Gå videre til hovedindholdet

Skader de offentlige biblioteker musikforretningen?

spurgte  Politiken  i går.


Der er da også nogle, der sætter spørgsmålstegn om bibliotekerne fortsat skal stille alle typer materialer til rådighed for borgerne.


Specielt de kommercielle aktøre stiller spørgsmålstegn, men f.eks. siger også Pernille Drost fra fagforeningen Bibliotekarforbundet til Politiken 

»Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked«, siger Pernille Drost og kalder det »en klar fejl«, at Bibzoom blev lanceret som et alternativ til Spotify.



Ifølge hende skal biblioteket ikke nødvendigvis stille det samme til rådighed som de kommercielle aktører – hverken på musik-, litteratur- eller filmområdet. »Vores fornemmeste opgave er derimod formidling«,
Det er jeg uenig i, for det er netop bibliotekets opgave at stille materialer til rådighed, så også de borgere der ellers ikke kan få adgang har en mulighed for at deltage i samfundslivet.



"Bibliotekerne er forpligtede til at give borgerne adgang til alle typer materiale. Derfor skal de også være digitale, men det kan så være med nogle begrænsninger. Vi skal stille tingene til rådighed for dem, der ikke har anden adgang, men samtidig sørge for, at vi ikke ødelægger en forretning" udtalte jeg til samme artikel Politiken  hvor de stiller skarpt på Hvor meget kan bibliotekerne stille frit til rådighed uden at ødelægge det kommercielle marked?

Anledningen var at bibliotekernes digitale musiktjeneste Bibzoom blev relanceret. 

logo 

Det fik senere på ugen det multinationale pladeselskab Universal Music til at meddele, at selskabet trækker al sin musik ud af bibliotekernes digitale udlån.

I Politiken citere Universal Danmarks administrerende direktør, Casper Bengtson for at »Vi vil ikke gå ud og stille musik gratis til rådighed og så udhule det marked, som skal være hele musikbranchens redning. Det giver absolut ingen mening«

Som avisen også påpeger så er der også udfordringer på andre områder hvor der er digitale materialer. "Lige nu forhandler forlag og biblioteker om en ny aftale for udlån af e-bøger på eReolen. Også her frygter forlagene, at bibliotekernes digitale tilbud er så gode, at det er umuligt at lave en forretning for e-bøger." 

Jeg forstår godt at der er nogle der skal have en indtjening, men vi bør også huske at i et demokratisk samfund er det vigtigt, at bibliotekerne sikre  adgang til information for alle borgerne. Vel også derfor loven for bibliotekerne er udtrykt som "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier." Derfor skal vi finde forretningsmodeller der sikre at borgerne fortsat har fri og lovlig adgang til også de digitale materialer som musik og e-bøger. 



Læs også Brugerbetaling på bibliotekerne vil underminere vidensamfundet

Bibliotekerne betaler i dag for det som borgerne downloader (og som skatteborgerne finansierer) og det er faktisk i modeller hvor der betales så betragtelige priser, at bibliotekernes budgetter kommer under voldsomt under pres jo flere materialer der digitaliseres. Kunsten er så at finde nye forretningsmodeller. Modeller, der både sikre rettighedshavere en fornuftig indtjening, samtidig med at der stadig sikres fri og lige adgang til al information gennem bibliotekerne, vel at mærke på et grundlag de offentlige biblioteker kan betale.

Det handler om meget mere end blot, hvad prisen skal være for en e-bog eller digital musikfil....det har Mogens Vestergaard skrevet et åbent brev til Kulturministeren om.

Det kan ikke forklares mere enkelt, så jeg vil gøre hans ord til mine.



Kære Uffe Elbæk
De seneste dages medieomtale af bibliotekernes fælles digitale musiktjeneste BibZoom har affødt nogle reaktioner fra leverandører og forlag, som vækker stor bekymring i biblioteksverdenen. Der fremføres det synspunkt, at hvis der eksisterer et kommercielt marked på området, så skal bibliotekerne holde sig væk og ikke tilbyde løsninger på samme felt. Dette synspunkt har et principielt indhold, der rækker langt videre end problemstillingerne i forhold til BibZoom.


Hvis synspunktet foldes ud til andre medier: bøger, lydbøger, film mv., så vil konsekvenserne være, at bibliotekerne mister mulighederne for at tilbyde borgerne relevant indhold i en digitaliseret verden.
På alle områder eksisterer der kommercielle alternativer, og overfører man det til den analoge verden, kan man med rette sige, at bibliotekerne altid har haft et public service tilbud som et alternativ og et supplement til den kommercielle verden. Et vederlagsfrit udlån af bøger har i rigtig mange år levet side om side med boghandlere og forlag. At digitaliseringen skulle ændre på dette, vil få fatale følger for bibliotekernes hovedopgave – at tilbyde et varieret og frit tilbud af informationer og oplevelser for alle borgere, uanset bopæl og indkomst.


Det er med andre ord folkebibliotekernes Public Service forpligtigelse, der står for skud.


Vi ser med den allerstørste bekymring på den udvikling, hvor det er kommercielle udbydere, der skal definere og beslutte, hvad indholdet af det offentlige biblioteksvæsen skal være fremover. Borgernes adgang til biblioteksydelser er et demokratisk anliggende og ikke noget, der skal afgøres af tilfældige markedsforhold.


Gratisprincippet anfægtes, og her er det vigtig at understrege, at bibliotekerne anerkender indholdsproducenternes rettigheder og krav på betaling for deres værker, og også i fremtiden betaler for indholdet i det omfang, som man forhandler sig frem til – nøjagtig som vi altid har betalt for de fysiske materialer, vi har haft stående på bibliotekshylderne. Det agter bibliotekerne selvfølgelig at fortsætte med, og beklager samtidig, hvis der i den aktuelle sag har været forhold, hvor bibliotekernes betaling ikke er kommet frem til de rette leverandører.


Dette bør dog ikke skygge for de principielle problemstillinger og den trussel mod vores fælles overordnede kulturpolitiske mål om at alle danskere har ret til fri og lige adgang til biblioteksydelser.
Vi vil derfor opfordre dig til markant og tydeligt at understrege folkebibliotekernes fortsatte forpligtigelse og legitimitet til at fremme og understøtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet - også i vores fælles digitale fremtid.


Samtidig vil vi opfordre dig til at arbejde for en modernisering af ophavsretslovgivningen, så den på den ene side sikrer samfundets interesser i relation til oplysning og uddannelse og på den anden side ophavsretshavernes legitime interesser. Sagen her illustrerer, hvor meget det haster.


Bibliotekschefforeningen medvirker gerne til dette arbejde.


Med venlig hilsen
Mogens Vestergaard
Formand for Bibliotekschefforeningen"

Jeg kan blot tilføje at det vil Danmarks Biblioteksforening også meget gerne bidrage til, for det handler om at sikre en demokratisk adgang til digitale vidensressourcer for alle og om udviklingen af vidensdanmark .

Kommentarer

  1. helt ærlig Michel, fri og lige adgang til information og viden er blevet til fri og lige adgang til biblioteks ydelser?
    Jeg synes det er en underlig fordrejning af bibliotekernes historie og tidligere samfundsrelevans. Tilgengæld kan jeg se at Roskilde bibliotekerne tager entre for deres arrangementer, så det er ikke en biblioteksydelse? Er det ikke om noget en af fremtidens ydelser?

    er det bedste argument ikke at bibzoom aldrig bliver en trussel på grund af den elendige UX. Bibzoom har 40 000 brugere og spotify har fået 500 000 på et halvt år. Bibzoom har været her i 8.

    SvarSlet
  2. Dejligt du reagerer. Det er vigtigt at få forholdt sig til hvad "Fri og lige adgang til information" betyder. Det er vigtigt vi forholder os til hvad det er der skal gives adgang til og på hvilke betingelser. Mit budskab er blot at vi ikke skal forholde dele af befolkeningen den fri og lige adgang blot fordi materialerne bliver digitale. Altså at bibliotekerne lader være med at sikre adgang til visse typer digitale materialer. Adgangen bør være der uanset om det er fysisk eller digitalt bårne materialer. Det er derfor jeg citere loven. Hvor vidt der skal være brugerbetaling forbunden med visse ydelser er jo et politisk spørgsmål, og det er der på en del biblioteksydelser som f.eks. arrangementer, hvilket jo er inden for lovens ramme. på Skader de offentlige biblioteker musikforretningen?

    SvarSlet
  3. @Søren. Det her handler om, hvem det sætter betingelserne for bibliotekerne. Ophavsretsloven sikrer bøger og musik. Resten er op til rettighedshaverne. Det er ikke holdbart for en public service virksomhed som bibliotekene. Og det er langt mere alvorligt end spørgsmålet om arrangementer. Dit argument om Bibzoom anerkender, at bibliotekerne konkurrerer. Det er jeg uenig i.

