvilket blir dyrt, og i løbet af meget kort tid vil fjerne eksistensgrundlaget for hele detailleddet. Dermed fordufter også den konkurrence, der ellers kunne holde branchen på stikkerne.
Det radikale alternativ er helt at stoppe e-bogs-udlån på bibliotekerne og lade e-boghandlerne selv om at sørge for afsætningen.

Hvis hans analyse holder, så bliver det enten rigtig dyrt for bibliotekerne og altså skatteborgerne eller samme borgere får ikke adgang til bøgerne via bibliotekerne.

Det bliver i sidste ende rigtig dyrt for samfundet, fordi det vil betyde færre læsere fordi adgangen til litteraturen bliver vanskeliggjort for en stor gruppe borgere og det vil skade videnssamfundet.
Derfor vil jeg opfordre til at finde nogle forretningsmodeller, der sikre forfattere og forlag en indtjening og bibliotelerne en realistisk mulighed for at stille e-bøger til rådighed.