Gå videre til hovedindholdet

Børn der bruger biblioteket får længere uddannelse

Ny undersøgelse dokumenterer en klar sammenhæng mellem biblioteksbrug og uddannelsesniveau. I dag udsendte Danmarks Biblioteksforening pressemeddelelse om deres nye undersøgelse, der påviser denne sammenhæng. Du kan se den Her

”Vi har længe haft en formodning om, at de der bruger biblioteket som børn også er dem der går i gang med en ungdomsuddannelse. Den nye undersøgelse dokumenterer denne sammenhæng helt klart” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

At biblioteket med flere end 35 mio. årlige besøgende er landets største kultur- og læringsinstitution er velkendt. En undersøgelse udført af Epinion og Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning for Danmarks Biblioteksforening borer nu dybere i bibliotekernes betydning for borgerne. Helt friske resultater dokumenterer nu entydigt, at biblioteksbrug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en videregående uddannelse.
Brug af biblioteket synes altså at have en afgørende betydning for borgernes lyst til at uddanne sig.
”Det er meget tilfredsstillende at få dokumenteret den fornemmelse, som vi jo har haft længe” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen og fortsætter:
”Fra alle sider efterlyses der veluddannede borgere - det vigtigste danske råstof - og undersøgelsen viser klart, at politikerne i høj grad kan være med til at sikre dette. Sørger vi for hele tiden at have moderne biblioteker med relevante tilbud for alle, giver politikerne dermed deres borgere de bedste muligheder for at tilegne de nødvendige færdigheder i vidensamfundet”.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor politikerne til at medtænke bibliotekerne aktivt, både i den lokale som nationale kultur- og videnspolitik. Med en klar politisk vedtaget rolle og retning for bibliotekerne sikres samtidig den bedst mulige udnyttelse af det store arbejde, som der dagligt lægges på små som store biblioteker over hele landet. Et arbejde, som blandt andet giver borgerne lyst til at uddanne sig!

Sammenholdes svarene med de adspurgtes uddannelsesniveau ses, at borgere, der som børn har brugt biblioteket meget, også har en langt større sandsynlighed for at få en højere uddannelse end borgere som ikke brugte biblioteket som børn. Tendensen er klar på alle uddannelsesniveauer.

Der er gennemført statistisk analyse for sammenhæng mellem biblioteksbrug som barn og ung og så det uddannelsesniveau, de har opnået. Formålet er at undersøge, om der kan identificeres en effekt af tidlig og væsentlig benyttelse af folkebibliotekerne og så tilbøjeligheden til at gennemføre en videregående uddannelse.

Det fremgår, at i alt 80 % af de adspurgte er enig eller meget enig i, at de som barn og ung har anvendt biblioteker. Det fremgår samtidig, at personer med studentereksamen, HF eller lignende (87 %), personer med mellemlang videregående uddannelse (91 %) eller lang videregående uddannelse (88 %) i højere grad end de øvrige har anvendt bibliotekerne. Resultatet er interessant og statistisk signifikant.

Undersøgelsen dokumenterer således, at bibliotekerne har en uddannelseseffekt på den måde, at biblioteksbrug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en videregående uddannelse.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe