Gå videre til hovedindholdet

Der skal mere på hylderne i fremtidens digitale bibliotek

Det blev så i dag at Kulturministeriet, KL og Kulturstyrelsen offentliggjorde deres længe ventede rapport om Danskernes Digitale Bibliotek.


LÆS OGSÅ Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt 

Det er en interessant rapport og der lægges nogle gode og farbare spor ud. Nu er de centrale spørgsmål blot, hvornår kan alle de gode intentioner i rapporten blive realiseret? 


Jeg håber at det ikke bliver et projekt der trækker ud i årevis, for både biblioteker og specielt borgerne er parate og efterspørger en samlet løsning.

Det andet store spørgsmål som rejser sig er, hvordan giver vi alle borgerne adgang. I rapporten lægges op til at alle kommuner er med i løbet af 3 år og at et succeskriterium er at op mod 90% af borgerne får adgang. Jeg håber de får ret, men jeg tror der skal arbejdes en del med, at for at få alle kommuner med.


Det bliver nogle af de temaer der skal drøftes på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, hvor DDB kommer på som temadrøftelse:

Årsmøde 2012 i Fr.havn















I pressemeddelelsen skriver de selv: 

"I dag offentliggøres en ny rapport om Danskernes Digitale Bibliotek, der er udarbejdet af Kulturministeriet, KL og Kulturstyrelsen. Rapporten kommer med en række bud på, hvordan der kommer mere digitalt materiale på hylderne i fremtidens bibliotek. Målet er, at alle kommuner er med i det frivillige samarbejde, og at op mod 90 % af befolkningen har adgang til Danskernes Digitale Bibliotek i løbet af de næste tre år. 

Kulturminister Uffe Elbæk siger:

”Med realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek går kulturen forrest i den offentlige digitale udvikling. Borgerne får adgang til e-bøger, lydbøger, film, elektroniske tidsskrifter og musik online, når de har tid og lyst til at fordybe sig eller blive inspireret. Derfor ser jeg frem til, at der kommer endnu mere digitalt materiale på hylderne i det digitale bibliotek. Hjertet i de danske folkebiblioteker bliver at skabe en biblioteksoplevelse, der kan berige både fællesskabet og den enkelte borger.”

Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl siger:

”Det er en vanvittig spændende opgave, vi står over for. Jeg håber, at biblioteksverdenen vil tage godt imod rapporten og se den som et godt grundlag at drøfte videre ud fra. Det er en masse spændende muligheder til borgerne, der hen ad vejen vil åbne sig med Danskernes Digitale Bibliotek, men det er også en udvikling, der sætter folkebibliotekerne under pres og kræver omstilling og kommunale investeringer. Med digitaliseringen på biblioteksområdet er der en række opgaver, som vi i kommunerne bør samarbejde mere om end hidtil”.

Det digitale gennembrud er en realitet

Borgerne er for alvor ved at få øje på bibliotekernes mange tilbud på nettet, og de danske folkebiblioteker står midt i en stærk gennembrudsbølge for digitale biblioteksservices. Det viser de seneste erfaringer fra pilotprojektet eReolen, hvor borgerne har downloadet mere end 128.000 e-bøger inden for de sidste fire måneder. Den seneste statistik fra eReolen viser derudover, at 58 % af alle februar måneds downloads skete til mobile enheder. Dette er et godt eksempel på, at litteraturformidling på nye platforme er ved at vinde indpas. 

Lettere adgang, mere for pengene

Realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek vil ifølge rapporten give danskerne bedre og lettere adgang til mere indhold og flere formidlingstilbud af høj kvalitet. Det skal i højere grad være muligt at gøre biblioteksoplevelsen mere fleksibel ved i højere grad at tilpasse den til den enkeltes situation og ønsker. Samtidig vil Danskernes Digitale Bibliotek bane vejen for en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer til udvikling og en mere rationel drift af bibliotekernes samlede services."


Hent rapporten

Kommentarer

  1. Der er mere information om DDB her
    http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/nyt-fra-det-digitale-bibliotek/danskernes-digitale-bibliotek/

    bla. baggrundsmateriale og spørgsmål og svar om DDB :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe