tirsdag den 17. januar 2012

Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

Er det ikke alle menneskers ret at kunne blive klogere, at kunne møde viden med et åbent sind og at kunne blive dannede og tænkende mennesker? Jo det synes jeg Information har ret i, når de i dag lægger kronik plads til at Ida Wentzel Winther er lektor, ph.d., ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet Steen Nepper Larsen er lektor ved Gnosis sind og tænkning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet skriver om hvordan man kan udvikle med kultur og uddannelse, hvis man har det rette ambitioner.
De afslutter med en interessant pointe.

Decentreringskunst, tak

Socialdemokratiet og venstrefløjen bør selvfølgelig være optaget af at arbejde for, at befolkningens brede lag får bedre livs- og arbejdsbetingelser og en større del af den økonomiske kage. Det er meget uheldigt, at millionær- og bankskatten ikke er blevet til noget og en skandale, at mange transnationale firmaer ikke betaler skat her i landet. Men selv med alt dette in mente er der ingen verdens grund til ikke også at tale om at vække og stimulere smagen for tænkning, dømmekraft, viden, kunst og dannelse.
Ifølge den tyske filosof Peter Sloterdijk er mennesket ’dømt til’ at øve sig igennem hele livet, samtidig med at det har mulighed for at udforske, hvad det ikke selv har skabt eller fundet på. Beundringsøvelser er principielt integrerede dele af menneskets livslange anden fødsel. Men for at de kan blive virkeliggjorte, kræves der i det mindste et lille hop til siden — en forskydning af opmærksomheden ud over ens eget centrum og væk fra mange af de umiddelbare interesser og præferencer, man plejer at forfølge.
Denne decentreringskunst kan også kaldes for midtpunktforskydning, og dens viltre følgesvend er den begavede selvkritik, der også kan bringes til at stå i ledtog med en nysgerrig sprog- og samfundskritik.
Vores samtid savner kort sagt radikale og troværdige bud på, hvordan visionære tanker i det 20. århundreds uddannelses- og kulturpolitik kan gentænkes og praktiseres på det 21. århundreds præmisser. Det gælder om hverken at leve eller at tænke under niveauet.

1 kommentar: