torsdag den 6. oktober 2011

Næstved og Det Digitale Danmarks Bibliotek

I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskutere Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.


Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber ét samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for. Hvordan vi får en fælles national løsning til at spille sammen med den kommunale udvikling og de lokale behov.


Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne. Vi skal bl.a. drøfte

Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen? 

Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek? 




Der udspandt sig en spændende debat om hvordan bibliotekerne ruster sig til at spille en vigtig rolle i videnssamfundet. At man lokalt skal være bevidste om grænserne om hvilke fælles nationale tiltag man laver og hvordan man så lokalt tilpasser det og får det fysiske bibliotek til at spille sammen med alt det digitale.

At man laver fælles nationale løsninger på digital infrastruktur, fælles licenser og adgang til de digitale materialer. Mens man lokal møder borgerne i det fysiske rum (hvad enten det er i biblioteket eller alle de andre steder hvor biblioteket er som f.eks. indkøbscentret, sportsarenaen, stationen eller på gaden). Hjælper og lærer borgerne med at bruge alle de digitale løsninger uanset om det er den digitale bog, musik, film eller alt den digitale borgerservice. Empowerment kan man kalde det. Bibliotekerne møder borgerne og borgerne møder biblioteket, derfor er det en naturlig indgang til samfundet.

Men medarbejderne havde mange flere spændende konkrete forslag og måske spiller de ind med dem her på bloggen



Ingen kommentarer:

Send en kommentar