onsdag den 15. december 2010

Hvad skal vi med biblioteker?

sådan hedder et projekt vi har i støbeskeen og som vi har gennemført projektmodning af i 2010. Vi håber at kunne finde midler til at lave hele projektet færdigt i 2011. Det handler om at finde ud af hvad fremtiden brugere forventer af bibliotekerne og det synes vi er ekstremt vigtigt.

Projektet kredser om:

  • At tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, baseret på etnografiske undersøgelser.
  • At undersøge mulighederne for fremtidens biblioteks-service for herigennem at udforme et modelprogram til brug for staten og kommunerne i de kommende års arbejde med udviklingen af fremtidens biblioteker.

De danske folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dog kommer 30 % af den danske befolkning aldrig på biblioteket. Samtidig kæmper de biblioteksansatte med deres identitet efter at deres rolle og arbejdsopgaver de sidste 20 år har ændret sig i takt med at brugerne er blevet langt mere selvhjulpne og for hvem viden er tilgængelig fra mange fronter. Derudover overvejer mange kommuner muligheden for at sammenlægge biblioteker med bredere borgerservice opgaver. For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver.

I projektmodningen er afdækket viden og ”ikke-viden” omkring borgenes relation til bibliotekerne i dag, hvilket danner grundlag for et senere design af en etnografisk undersøgelse.
Du kan se hele vores undersøgelse her:


Målet er derefter at få mulighed for at udføre en etnografisk baseret undersøgelse af borgernes brug af og håndtering af services (eller ydelser), opgaver forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, for herigennem at udforme et modelprogram, der sikre en anvendelsesorienteret formidling af den indsamlede viden og efterfølgende analyse.

Læs den foreløbige rapport her: Modelprogram.pdf