onsdag den 31. oktober 2012

Nyt blik på bibliotekets rum


I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker, set fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.

Du kan se mine PoverPoint her




En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning, at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....

Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.

· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”

· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer

· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.

Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker

onsdag den 24. oktober 2012

Er en sammenlægning af biblioteker og boghandler en god ide?

Sjovt som journalistisk fokus kan skabe fortællinger.

I dag har Kristeligt Dagblad skabt en overskrift om at
"Biblioteker vil slå sig sammen med boghandlere" en overskrift som er citeret i mange online medier. Det pudsige er, at det der bliver udtrykt i artiklen  fra biblioteksforeningen ikke helt er det der fremgår af overskrivten:
(Efter jeg har skrevet ovenstående skal jeg gøre opmærksom på at Kristeligt Dagblad har ændret deres overskrift til "Biblioteker indbyder boghandlere til samarbejde" Så respekt til KD for hurtig og etisk optræden)

”Jeg vil hermed gerne opfordre boghandlerne til at tage initiativet til et møde, hvor vi kan diskutere mulighederne i en alliance,” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.
”Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi ikke har gjort det for længst, idéen er jo helt oplagt, og den er velkendt i særligt USA. Mange af dem, der låner bøger, vil gerne eje dem efterfølgende. Der er også et stort marked i alle dem, der er trætte af at være på venteliste i månedsvis til de mest populære biblioteksbøger. Så kan bibliotekarerne jo pege på boghandlen og sige: Hvis du ikke vil vente, kan du købe bogen lige der.”

Så det er vel det af af en journalistisk opstramning, at disse udtalelser om at det er en spændende ide, som man bør tale mere om bliver til at biblioteker vil slå sig sammen med boghandler!


Retfærdigvis skal dog siges at Kristeligt Dagblad i en baggrundsartiklen (som ikke er tilgængelig online) nuancerer budskabet en del. 

Her kan man lige frem læse om at der faktisk også er en del forhindringer.

Der er dog også andre barrierer, særligt juridiske og politiske.
Bibliotekerne er som offentlige virksomheder underlagt kommunalfuldmagten, så man må ikke uden videre lægge hus til kommercielle forretninger, påpeger direktør i DanmarksBiblioteksforening Michel Steen-Hansen. 

Men han siger i samme åndedrag, at man på den anden side målrettet arbejder på at finde måder at skabe partnerskaber på mellem de private og de offentlige virksomheder til gavn for borgerne. Der er ligefrem officielle politiske strategier på regeringsplan som eksempelvis OPS ( Offentligt Privat Samarbejde), der udfolder sig i stort set alle andre områder end på bogmarkedet. 

" Det er jo paradoksalt, at når man så forsøger sig med at føre det offentlig-privatesamarbejde ud i virkeligheden inden for bogbranchen, så forhindrer loven det. Bibliotekerneer jo landets fremmeste litteraturformidlere, så der kunne ligge meget god synergi i atsamarbejde med en branche som lever af at sælge bøger ," siger han. 

Når der alligevel er en vis modstand, skyldes det også en hel del både historie og ideologi bag det at sætte rammer for, hvad en kommunal institution skal lægge hus til, mener Michel Steen-Hansen. 

For stadig oftere er biblioteket efterhånden det sidste ikke-kommercielle rum i byen, hvor man bare kan komme hen og spørge om noget, læse og slappe af uden at blive tilbudt noget. Knap halvdelen af det stadigt stigende antal brugere af bibliotekerne kommer således for alt muligt andet end at låne bøger . For eksempel for at deltage i kurser, mødes med andre eller bare få lidt ro. Altså for at få alt det, mange biblioteker - eller kulturhuse, som de også kaldes - efterhånden også tilbyder. " Udviklingen går mod en stadigt mere udflydende grænse mellem det kommercielle og det offentlige. Det er jo ofte private, der sælger kaffe og mad i kulturhusene. Derfor er det også min klare fornemmelse, at holdningerne på dette område er i bevægelse," siger han. 

Den politisk valgte formand for Danmarks Biblioteksforening , Vagn Ytte Larsen ( S), er helt på linje og opfordrer direkte boghandlerne til at tage initiativet til at møde, så et samarbejdekan blive en realitet. Han understreger dog, at initiativet skal komme fra boghandlerne. 

For det er ikke de offentlige bibliotekers rolle at være proaktive på området.
" Jeg vil ikke presse noget ned over hovederne på dem.
Jeg siger bare: Hele bogbranchen er ved at eksplodere.
Noget skal ske. Her er en fremragende idé. Lad os tale om det."

Mit helt grundlæggende spørgsmål er om det er en god ide at tænke biblioteker og boghandlere sammen?
----------------
OG så har KD også en sjov faktabox.

Fakta: BØGERNE FORSVINDER
Antallet af biblioteker er halveret siden 1980, så der nu er under 500 i Danmark. De bliver dog besøgt stadig mere. Sidste år mere 36 millioner gange, svarende til lidt mere end seks gange per dansker om året. 

Antallet af boghandler er faldet fra 685 butikker i 1967 til 397 butikker ved udgangen af 2011 - svarende til et fald på 42 procent på 44 år. Alene siden 2008 er 43 boghandler lukket ifølge Boghandlerforeningen. 

tirsdag den 23. oktober 2012

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden som f.eks. selvudgivelser, hvor digitaliseringen betyder, at forfattere nemmere selv kan udgive egne bøger, som sker samtidig med (eller på grund af) at der er ved at udvikle sig et helt nyt marked for e-bøger.

I august havde The New York Times fire bøger på bestsellerlisten, som forfatterne selv havde udgivet.
Saxo Publish er det nyeste initiativ herhjemme. Tidligere har Books on Demand og Forlaget Underskoven tilbudt lignende ydelser.

I Danmark er der flere af de store forlag, der tilsyneladende valgt strudse metoden,  jeg håber ikke det er fordi de tror internettet og e-bogen er en døgnflue.
Jeg håber at forlagene vil erkende de nye tider i en mere digital verden og være åbne for nye forretningsmodeller f.eks. sammen med bibliotekerne, alt sammen til gavn for læserne. Jeg kan frygte at den manglende erkendelse fra forlagene på at nye tider kræver nye tanker, har ført til at flere af dem ikke vil deltage i bibliotekernes eReol.

Vel også det som en lettere defaitistisk leder i bladdet Bogmarkedet udtrykker, når de skriver
(jeg har tidligere skrevet at det var forlæggerforeningensblad, hvilket ikke er rigtigt, så det beklager jeg):
"På længere sigt rejser digitaliseringen helt andre, eksistentielle, problemer for bibliotekerne. For når langt hovedparten af danskerne om et par år abonnerer på forskellige former for streamingtjenester, der for et ret lavt abonnement pr. måned giver dem adgang til ubegrænsede mængder musik, film, tv og bøger, vil hele biblioteksvæsenets fremtidige rolle hurtigt komme til debat. I England er bibliotekerne blevet beskåret til sokkeholderne som led i landets økonomiske hestekur, og i USA er e-bogsmarkedet nu så stort og priserne så lave, at denne debat er blevet meget konkret." 

Jeg tror nu ikke de skal opgive samarbejdet med den største formidler af litteratur som biblioteket jo er. Jeg tror blot det handler om i åbenhed at få indrettet nye digitale forretningsmodeller, der passer til den moderne borger. Det bliver selv de helt store forlag nødt til at arbejde med, i erkendelse af at bogverdnen er ikke længere kun af papir.

Politiken har også tidligere skrevet om nogle af forlagenes udfordringer f.eks.


http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1720...

fredag den 19. oktober 2012

Den nordiske model?


Den nordiske model bliver ofte fremhævet som en unik måde at indrette et moderne velfærdssamfund på. Vi taler om nyt nordisk køkken, ny nordisk skole og på kulturfronten taler vi om fælles modeller.

Uden tvivl har vi nogle spændende fællestræk i de nordiske lande, hvor vi tænker velfærd i bredden og forsøger at styrke udviklingen ved at skabe tillidskultur og sikre en vis lighed og et finmasket socialt sikkerhedsnet. Der kan man vel tale om fælles KULTUR

LÆS også E-bogsmodeller i Norden
Der er mange bud på hvilke træk der er fælles i norden og hvilke styrker og svagheder der er. Jeg har lige oplevet et af de mere spændende bud på Louisiana kunstmuseums udstilling


Det er en udstilling om arkitektur, men arkitektur er jo egentlig en spejling af hele vores kultur.

Ved indgangen til udstillingen mødes man af spørgsmålet:
Hvad er nordisk for dig?

New Nordic fokuserer i tre hovedtemaer – det stedsbestemte, fællesskabet og det offentlige rum – på områder, hvor nordisk arkitektur virkelig har markeret sig i det første tiår af det nye årtusinde.

Bibliotekerne spiller en stor rolle i udstillingen, vel fordi de om nogen institution afspejler det fælles rum, hvor alle kommer og hvor demokratiet udspiller sig.

Et tema på udstillingen er da også "Fællesskab og velfærd" som værdier, der traditionelt forbindes med Norden, men hvordan manifesterer idealerne sig i dag?

New Nordics andet tema belyser netop forsøgene på at bygge og indrette samlingspunkter, der kan tjene som ramme om nye former for samvær og fællesskab.

Egentlig kan jeg vel kun sige. Se den selv

LÆS også aktuelle artikler fra tidsskriftet Danmarks Biblioteker














torsdag den 18. oktober 2012

eReolen og forretningsmodellen i norden

I sidste uge holdt de nordiske bibliotekesforeninger workshop i Stockholm om e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes for at giver borgerne adgang til e-bøger.

Det kom meget til at handle om den danske eReolen og forretningsmodellen bag.

Det skete i en positiv og optimistisk ånd, hvor eReolen fra Danmark blev fremhævet som en helt unik og fantastisk model for deling. Det var før forhandlingerne om eReolen brød sammen og de to store danske forlag meddelte at de ikke længere ville stille deres bøger til rådighed for borgerne via bibliotekerne.


Vores mål med det nordiske møde var gensidigt at inspirere hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.
Foto fra udstilling på kunstmuseet Louisiana om Nordisk Arkitektur

Derfor er vi virkelig ærgerlige over at forlagene ikke vil være med til at skabe gode løsninger for at give borgerne adgang til e-bøgerne via bibliotekerne. På det nordiske møde fremhævede vi elles at vi i Danmarks har tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Som vi kender det fra e-reolen.

Vi havde bedt eReolens projektleder Susanne Iversen om at fortælle om eReolens forretningsmodel.

Den kan du se mere om herunder, for selvom forhandlingerne er brudt sammen lige nu, så er den stadig særdeles interessant og paradoksalt nok måske mere i et internationalt perspektiv end i et dansk lige nu.



Fra Danmarks Biblioteksforening tror stadig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


Det er nemlig særdeles aktuelt, for lige nu har vi i norden ikke nogle specielt velfungerende løsninger for at borgerne kan få adgang til e-bøger.

Som du kan læse om i tidsskriftet Danmarks Biblioteker herunder

E-bogsfremmarch med forhindringer 
Den svenske biblioteksforenings annonce 'din nya bibliotekarie' har vagt stor opsigt.Se den på her

På flere danske biblioteker har man på det seneste våndet sig over de eksorbitante indhug i materiale- kontoen, som det stigende e-bogsudlån og den svinedyre aftale med forlæggerne indebærer. Samtidig med at man i folkebibliotekssektoren selvfølgelig glæder sig over den udvidelse af medieudbudet og de spændende formidlingsmæssige perspektiver, som etableringen af eReolen.dk rummer. Så længe det nu varer. Derimod er der på e-bogsfronten i Norge og Sverige meget lidt bevægelse netop nu.

På svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratis biblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet væk under det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliotekerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, Svensk Biblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), finder man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, at to identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgives i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt. De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført i bibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestilles med den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremover formentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer på tryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekomme et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mulighed for interaktion.

Forhandlingssammenbrud i Sverige
Tidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den svenske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes, forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til at indgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fra forhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, at kommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig villig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre forhandlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang til køb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også, hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandets kultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleverede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og biblioteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både her og i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepartementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1. juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksmedie, der skal omfattes af gratisprincippet.

