torsdag den 19. januar 2012

Mickey Mouse kæmper for ikke at blive fanget i nettet. Men den slags patenter og copyright, bremser verden.


JON LUND skrev den 18. januar et meget meget tankerigt indlæg i Politiken om hvordan patenter kan virke hæmmende for udviklingen.

Han skriver (og jeg har så kopieret hele artiklen, hvilket vel må leve op til hans pointe):
Disney og Google er i totterne på hinanden i disse dage. Kampen handler på overfladen om et amerikansk lovforslag, der skal forhindre piratvirksomhed på nettet. Men bagved ligger et langt større opgør om ideernes frie bevægelighed og muligheden for at tjene penge på dem.
Disney, Hollywood og musikindustrien står på retten til selv at høste frugten af deres kreative anstrengelser, mens Google, Facebook og resten af Silicon Valley kæmper for at bevare et frit net, hvor konkurrence og innovation blomstrer.
Men det er meget mere end Anders And og gode søgemaskiner, der er på spil. Der er i hvert fald tre gode grunde til, at emnet – igen – er poppet op.

1. Patent er monopol

Det er verdens bedste brændstof – penge – der får rettighedsdiskussionen til at leve. Påberåb dig et patent eller din ophavsret, og du får i praksis tildelt et tidsbegrænset monopol. Så kan du sætte prisen højt uden at behøve at være alt for nidkær med kvaliteten – for kunderne har jo ikke andre steder at gå hen.
Den slags beskyttelse er store etablerede selskaber vilde med. Den gør det muligt i ro og mag at få dækket alle opfindelsesomkostningerne og giver samtidig en god sjat penge oveni.
De små konkurrenter, der gerne vil frem, er mindre glade. Og kunderne får dårlige produkter til en alt for høj pris. Sådan har det altid været, og selv om systemet har klare svagheder, plejer de store at vinde, men nu er de under pres.

2. Udviklingen går alt for hurtigt

I gamle dage kunne man nok leve med, at udviklingen af nye opfindelser ofte blev lagt på is i patentperioden. Alting gik langsommere dengang, og selv om for eksempel James Watt, opfinderen af dampmaskinen, med sit patent nok fik udsat den industrielle revolution i 20-30 år, var det formentlig kun en enkelt eller to større produktinnovationer, han blokerede for.
Det er anderledes i dag, hvor udviklingen – hvis ellers den får lov til det – er meget hurtigere. På it-området for eksempel drøner produktudviklingen af sted langs eksponentielt stigende kurver, og produkter med elektronisk indmad – fra fjernsyn over biler til vaskemaskiner – der er 10 år gamle, er dybt forældede. Ophavsret og patenter er her en spændetrøje, der formelig skriger på at blive løsnet.

3. Opfinderen er død

Opfinderen med stort O, der efter års ensomt slid i værkstedet frembringer sin nyskabelse, har alle dage været en illusion. Langt de fleste opfindelser skabes med kraftig inspiration fra andre. James Watt opfandt ikke dampmaskinen ud af ingenting. Hans opfindelse bestod i at tilføje et separat dampkammer til en ældre model, han var ved at reparere – ligesom brødrene Wright ikke selv opfandt flyvemaskinen, Ford ikke bilen og Kirk Christiansen ikke legoklodsen.
I dag er situationen helt ukontrollabel. Med næsten 7 milliarder mennesker på kloden, en uddannelsesgrad som aldrig før og et internet, hvor alle er forbundet med alle, er inspirationsgraden massiv. Alt, hvad vi tænker, skriver, siger og gør, er allerede 99 procent kendt stof. Det gør ikke bare ophavsret og patentsystemer uretfærdige. Det gør dem til en hæmsko i den naturlige sociale udviklingsproces.

Hellig kopiering

De tre spændinger lægger tilsammen et grundlæggende pres på patent- og ophavsretsreglerne verden over. Hver dag byder på nye stresssymptomer. Tag et billede af Den Lille Havfrue og offentliggør det, og billedhuggerens efterladte familie kommer efter dig med erstatningskrav. Mickey Mouse er Disneys ejendom, og ve den, der copy-paster musens kontrafej uden at have fået lov. Musiksampling og remix er stort set forbudt. Programmer, der vil gøre brug af dobbeltklik, skal have særlig tilladelse. Afgrøder, der er fremelsket af bønder gennem tusinder af år, gøres til privat ejendom. Og livsvigtig medicin priser sig selv ud af de fattige lande for at holde profitten i det rige Vesten.
Et af de mere kuriøse udslag af hele denne ubalance finder du i Sverige, hvor myndighederne i forrige uge officielt godkendte 'kopimisterne' som trossamfund. Information er hellig, siger de, og copy-paste er det nye sakramente. I det hele taget er svenskerne langt fremme på området og råder blandt andet også over Piratpartiet, der er valgt i EU-parlamentet på et program om særlig fri fildeling. Ligesom det tyske Piratparti i efteråret nåede 9 procent af stemmerne ved valget til delstatsparlamentet i Berlin.
Selv om det lyder af drengestreger og anarkisme, har piratpolitikerne faktisk flere tankevækkende forslag. Fra den svenske fløj lyder det for eksempel sådan: Afskaf patenter på medicin, og lad i stedet staten betale medicinalfirmaerne direkte med skattekroner. Det er en rigtig god forretning, for kopimedicin er typisk 70 procent billigere end den ægte vare, mens medicinalfirmaerne 'kun' bruger omkring 15 procent på forskning og udvikling.
Når patentsovepuden er væk, vil der også her blive sat endnu mere pres på medicinalfirmaerne for at opfinde nyt, lyder argumentet. Og så har forslaget endda en behagelig bivirkning: at folk i den tredje verden også får råd til at blive raske.

EU-kommissionen på vagt

Den svenske løsning er ganske givet ikke særlig ligetil, men problemfeltet er også komplekst. For eksempel er det ikke kun Google & Co., der ikke kan lide den nye amerikanske antipiratlov.
Også EU-kommissionen står på bagbenene. Den ser nemlig i forslaget en selvbestaltet amerikansk politimand med ret til at lukke også europæiske sites efter forgodtbefindende. Det er bare en anden historie.


1 kommentar:

  1. Fin artikel -
    Den samme bremse kunne man sige om bibliotekernes databaser - der også lukker resten af "søg og find" verden ude.

    SvarSlet