tirsdag den 28. august 2012

De unge er vilde med biblioteket


I Danmarks Biblioteksforening har vi tradition for at lave større opinionsundersøgelser. I år har vi valgt at lave en sammen med den nystartede Tænketanken Fremtidens Biblioteke. Det er der kommet en stor spændende undersøgelse ud af.

I første omgang spiller Danmarks Biblioteksforening ud med et par af de mere opsigtsvækkende resultater fra undersøgelsen, hvor vi analyserer lidt nærmere på brugen af bibliotekerne og brugernes ønsker til fremtiden.
Tænketanken Fremtidens Biblioteke vil herefter gennemgå hele datagrundlaget og krydsanalyserer hele undersøgelsen og sikkert komme med helt andre nye vinkler på hvad brugerne bruger og ønsker. Men det kan du følge på Tænketanken Fremtidens Biblioteke, hvor det også offentliggøres hvem den nye tænketanksleder er.
DB første pressemeddelelse kan du se her:   

De unge er vilde med biblioteket

Ny undersøgelse viser overraskende, at de unge er storforbrugere af biblioteket. Sammenholdt med en generel stor tilfredshed med bibliotekernes samlede tilbud i hele befolkningen, lover det godt for fremtiden.
Undersøgelsen er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Bibliotekeri juli 2012, og den viser, at de 15 til 19-årige også i fremtiden vil bruge biblioteket mere end den øvrige del af befolkningen.
Fremtidig brug af bibliotekernes fysiske tilbud

Den nye undersøgelse viser overordnet set, at der er meget høj tilfredshed med det fysiske bibliotekstilbud.
Samlet set finder 74 % af danskerne det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de også i fremtiden vil benytte fysiske biblioteker, og her skiller de unge sig ud, idet hele 96 % af de 15 til 19-årige regner med at bruge bibliotekerne i fremtiden.
”Vi har længe vidst, at bibliotekerne bruges rigtig meget af de unge, og undersøgelsen dokumenterer, at bibliotekerne har fat i den lange ende så de også i fremtiden kan spille en mindst lige så stor, hvis ikke større, rolle for de opvoksende generationer” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen og fortsætter:
”Signalet til politikerne rundt om i landets kommuner og på Christiansborg kan vel derfor ikke være klarere: Sørg for at styrke og udvikle bibliotekerne. Borgerne, ikke mindst de unge, står klar til at bruge dem i stor stil”
Bibliotekets brugere er generelt meget tilfredse med de tilbud og ydelser, de modtager fra biblioteket, både fysisk og på internettet. Undersøgelsen viser dog også, at de 15 til 19-årige (83 %) er mindre tilfredse med de fysiske bibliotekstilbud, end de øvrige aldersgrupper.
Fremtidig brug af bibliotekernes digitale tilbud

Omvendt er de 15 til 19-årige den gruppe, der er mest tilfredse med de digitale bibliotekstilbud, og hele70 % af de unge finder det sandsynligt eller meget sandsynligt at de vil benytte bibliotekernes digitale tilbud fremover mod 54 % af den øvrige befolkning. Kun 3 % af de unge finder det meget usandsynligt, at de vil benytte bibliotekernes digitale tilbud fremover.
”Det er meget tilfredsstillende at se, at bibliotekerne rammer de unges digitale behov og ønsker så godt. Undersøgelsen er dog også et lille vink til bibliotekerne om, at der er behov for at se nærmere på det fysiske bibliotekstilbud, hvis vi også fremover vil kunne tiltrække de unge til biblioteket i samme omfang, som det sker i dag” siger formand Vagn Ytte Larsen.

Udlån af e-bøger splitter bogverdenen


 
Moderne digitale mennesker vil ikke kunne forstå, hvis der lægges begrænsninger i udvalget når det kommer til udlån af digitale materialer, sagde jeg i sidste uge Berlingske som under denne lidt konfrontative overskrift skrev om de forhandlinger, der er igang mellem forlag og biblioteker, om hvordan fremtidens udlån af e-bøger skal foregå og ikke mindst hvordan forretningsmodellen skal udformes. Og jeg tror ikke overskriften holder, for bibliotekernes udlån kan netop samle hele bogverdenen som vi kender det fra  den fysiske bog gennem tiden.
 
