torsdag den 28. april 2011

Rum for uformel læring

I dag har vi afholdt konferencen ”Rum for uformel læring” som er arrangeret af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening sammen med en række af de spændende forsøgsprojekter der for tiden er ude i kommunerne. Se alle oplæg her

At DB og DFS er gået sammen om dette spændende emne tog sin start mens to udvalg under kulturministeriet og undervisningsministeriet var ved at forberede det der blev henholdsvis til rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet og Folkeoplysningsudvalget lavede oplæg til ny folkeoplysningslov (som vi stadig venter på bliver fremsat).

DFS og DB sendte dengang en fælles skrivelse til de to udvalg med budskabet

Folkeoplysning og folkebiblioteker
– er hinandens forudsætning og to sider af samme sag

Altså at man ikke skal se Folkebiblioteker og Folkeoplysning som konkurrenter med som lokale samarbejdsparter der i fællesskab medvirker til at vi får verdens bedste vidensamfund.

I den kontekst var det befriende at høre den første oplægsholder Jens Thorhauge sige at overskriften på hans indlæg egentlig var GLEM GAMMEL NAG!
Det har han også skrevet om på sin blog

Hvad sker der ude i kommunerne
Vi har også lavet en undersøgelse om samarbejderne ude i kommunerne. Hvordan samarbejder folkebiblioteker og folkeoplysning? Hvem tager initiativer? Hvem betaler? Hvad samarbejder man om? og er det formaliserede samarbejder?

Den undersøgelse kan I se mere om her:



Samarbejde til gavn for alle
I interesseorganisationerne Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening arbejder vi stærkt på at få gang i samarbejderne og netop glemme det gamle nag, som er nogle steder. Man skal finde nye samarbejdsmodeller og kopiere de mange gode eksempler der er rundt om i landet.

Derfor opfordrer DFS og DB også til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne, hvilket vi har sendt opfordring om til alle kommuner og aktører på området. Gennem samarbejder og fælles udviklingsplaner kan man skabe højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.

Lokale udviklingsplaner
Derfor opfordrer DFS og DB til, at man lokalt tager initiativ til samarbejde og en fælles indsats på tværs af folkeoplysning og folkebiblioteker, gerne med en fælles udviklingsplan for livslang læring og medborgerskab for øje.

Det håber vi at denne konference også vil være med til at få skabt.

Hvad vil sikre det bedst mulige samarbejde fremover. Er det en kommunal videnspolitik eller er det mere lokale samarbejdsaftaler? Hvilke tiltag skal gøres fra politisk side, og hvilke skridt skal områderne tage?

Med konferencen ønsker vi at adressere såvel det politiske niveau som folkeoplysningen og bibliotekerne. Vi stiller skarpt på, hvad man kan gøre nationalt, kommunalt og lokalt for at styrke samarbejdet og dermed skabe bedre uformelle læringstilbud til alle borgere.
Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning

Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis peges på:

1. at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket

2. at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.

3. at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner

4. at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.

5. at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Det fortsatte samarbejde

I DFS og DB forsætter vi samarbejdet for at styrke den livslange læring til gavn for udviklingen af vidensamarbejdet.

Konkret vil vi
• samle op på konferencens resultater og lægger på nettet
• samle op på vores undersøgelse og formidler de gode eksempler på samarbejdet
• fortsætte samarbejdet og opfordre alle andre til også at gøre det f.eks. gennem fælles lokale udviklingsplaner

Konklusionen er, samarbejd for det betaler sig bedst for alle.

På konferencen kom mange gode budskaber i denne ånd, som jeg forsøger at fange op.

F.eks.:

  • Man skal ikke tage udgangspunkt i institutionen eller den traditionelle organisationstænkning, men skabe nye tilbud rettet mod nye brugergrupper gennem PARTNERSKABER
  • Hvem er de traditionelle brugergrupper i folkebibliotekerne og er det de samme i Folkeoplysningen? Der mangler vist empiri, for der var bud fra Slagelse på at der var kvinder på 55+ og fra Århus, der havde målt, at det største enkelt segment var 26 årige mænd!
  • Man skal involvere det foreningsliv man har og bruge de frivillige, for at løse nogle af de udfordringer samfundet står over for. Det øger også et aktivt medborgerskab
  • Der skal læring til, hvis information skal omdannes til viden hos enkeltindividet
  • Drivkraften for læring er motivation - og det er vel Grundtvigs fortjeneste at det spiller så stor en rolle i den danske læringstradition
  • Folkebiblioteker og folkeoplysning kan siges at være en slags "konkuleger"
  • "De borgere, der har mest brug for det er dem vi har mindst fat i" siger DFS formanden Per Paludan

fredag den 15. april 2011

Fremtidens moderne og slagskraftige interesseorganisation

I dag har vi i Danmarks Biblioteksforenings debatteret med repræsentanter for de regionale biblioteksforeninger.

I vores virksomhedsplan 2011 har vi bl.a. sat fokus på foreningens udvikling. Og vil i det næste årstid skabe debat om strukturen i organisationen, så vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og blive mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation

Vi vil lægge os i selen for at Igangsætte debat i regionalforeninger og temasætte strukturdebatten på vores næste årsmøde, hvorefter vi vil begynde at trimme vores organisation, frem mod næste valg.

Mulige udviklingsveje
Som oplæg til dagens debat have jeg fået til opgave at komme med oplæg til forskellige veje frem mod en ny struktur og nye vedtægter, som kan vedtages forud for næste kommunevalg.


På baggrund af det har vi i dag diskuterer hvordan vi skaber politisk opbakning og engagement, samt hvordan vi sikrer det på tværs af kommunegrænserne.

Den debat skyder vi nu i gang i DB og vil i løbet af maj sende debatoplæg ud til vores medlemmer.

tirsdag den 12. april 2011

Borgerne efterspørger e-bøger, men priserne forhindrer bibliotekerne i at udlåne

I dag skriver Politiken og KLs MOMENTUM og DR.dk om de vanvittigt høje priser på danske lydbøger når bibliotekerne skal udlåne dem. Information havde efterfølgende en interessant debat om emnet på deres debatsite.

Momentum skriver bl.a. at ”hele 26,50 kroner må bibliotekerne i dag hive op ad lommen, hver gang en låner klikker på en netlydbog, og i gennemsnit koster det cirka 16 kroner, når der bliver downloadet en e-bog. Til sammenligning koster det i gennemsnit cirka 13 kroner, når man udlåner en lydbog på cd og cirka syv kroner for en almindelig papirbog. Samtidig er det meget vanskeligt at styre økonomien ved de digitale udlån, fordi det koster bibliotekerne penge, hver gang en borger klikker for at låne et digitalt medie. Det står i modsætning til de trykte bøger, hvor biblioteket blot køber bogen én gang og derefter kan udlåne den så længe, den er i ordentlig stand.”

Det virker vanvittigt, at priserne er så meget højere på e-bøger når produktionomkostningerne er lavere, fordi man kan springe trykning over.

Folk skal have mulighed for at læse uanset medieform.
I Danmarks Biblioteksforening, har vi længe arbejdet med denne problemstilling. På det seneste har vores næstformand Kirsten Boelt og jeg skrevet flere artikler (1 og 2) om emnet.
BORGERNE efterspørger e-bøger BIBLIOTEKERNE er klar til at låne dem ud, men er de danske forlag klar med udgivelser på dansk? Og hvordan skaber vi forretningsmodeller, så bibliotekerne kan få råd til det?

På det seneste har forfatteren Leif Davidsen været ude med sin frygt for e-bøger. Han mener bl.a., at Danmark er et for lille land til dem, mens andre bogfolk ser mange og nye muligheder i mediet, f.eks. Lotte Garbers, formanden for forfatterforeningen.

Udgangspunktet for os er at gøre litteraturen let tilgængelig og om at skabe gode læseoplevelser og – naturligvis også mulighed for at tilegne sig viden. Og det uanset om det er på papir eller på en skærm, e-bogslæser, Ipad, telefon eller hvad de nu foretrækker.

En dagligdags ting
Der er stadig flere borgere, der bruger bibliotekerne, som lokalsamfundenes hus for læsning, uanset om det er fysiske eller digitale bøger. Problemstillingen når bøgerne bliver digitale er, at der ikke er ret mange e-bøger på dansk, men ikke mindst, at bibliotekerne ikke kan udlåne eller distribuere e-bøger på samme måde som papirbøger.

En papirbog kan kun lånes eller læses ad én af gangen. Sådan er det ikke med e-bogen, da en digital kopi er lige så god som originalen. Derfor finder copyrighthaverne (forlag og forfattere) det vigtigt at forhindre, at deres e-bøger bare bliver kopieret og delt på nettet. En problematik, man også har arbejdet med i musikindustrien, hvor vi i fællesskab har udviklet kopibeskyttelse og flatrate forretningsmodeller, så bibliotekerne kan betale en samlet pris, uanset hvor mange downloads der er. Sådan er det ikke med e-bøger endnu.

Samarbejde eller politiske indgreb
For det første fordi de danske forlag har været sent ude med danske e-bøger. For det andet er der en vis skepsis i forhold til at finde forretningsmodeller, der sikrer bibliotekerne mulighed for at låne ud gratis – på samme måde som man gør med de trykte bøger.

For biblioteket er det i dag sådan, at når man køber en fysisk bog, så må man låne den ud, så mange gange man vil. Politiske har man vedtaget, at sikre forfatterne deres indkomst for at stille deres værker til rådighed for bibliotekerne. Det er de såkaldte forfatterpenge, som staten udbetaler, så bøgerne kan blive stillet til rådighed for de danske borgere via bibliotekerne. Kommer vi til e-bogen, så er betalingen typisk, at der skal betales ud fra hvor mange gange, den bliver udlånt. Hvilket betyder, at biblioteket – helt uholdbart i forhold til dets formål og opgave, ikke længere kan udlåne frit. Fordi de på den måde ikke kan styre budgettet, når brugerne downloader rigtig mange e-bøger, for så eksploderer udgifterne og indkøbsbudgettet helt ukontrollabelt. Og så bliver bibliotekerne nødt til at begrænse borgerne adgang til materialerne til skade for udviklingen af vidensamfundet.

Kæmp for borgernes ret til læseoplevelser og viden!
Hvis vi vil sikre, at alle borgere fortsat får adgang til dansksproget litteratur, må vi sammen sætte turbo på udviklingen. Både med at få produceret og tilgængeliggjort danske e-bøger og at få lavet forretningsmodeller, der muliggør en fri og lige adgang via bibliotekerne. Det vil Danmarks Biblioteksforening kæmpe for på alle fronter sammen med de relevante parter. Målet er naturligvis, at også borgere her i landet kan få adgang til egen litteratur digitalt!