    SvarSlet
  4. Hvis mantraet er, at sikre fri og lige adgang til information, hvad er det så lige personalet på bibliotekernes rolle er?

    Hvis man vælger BibZoom modellen har:
    1. bibliotekerne ikke nogen mulighed for at 'materialevælge'
    2. ingen mulighed for 'revidere' udvalget udfra lokale behov
    3. ikke særlig gode muligheder for at formidle, så det bliver synligt de steder, hvor folk finder deres information
    4. brugerne kan ikke dele deres playlister med deres netværk, som efterhånden er en rigtig vigtig kilde til inspiration
    5. har ingen mulighed for at skabe andre tjenester med udgangspunkt i 'samlingen', der kan bidrage til at udbrede tjenesten yderligere.

    Man kunne måske lidt provokerende fremføre, at den frie og lige adgang til information var bedre sikret, hvis man f.eks. valgte at købe et Spotify Premium abonnement til samtlige borgere i ens kommune. En sådan løsning ville opfylde rigtig mange af ovenstående punkter, og give mulighed for at det kompetente personale på landets musikbiblioteker for alvor kom i spil, så det gav mening.

    SvarSlet
  5. Ja Espen det kan faktisk godt være at man ender med at skulle købe en sådan adgang til borgerne, hvis man vil sikre adgang. Det er nok bare ikke en holdbar forretningsmodel.

    Spørgsmålet er bare hvordan biblioteker sikre adgangen til informationerne som bliver spundet ind i forskellige kommercielle pakker.

    Vi skal have udviklet nogle svar for ikke at ende i det som Berlinske skriver i deres leder, hvor man vil begrænse public service forpligtelsen til alt det der ikke er kommercielt...

    http://www.b.dk/berlingske-mener/unfair-konkurrence

    SvarSlet
  6. @Mogens: Jeg mener at du ved at gøre fri og lige adgang til information og viden til fri og lige adgang til biblioteksydelser, lige præcist gør det til et meget bredere spørgsmål, eksempelvis arrangementer, undervisning osv. Og det er efter min mening et skråplan. Samme skråplan som at bruge argumentet fri og lige adgang når det handler om bibzoom. Det har jeg skrevet lidt om her: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/bib-forum_2012-1.pdf. Hovedargumentet er at fri og lige adgang er ligegyldig uden de tre udvælgelseskriterier + at fri og lige adgang i en digital verden, primært handler om ACTA, borgernes kompetencer, retten til at dele osv.
    @alle: Dermed ikke sagt at jeg synes de tre udvælgelseskriterier skal spille en rolle i forhold til vores digitale udbud af materialer, jeg mener bare at man lokalt må finde andre argumenter end fri og lige adgang, fordi jeg ret beset mener at internettet sikre fri og lige adgang, eller i det mindste vil komme til at gøre det. Og det afhænger selvfølgeligt af hvordan man læser medieudviklingen og indholdsproduktionen de næste år frem. Ved at overføre fri og lige adgang til internettet, mener jeg at man overføre en gammel forretningsmodel til et nyt medie, uden at skelne til hvad dette medie kan nu og vil udvikle sig til. Det er det problem du rejser Michel, med indhold i kommercielle pakke – som der helt sikkert kommer en masse af de næste år. Og jeg er helt enig i at vi har brug for at diskutere hvad vores rolle der kan være, men sådan som der argumenteres nu, synes jeg det lyder som om vi bare vil have adgang til alt, alt, alt. Det mener jeg er et uholdbart standpunkt da det smadre den innovationskraft der ligger i at vores samfund også drives frem af kommercielle interesser. Jeg forstår ikke, hvordan du Mogens, ikke kan anerkende at bibzoom er en konkurrent – vil du forklare hvorfor det ikke er det?
    Hvis vi ender i en situation uden ret meget indhold digitalt, hvad er vores rolle så? I forhold til fri og lige adgang er det at sikre, at unge såvel som ældre har de rette kompetencer til at være demokratiske borgere i dag OG det er ikke gjort ved passivt at stille materialer til rådighed, men eksempelvis gjort ved at lave fælles digitale mødesteder som Ageforce, hvor ældre har mulighed for at styrke digitale kompetencer, møde andre og hermed styrke den sociale kapital som kan munde ud i aktivt medborgerskab – se det er at understøtte demokratiet!
    Spændende diskussion og vi har behov for grundlæggende at diskutere om det er bibliotekernes fri og lige adgang som sikre demokratiet, eller om det er en masse andre ting som bibliotekerne leverer og kan levere i fremtiden. Vi har stadig tilbage at se velfungerende demokratier uden institutioner som støtter op herom – og jeg mener bibliotekerne er i en unik situation til fortsat at spille en rolle her, med eller uden materialer.

    SvarSlet
  7. Jeg tror nu ikke helt jeg forstår, hvori du og jeg skulle være uenige, Michel. Du skriver selv, at det kan være udlån med begrænsningerne - hvori er der et modsætningsforhold til det at bibliotekerne ikke nødvendigvis skal stille alt til rådighed i målstokken 1:1 som det kommmercielle marked? Og handler det om titler eller om hvilke platforme? Bibliotekerne køber da heller ikke alle fysiske udgivelser, gudskelov. Hvorfor skal bibliotekerne så stille alle titler til rådïghed når det er digitalt. Under alle omstændigheder tror jeg det er en dårlig sag, at bruge Bibzoom-casen til at diskutere ophavsretlovgivning og bruge argumenter om fri og lige adgang til information. Jeg tror nærmest den er kontraproduktiv ift. den meget relevante debat om adgangen til digital litteratur som er så svær at få debatteret af andre end fagnørder. I Politiken i dag, den 13.6, udtaler jeg at der er en del trædesten før man skal overgå til tvang. Læsere af denne blog vil vide, at jeg om nogen argumenterer for at man må se kritisk på ophavsretslovgivningen, arbejde for Open Access og være langt mere kritiske overfor bla. eReolens prisvilkår. (Hvor jeg må indrømme, at jeg ikke synes der har været specielt kritiske røster offentligt fra hverken Bibliotekschefforeningen eller DB). Når en offentlig institution melder ud, at det vil være en konkurrent til et presset kommercielt marked, så rammer det som en boomerang. Biblioteksopgaven bør ikke handle om bare, at streame sanseløst, hvad der findes digitalt. Jeg synes Esben redegøre meget fint for den formidling, der er afgørende. Det er ikke mængden af informationer, der gør forskellen. Det hvad vi gør med den.

    SvarSlet
  8. Fra Kulturstyrelsens pulje for udviklingsprojekter til bibliotekerne:

    "Der gives generelt ikke tilskud til ydelser i konkurrence med private. Statslige midler må ikke anvendes til at subsidiere, da dette vil være konkurrenceforvridende. Dvs. at tilskud der gives til projekter til metodeudvikling ophører, når projektet når til det punkt hvor der sælges ydelser som er i konkurrence med privat udbyder."

    SvarSlet
    Svar
    1. Arbejdet med Bibzoom finansieres ikke gennem Kulturstyrelsen, men gennem Statsbiblioteket der finansieres direkte af Kulturministeriet.

      Slet
  9. Jeg er enig med Pernille i at vi ikke bør smide kravet om blandt andet kvalitet ud med badevandet. Det er ellers noget vi at blevet rigtig gode til - at købe alt hvad der udkommer uden at skelne til kvalitet. Jeg kan nævne flere krimier, som trods utvetydigt dårlig lektøranmeldelse alligevel købes af over 60 biblioteker landet over. Hvis ikke vi vælger ud efter nogle kriterier, hvad er så vores berettigelse? Så er vi jo bare ekspedienter, der langer hvad som helst over disken. Det gælder selvfølgelig også det digitale marked, at vi har hovedet lidt med, og hjælper vores lånere med at sortere det værste skidt fra. Det manglede da bare!

    SvarSlet
  10. Pernille Schaltz13. juni 2012 kl. 13.05

    En hurtig bemærkning og mange sommerhilsner fra Århus: Esben, I er heldigvis frie til at gøre hvad I vil på Gladsaxe bibliotek - og det kunne da være spændende at høre om hvordan det ville fungere? Du har fremført ideen så ofte, det er da bare om at komme igang.

    Og jeg må også lige høre...har I så tænkt jer at lave tilsvarende manøvre på f.eks. lydbogs- og e-bogsområdet? Der har vi jo bibliotekstjenester der ligner Bibzoom (også i de tjenester forsøger man f.eks. at få skabt adgang til et stort og differentieret katalog, hvor borgerne så selv kan vælge ud fra egne præferencer - det har jeg i parentes nu aldrig hørt nogen udenfor biblioteksverdenen klage over ;-) Men på de områder er der jo også kommercielle tjenester/udbydere, som vist også arbejder med at kunne tilbyde f.eks. abonnementsordninger - mener du så at bibliotekerne skal lave samme "Spotify-øvelse" dér, eller hur?