Jeg er glad for at bo i et land, hvor vi traditionelt har en kultur hvor vi forhandler os frem til gode og holdbare modeller mellem parterne. Jeg har lige været sammen med en række repræsentanter fra nogle af de andre nordiske lande, og oplevet hvordan de har et noget mere konfliktfyldt forhandlingsklima, når det kommer til digitale materialer på bibliotekerne. Se f.eks. den svenske kampagne her


Jeg er ret sikker på at Den danske foreliggerforening og e-reolen følger den danske tradition og når frem til en forhandlingsløsning. Men jeg anerkender også at der er mange og til tider modsatrettede interesser. Jeg tror bare det handler om at finde de fælles mål, hvor bibliotekerne i en  kulturpolitiske kontekst kan udgøre et godt samspil med og supplement til det kommercielle bogmarked.  

I Berlingske kom de meget godt rundt om at få beskrevet, hvordan modellen fungerer i dag, mens de ikke har held til at få os til at beskrive fremtiden model. Jeg tror det er et udtryk for at parterne har respekt for, at der lige nu forhandles om fremtidens forretningsmodel, der sikre en løsning som bibliotekerne kan betale og som sikre en fornuftig indtjening til forlag og forfattere.

Men du kan selv læse hvad
 Berlingske skrev "Bibliotekernes udlån af e-bøger er en succes. Men eReolen.dk er også en succes, der er under pres. Forlagene og folkebibliotekerne er i gang med at forhandle om, hvordan fremtidens e-reol skal se ud, og lige nu tegner der sig to helt forskellige modeller.

Faktum er, at lånerne i stigende grad benytter den nye biblioteksservice, der havde premiere 1. november 2011, og som foreløbig er et forsøg, der løber frem til årets udgang. I juli blev der således foretaget 88.000 downloads, hvilket er 34 procent flere end måneden før, og fra maj til juni var væksten på 12 procent. Eller som Susanne Iversen, der er projektleder på eReolen.dk, siger: »Det er gået over forventning.«

Loft over det populære

Men det handler også om penge - bibliotekernes penge, forfatternes penge og forlagenes penge - og om, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i forhold til e-bøger. Det, der diskuteres, er, hvordan eReolen.dk kan fortsætte på en måde, som på den ene side sikrer, at bibliotekerne får mulighed for at stille e-bøger til rådighed, og som på den anden side sikrer, at der bliver plads til at udvikle et kommercielt e-bogsmarked.

Med den model, der bruges under forsøgsordningen i dag, er den eneste begræsning, at man som låner kun kan låne et vist antal e-bøger pr. måned. Det præcise antal afhænger af den pågældende kommune. Forlæggerforeningen foretrækker derimod, at der bliver sat loft over de meget populære titler.

Når en ny efterspurgt bog lægges ud på eReolen.dk - sådan noget som en ny roman af Hanne-Vibeke Holst - vil de enkelte folkebiblioteker i henhold til denne model kun have mulighed for at udlåne den pågældende bog til et vist antal lånere ad gangen. Altså præcis som det allerede er tilfældet med fysiske bøger, som hvert folkebibliotek også kun råder over et vist antal eksemplarer af.

»Fordelen ved den model er, set fra forlagenes side, at der vil være et incitament til at købe e-bogen. Det er der ikke i den nuværende model, hvor det alene er bibliotekernes økonomiske prioritering, der sætter loftet for udlån af e-bøger. Det har vi orienteret bibliotekerne om. Men flere steder i biblioteksverdenen oplever vi en voldsom modstand mod denne model,« siger Christine Bødtcher-Hansen, der er direktør i Forlæggerforeningen.

Susanne Iversen vil ikke kommentere de igangværende forhandlinger mellem bibliotekerne og Forlæggerforeningen.

Det vil Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, heller ikke. Han følger kun forhandlingerne fra sidelinjen, fordi Danmarks Biblioteksforening ikke er forhandlingspartner i forhandlingerne om eReolen.dks fremtid, men han glæder sig over, at der er positive forhandlinger i gang. Dog er han skeptisk over for modeller, der begrænser udbudet af materialer, for han foretrækker, at borgerne principielt har adgang til alle e-bøger.

»Moderne digitale mennesker vil ikke kunne forstå, hvis der lægges sådanne begrænsninger på udlån af digitale materialer,« siger Michel Steen-Hansen.

»De vil ikke kunne forstå, hvis man flytter begrænsningerne fra den fysiske verden over i den digitale. Derfor vil det være ærgerligt, hvis der laves den type begrænsninger.«

tirsdag den 14. august 2012

Gates Foundations ”Access to Learning Award”; The Dominican Republic's Community Technology Centers (CTCs)

Den karismatiske "first lady" fra den Den Dominikanske Republik Dr. Margarita Cedeño de Fernández fortalte i går om en fantastisk projekt, hvor man gennem en massiv opbygning af Lokale IT-centre - (CTC -Community Technology Centers) som er omdrejningspunktet for læring i 87 ud af 98 kommuner i landet.


Dr. Margarita Cedeño de Fernández, som i øjeblikket er præsident frue, om fire dage går hendes mand af som præsident og hun tiltræder som vicepræsident, hvilket hun blev valgt til i maj. 




Anledningen var at projektet fik Gates Foundations pris ”Access to Learning Award”, på den verdensomspændende bibliotekskongres IFLA i Finland. Prisen er på en mio. dollars og giver Den Dominikanske Republik mulighed for at lave CTC's i de sidste 11 kommuner.

  • Samme pris gik  til Århus Bibliotekerne i 2004. Se mere her


Danmarks Biblioteksforening var også tilstede ved overrækkelsen, har lavet et uddrag af overrækkelsen af "2012 Access to Learning Award" prisen blev uddelt.



Det gjorde et stort indtryk på mig, at opleve Margarita Cedeño de Fernández engagenemt og fortælling om hvordan disse  Lokale IT-centre, har ændret livet for mange mennesker, fordi det har givet dem mulighed for at lære at læse, lære mere om IT eller blot at have et sted, hvor der er adgang til information.

Læs mere her 



tirsdag den 7. august 2012

Hvorfor deltage i Internationalt arbejde?


World Library and Information Congress: 78th IFLA General Conference and Assembly - 11-16 August 2012, Helsinki, Finland
I den kommende weekend og nogle dage frem, holder den internationale biblioteksorganisation IFLA verdenskongres i Helsinki.

I Danmarks Biblioteksforening synes vi det er vigtigt med globalt udsyn og deltagelse i de internationale samarbejder. Både fordi det kan inspirerer os i lille Danmarks til nye innovative tiltag, men også fordi vi i den danske biblioteksverden har en masse at byde på, som kan inspirerer andre.  Fra DB deltager der fire af vores bestyrelsesmedlemmer, både fra den politiske og faglige verden. Danmarks Biblioteksforening støtter også folk fra den danske biblioteksverdnen til at deltage aktivt i de styrende organer i IFLA. Det gælder bl.a. vores næstformand Kirsten Boelt, som har sæde i IFLA'S børnesektionKent Skov Andreasen  som er medlem af IFLA'S bestyrelse og Hellen Niegaard som arbejder i sektionen for ledelse.

Danmarks Biblioteksforening tror det nytter at være med hvor det sker, og vi bruger en del kraft på at dele alle de inspirerende tanker vi mødes på sådan en kongres. De aktive folk fra biblioteksverdenen bruger rigtig meget tid på det organisatoriske arbejde der skal til for at drive de forskellige sektioner, et arbejder som rækker langt ud over almindelig arbejdstid. Et engagement som jeg er imponeret over, men de brænder for en sag. Nemlig den sag der skal skabe en bedre verden gennem fri og lige adgang til information, viden, oplysning, læring, kultur........ja alt det der skal til for at sikre en udvikling af det demokratiske samfund. 



Derfor er det også så vigtigt, at vi alle bakker op om det internationale arbejde.

  • Se også DB International Strategi.pdf



  • Herunder fortæller jeg lidt om hvorfor Danmarks Biblioteksforening er aktiv i IFLAs internationale biblioteksnetværk, og om at vi under hele kongressen vil blogge og lave småfilm om emner vi synes kan være inspirerende at dele med resten af verden. 

    Læs mere på www.db.dk/IFLA2012

    Følg os på vores youtubekanal