Læs hele artiklen E-bogsfremmarch med forhindringer


mandag den 8. oktober 2012

E-bogsmodeller i Norden


I denne uge mødes de nordiske bibliotekesforeninger i Stockholm. Vi har temasat e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes i de nordiske lande, for at giver borgerne adgang til e-bøger. Vi håber gensidigt at inspirerer hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.


I Danmarks har vi tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Således har vi f.eks. siden 1. november sidste år haft en af de mest velfungerende e-bogsmodeller i verden, hvor bibliotekerne via eReolen.dk giver borgerne adgang til et væld af ebøger.

Den model er netop nu til forhandling mellem forlagene og bibliotekerne, og vi håber at man når frem til en løsning inden forsøgsordningen udløber 1. November.

Fra Danmarks Biblioteksforening vil vi på det fællesnordiske møde fremhæve netop denne løsning og har bedt repræsentanter fra Reolen.dk om at dele erfaringerne med de øvrige nordiske lande.

Vi tror nemlig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


I næste nummer af tidsskriftet Danmarks Biblioteker kan du læse mere om e-bogsproblematiken og specielt en artikel om de Norske og Svenske udfordringer på e-bogsfronten.

Du kan smugkigge her: 




fredag den 5. oktober 2012

De fem gode biblioteker

I dag skriver Berlingske et Læsetid, under overskriften De fem gode biblioteker.

De har den gjort den epokegørende opdagelse, at det moderne bibliotek er ikke bare et sted, hvor du kan låne bøger, "men også centrum for foredrag, filmvisninger, koncerter og bogklubber samt en lang række digitale tjenester."

Det er jo fint når det også trænger ind i den etablerede medieverden at bibliotekerne er meget andet en blot bøger, og det er faktisk nogle gode tips de har til de Københavnske biblioteker.

AOK har udvalgt fem biblioteker, der byder på noget særligt. Men læs den selv

onsdag den 3. oktober 2012

Derfor burde forlagene omfavne eReolen

I dag har Politikens faste kommentator om DIGITAL ØKONOMI Jon Lund en meget interessant klumme, hvor han gennemgår gode argumenter for, hvorfor forlagene burde være rigtig glade for bibliotekernes digitale ebogs tjeneste eReolen.dk
Han skriver bl.a.:
Musikbranchens møde med pirateri var hårdt. Nu står forlagene i samme klemme, men vil de lære?
Forlag og biblioteker forhandler i disse dage på livet løs. Det er eReolen – bibliotekernes e-bogs-udlån – det handler om. Forlagene frygter, at gratis udlån vil ødelægge det spirende e-bogsmarked og er på bagbenene. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt: eReolen er bedste bud på en redningsplanke for en presset branche.
Du kan selv læse hans blogindlæg, som han slutter af med at skrive
 eReolen er den bedste bro til fremtiden"Hvis forlagene var kloge, omfavnede de eReolen. En super velfungerende eReol vil holde piraterne fra døren og købe forlagene tid, så de kan komme til rette med de nye digitale vilkår – herunder deres egen rolle i fremtiden, og hvad bøger kan koste. I stedet klager forlagene over, at de ’kun’ får 15 kroner, hver gang en e-bog lånes ud. De vil have ’alt udlånt’-skilte op, hvis der er for meget run på enkelte titler. Og i det hele taget ikke alt for mange titler til udlån. Læs her eller hør dette radioindslag med to centrale aktører.
Forlagene burde sige: eReol, fyld hylderne op! I skal have alle de bøger, der overhovedet findes – ikke kun de lidt over 3.500 titler, I har i dag. Sæt turbo på brugervenligheden. Anspor til den lystlæsning, den pluklæsning, det voldforbrug af bøger, som er så typisk digitalt. En bit-båret læsekultur, hvor mængden af forbrugte bøger opvejer den lavere indtægt per bog. Og anspor de ivrige læsere til at betale, når de opdager, at lånet er udløbet, eller når de rammer grænsen for, hvor mange bøger de kan låne denne måned.
Forlagene burde tænke: ’eReolen, I er vores statsfinansierede Spotify. I gør det, vi ikke selv er modne til endnu. Men hvis succesen fortsætter, skal vi nok finde ud af selv at tage over’."
Det synes jeg da lige vi skal tænke lidt over, og nok specielt i forlagsbranchen....!