    Nå, men nok ikke nogen hemmelighed at jeg ikke synes man skal lave den, hverken på musik, -bog eller lydbogsområdet, eller på alle andre mulige andre områder for den sags skyld - jeg synes vi skal værne om og kæmpe for det fundament folkebiblioteket bygger på også hér i en digital tidsalder - jf. Mogens kommentar. Hvad mener du egentlig óm det, Esben? Synes du vi skal det - og hvordan synes du vi skal gøre det? Du må have flere bud end Spotify?

    SvarSlet
    Svar
    1. Når en kommerciel udbyder tilbyder gratis reklamefinansieret streaming, så synes jeg personligt det er et alternativ til bibliotekernes skattekronefinansierede ditto. Dette er sket på musikområdet, men det er mig bekendt endnu ikke sket på lydbogs- eller ebogs-området endnu.

      Slet
    2. Pernille Schaltz14. juni 2012 kl. 08.44

      Thomas: Perspektiv har vist lige bragt en artikel om gratis e-bøger:www.bookboon.com. Mon ikke der i de næste år kommer flere lignende tjenester. Når de så er her, hvad så? Og hvad så med DDB? Og Pernille, naturligvis handler det om formidling, det tror jeg ingen er uenig i eller betvivler. Men vi skal altså også kunne udlåne de materialer vi formidler, alt andet giver da ingen mening - det er da f.eks. også derfor at det er superfint at Litteratursiden og f.eks. Netlydbog samarbejder - dér kan man få det hele. Og på Bibzoom har man også adgang til en masse formidling OG musikken. Så jeg forstår altså ikke hvor den for mig meget gammeldags tankegang om, at vi skal have de nyeste bøger, lydbøger og musik mv. i fysisk form, men ikke i digital, lige pludselig kommer fra??

      Slet
    3. Tja. Altså min holdning er nok den at hvis andre stiller til rådighed, behøver vi som bibliotek ikke.

      Slet
    4. Pernille jeg ser mange muligheder i at formidle på måder som ikke nødvendigvis peger frem mod et udlån, det kræver bare at vi begynder at tænke formidling anderledes. Men man kan vel fint tænke sig institutioner (læs: biblioteker) som formidler litteratur, musik, film og spil på samme måde som museerne arbejde med at formidle billedkunst. De har jo i mange år formidlet uden at have alle billeder der til enhver tid er malet i historien – vi må kunne lære noget her.
      Det kræver selvfølgelig helt nye koncepter for vores formidling, men spørgsmålet er om det ikke er den mest interessante vej at gå? Nemt? Nej! Men det er jo aldrig nemt at genopfinde sig selv….

      Slet
    5. @Schaltz. Helt overordnet, så synes jeg, at det handler om, at hvis man bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på noget materiale - digitalt eller ej, som brugerne ikke efterspørger, så er det vel og har altid været bibliotekernes pligt at justere og trimme deres samlinger, så den stemmer overens med borgernes behov. Vi beholder jo heller ikke alle bøger, der ikke har været udlånt. I Gladsaxe var der ved udgangen af 2011 134 aktive brugere af Bibzoom, svarende til 0,21% af kommunens indbygertal til trods for en massiv markedsførings indsats og aktiv deltagelse i redaktionsarbejdet ligefra starten i 2004.

      Mht. ereolen og netlydbog, så er jeg enig med Thomas i, at der pt. ikke findes gode kommercielle alternativer. Desuden har såvel ereolen som netlydbog en succes med mange brugere. Hvis der kommer kommercielle alternativer og disse slår igennem og bliver det som folk vil have, så har vi vel også en forpligtigelse til at revurdere om det fortsat giver mening at stille disse til rådighed på de vilkår, som vi i øjeblikket er underlagt?

      Man burde også - i min optik, have en kritisk vinkel alle de andre elektroniske ressourcer, som bibliotekerne abonnerer på og stiller til rådighed, og vurdere hvorvidt de giver mening for vores brugere. Bibliotekerne har igennem en årrække kæmpet med at udbrede disse ressourcer, der stadig ikke er slået særligt godt igennem.

      Slet
  11. Visse rapporter viser at bibliotekerne ikke er skyld i pladsselskabernes "tab" men at pengene har flyttet sig i branchen:
    http://www.techdirt.com/skyisrising/

    SvarSlet
  12. Jeg synes borgerne i et demokratisk samfund skal have adgang til videns- og informationsressourcer. Og jeg synes det er en biblioteksopgave at sikre det, og jeg synes i den forbindelse at den forpligtelse er rimelig klar i loven omend man nok godt kunne forestille sig en lov, der tog højde for en internetglobaliseretverden. Derfor er denne diskussion også så vigtig.

    Bibliotekerne skal ikke nødvendigvis sikre adgang til noget som borgerne har en rimelig adgang til ad anden vej. (og de vilkår kan så også diskutteres)

    MEN vi skal passe på i denne diskussion at vi ikke bare lader markedet bestemme hvad borgerne skal have adgang til. Så smider vi bibliotekernes dannende og demokratiske forpligtelse ud med badevandet.

    Når Pernille Drost til Politiken siger »Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked«........
    "Ifølge hende skal biblioteket ikke nødvendigvis stille det samme til rådighed som de kommercielle aktører – hverken på musik-, litteratur- eller filmområdet."

    Så synes jeg man går for langt. Bibliotekerne er et alternativ til det kommercielle marked og har altid været det. Når man kan låne bøger på bibliotekerne er det et alternativ til at købe dem. Hvis bibliotekerne f.eks. ikke stiller titler, der er interessante på markedet og har salgsværdi til rådighed, så er det nok begrænset hvor interessante bibliotekerne er for den almindelige borger, for så er det jo kun arkivalier der ikke har en markedsværdi de stiller til rådighed.

    Men måske skal man hellere se bibliotekerne som et supplement til det kommercielle marked, hvor bibliotekerne sikre at borgerne kan få adgang til materialerne i en periode, men ikke på helt samme vilkår som hvis de selv køber dem.

    Diskussionen har en historisk dimension, hvor forlag og forfattere også har sat spørgsmåltegn ved om bibliotekerne skulle kunne udlåne fysiske bøger gratis, men den er forstummet fordi DE også kan se bibliotekerne som et godt supplement og oven i købet som en udstillingsvindue der øger læselysten og udvider markedet, så de i sidste ende sælger mere. Det er altså ikke kun fordi det er en kulturpolitisk beslutning i Danmark, at man skal kunne låne bøger gratis at det er sådan.

    Jeg tror faktisk, at man kan se en række paralleller på det digitale marked. Jeg kommer til at tænke på et citat fra en direktør for et pladeselskab (de selskaber der udgav musik i gamle dage på nogle fysiske skiver med riller i)der for over 50 år siden sagde "Statsradiofonien har afspillet et af vore phonogrammer i æteren, det bryder vi os ikke om" (efter hukommelsen)Det er så et marked der har udviklet sig, for samme selskaber vil i dag give meget for at blive afspiller i radioen. Altså et marked som udvider sig og supplerer hinanden.

    Jeg tror vi skal arbejde målrettet på at finde de nye forretningsmodeller, hvor bibliotekerne fortsat kan give adgang til materialer også når de bliver digitale, hvor vi sikre borgerne en rimelig gratis adgang til videns og informationsressourcer, uden at kannibalisere markedet og sikre producenterne en forretningsmulighed.

    Derfor synes jeg vi skal lægge os i selen og finde nogle veje og alternativer i krydsfeltet mellem public service forpligtelsen og det kommercielle marked.

    I dag har Uffe Elbæk en opdatering på fjæs: "...en af det allerstørste kulturpolitiske dilemmaer og udfordringer netop nu. Nemlig hvordan Public Service, folkeoplysning og kulturelt demokrati skal se ud i en digitaliseret verden. Den problemstilling sætter jeg fokus på, når vi kommer over på den anden side af sommerferien. Mit udgangspunktet kan du læse ud af det, jeg er citeret for nederst i artiklen:"

    Og det han siger der er:
    http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1654330/biblioteker-vil-tvinge-pladeselskaber-til-digitale-udlaan/

    Lad os forberede det arbejde og det håber jeg vi i hele biblioteksbranchen kan samles om.

    SvarSlet
  13. Spændende debat!
    Vi, ved Aarhus Bibliotek har gang i noget lignende på vores blog www.musikformidling.nu.
    Her debatterer vi bibliotekernes rolle i fremtidens musikformidling.
    Alle kan poste indlæg ved at oprette sig som bruger på bloggen. Jeg håber vi ser nogen af Jer ovre hos os.
    Mange hilsner,
    /Jeppe Søndergård Knudsen
    Antropolog, ITK Medier

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe