torsdag den 15. juli 2010

Rigtig mange lær’ mere om IT på bibliotekerne

En ny undersøgelse viser, at over 90 % af landets biblioteker tilbyder IT kurser, og brugerne tager imod det med kyshånd. Begrundelsen er den simple, at det er nødvendigt, hvis man skal have en chance i dag. På den baggrund har Danmarks Biblioteksforening i dag udsendt perssemeddelelse:

Der kommer stadig flere digitale løsninger, som vi skal kunne håndtere for at kunne begå os i vidensamfundet. Samtidig er der rigtig mange danskere, der mangler de nødvendige kompetencer for at kunne bruge dem. Det er der en del undersøgelser, der har vist, fra bl.a. It- og Telestyrelsen. Samtidig postes der mange millioner af kroner i at udvikle nye digitale løsninger.

Rationalet er klart nok, for der er milliarder at spare for det offentlige, hvis danskerne går over til digital service. Måske kan det endda opleves som en serviceforbedring, fordi vi så kan betjene os selv, lige når vi vil. I den forbindelse spiller bibliotekernes tilbud en vigtig rolle.


Bibliotekernes nødvendige rolle
Flere end 90 % af landets biblioteker tilbyder borgerne kurser og introduktioner til IT og digital selvbetjening. En helt frisk sommerundersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen blandt landets kommuner dokumenterer bibliotekernes rolle i at styrke borgernes IT-færdigheder.

2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på bibliotekerne, landets mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rigtig mange benytter i den forbindelse de uformelle læringstilbud bibliotekerne stiller til rådighed. På bibliotekerne er det netop det uformelle og det at man ikke behøver melde sig til lange forløb, der frister, de der lige vil opdateres på de nyeste tendenser inden for IT eller at lære det helt grundlæggende i at gå på nettet eller sende en mail. Og bibliotekernes tilbud om læring er mangfoldige.

Langt overhalvdelen, i over 60 af landets kommuner, har folkebibliotekerne inddraget IT- og Telestyrelsens ’Lær mere om IT’-kampagne i de lokale undervisningstilbud på biblioteket. Sideløbende hermed arbejder bibliotekerne ihærdigt for at inddrage lokale samarbejdspartnere i IT-aktiviteterne. Det kan være Ældresagen, det lokale ældreråd, borgerservice og kommunale udviklingsafdelinger, medborgercentre, ungdomsskoler, oplysningsforbundene og andre eksterne projektpartnere.

Alt sammen for at give borgerne de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige IT-færdigheder.
Og alt sammen i forlængelse af det Håndslag til ’Lær mere IT’, som de to organisationer sammen med Bibliotekarforbundet indgik i 2008 for at stimulere til aktiv indsats på området.


Nytter det så noget?
Svaret er et klart ja ifølge den netop offentliggjorte Folkebiblioteksstatisk 2009 fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Undervisning af brugere fylder stadig mere i folkebibliotekerne, og i 2009 blev der afholdt 5.321 undervisningstimer. Her er tale om en stigning på 10 % mod året før. I alt 48.707 deltog ifølge statistikken i tilbuddene. Fra undervisning i søgning af information og viden på nettet og praktisk brug af det offentlige på nettet for eks, borger.dk til deltagelse i den nationale kampagne ’Lær mere IT’ via biblioteket.

Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen glæder sig over bibliotekernes store engagement:
”Selv om IT for mange er helt ukompliceret, så viser borgernes brug af bibliotekernes IT-tilbud, at der fortsat er et stort behov for denne meget vigtige opkvalificering af borgerne på IT-område. Derfor er det også glædeligt at se, i hvor stort omfang bibliotekerne udbyder kurser. Budskabet er klart: biblioteket er den lokale og uformelle læringsintitution, når det kommer til at lære grundlæggende IT budskaber for dem, der vil lære mere, og for dem, der er hægtet af IT-racet. En indgang til vidensamfundet med rigtig mange muligheder!”

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen siger:
”Hele den offentlige sektor satser i disse år meget stærkt på digitalisering af processer og kommunikation med borgerne. Samtidig ved vi, at op mod 40 % af befolkningen ikke er i stand til at bruge de offentlige, digitale løsninger. Vi ved også, at borgerne kommer på biblioteket i stort tal, fordi de her kan hente viden og få hjælp og vejledning. Bibliotekerne er derfor den helt centrale institution, der skal sikre, at digitaliseringsstrategien bliver en succes. Bibliotekscheferne har givet håndslag til at ville løfte opgaven – sammen med alle lokale parter, der vil løfte med”.

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, mener om tallene:
”At næsten 50.000 borgere har deltaget i IT-undervisning på bibliotekerne i 2009, viser tydeligt, at borgerne synes, det er et naturligt sted at gå hen, hvis man vil lære at håndtere IT. Og heldigvis bliver bibliotekerne ved med at tilbyde flere undervisningstimer indenfor området, så jeg forudser, at flere og flere danskere vil benytte sig af tilbuddet. Det er vigtigt, at alle borgere er fortrolige med brugen af IT, da den offentlige sektor er blevet digital. Derfor skal man som borger vide, hvordan det fungerer.”


Fakta:
Teknologisk Institut har i en undersøgelse fra efteråret 2007 påvist, at:
• 40 % af danskerne er digitale analfabeter.
• Den digitale kløft mellem børn og deres forældre er voksende.
• Mange borgere mangler grundlæggende færdigheder i andre helt simple systemer, på trods af at de er øvede brugere af forskellige ekspertsystemer i deres professionelle virke
• De fleste borgere over 30 år har ikke modtaget systematisk undervisning i IKT.

Bibliotekernes Håndslag
Lær mere IT-kampagnen via it-borger.dk
Biblioteksstatistik 2009

onsdag den 14. juli 2010

Danskerne valfarter til biblioteket

I sidste uge havde Politiken en artikel om, at danskerne strømmer til bibliotekerne, med det budskab, at det bør stoppe nedskæringer på biblioteksområdet. Det kan jeg kun være enig i. Artiklen citerer mig for.

»Bibliotekerne er det sidste ikke kommercielle offentlige rum, og vi har brug for at komme i sådan nogle rum. I den forbindelse håber jeg, at politikerne er opmærksomme på, at nu kan de ikke stramme skruen mere. Nu skal de nok passe på med at lukke flere filialer og tro, at de kan finde flere effektiviseringer, og de skal i hvert fald også passe på ikke at skære ned på åbningstiden«.

Politiken skriver, at danskerne elsker at gå på biblioteket. At vi elsker at gå rundt og snuse blandt bøgerne, finde en lille krog, hvor vi kan stikke snuden i et magasin, eller surfe på nettet på computere. Jeg kan så tilføje, at det absolut ikke kun er etniske danskere, som elsker det, da vi fra undersøgelser ved, at bibliotekerne er endnu mere populære blandt flygtninge og indvandrede.

Sidste år aflagde 1,5 millioner flere besøg på de danske folkebiblioteker end i 2008. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier blev det til i alt 36 millioner biblioteksbesøg i 2009, og det placerer folkebibliotekerne som et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark, kun overgået af tv og radio.

Kulturelle mødesteder
Politiken skriver at bibliotekerne, som hører under kommunerne, har været ramt af de senere års besparelser på de kommunale budgetter, og det har ikke bare betydet lukning af små filialer, men også tvunget bibliotekerne til at tænke i alternative baner i form af f.eks. selvbetjening.

Citat ”I dag er mange biblioteker desuden omdannet til kulturelle mødesteder, hvor man både kan besøge den lokale Borgerservice og indtage en caffelatte, mens man slænger sig i sækkestole og lytter til tidens hotteste krimiforfattere.

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er glad for det øgede besøg på folkebibliotekerne, men maner dog til besindelse – hos kommunalpolitikerne.

Klapper i hænderne
»Selvfølgelig klapper jeg i hænderne, det er dejligt at have fået sort på hvidt, at der er behov for bibliotekerne. Min største bekymring er bare, at politikerne misbruger succesen til at sige: Arh, de klarer det sgu meget godt, selv om vi sparer og skruer ned for blusset – så vi sparer lige et nøk til, og så må vi satse på, at de løber lidt hurtigere. – Men den går bare ikke. For der er ikke plads til flere besparelser nu. Der bliver skåret i årsværk, i filialer, i materialer. Den situation, der er i kommunerne, afspejler sig også på bibliotekerne, og i vores regi er 2-3 millioner kroner at spare for et biblioteksvæsen i en kommune rigtig mange penge«, siger Pernille Drost.

Politikerne må ikke stramme skruen
Samme toner lyder fra direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen:

»Bibliotekerne er det sidste ikke kommercielle offentlige rum, og vi har brug for at komme i sådan nogle rum. I den forbindelse håber jeg, at politikerne er opmærksomme på, at nu kan de ikke stramme skruen mere. Nu skal de nok passe på med at lukke flere filialer og tro, at de kan finde flere effektiviseringer, og de skal i hvert fald også passe på ikke at skære ned på åbningstiden«.

Kan ikke skære i driften
To af de kommuner, der har sparet på biblioteksudgifterne i år, er Frederiksberg og Aalborg. Formanden for Frederiksberg Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Lone Loklindt (R), oplyser, at der i år skal spares 0,8 millioner kroner, og hun kan endnu ikke sige, om nedskæringerne også rammer bibliotekerne de kommende år.

Men er det ikke ufornuftigt at skære, når tallene viser, at bibliotekerne er populære?

»Jo, og jeg er også meget obs på, at vi ikke skal skære på biblioteksdriften, men det er klart, at man jo ikke kan spare på børneområdet og alle andre områder og så sige, at bibliotekerne går helt fri, det siger sig selv. Men jeg er meget optaget af, at vi har en høj kvalitet på biblioteksområdet her på Frederiksberg, og det er noget, jeg vil have mere fokus på inden vores budgetforhandlinger i august, for man kan selvfølgelig ikke bare høvle ned og så tro, at man får den samme service«, siger Lone Loklindt.

Øget selvbetjening
I Aalborg Kommune har bibliotekerne fået pålagt en driftsbesparelse på 3 millioner kroner årlig i år og fremover. Her har man valgt at spare på personalet og i stedet indføre selvbetjeningsudstyr, så biblioteksbrugerne selv kan finde de bøger, de vil låne. Desuden har man lukket et bibliotek, men anskaffet en minibus, som kører rundt til børnehaver og ældrehjem med bøger.

Kommer der yderligere besparelser på biblioteksområdet hos jer?

»Der er ikke budgetsat flere endnu, men med det her selvbetjeningsudstyr har vi forberedt os på, at såfremt der skulle komme ekstra besparelser på biblioteksområdet, så skal vi ikke ud og lukke biblioteker. Så vil vi være nødt til at skære yderligere i personalet«, siger rådmand i skole- og kulturforvaltningen Anne-Dorte Krog (SF).

»Men vi er ved at være i bund med personale, for der skal jo også være betjening og oprydning efter selvbetjening, så det er ikke meget, vi har at give af, før vi skal ud og lukke filialer igen. Den har været meget træls, den her besparelse«.

Kulturminister Per Stig Møller (K) har ikke ønsket at kommentere over for Politiken, om han finder det ufornuftigt, hvis kommunerne skærer yderligere i biblioteksudgifterne, når nu tallene viser, at vi valfarter til bibliotekerne – og heller ikke, om han i så fald vil gøre noget for at undgå eventuelle nedskæringer.

I forbindelse med offentliggørelsen af bibliotekstallene siger han dog i en pressemeddelelse:

»På baggrund af dette års statistik kan jeg med tilfredshed konstatere, at bibliotekernes tilbud er populære blandt danskerne, og at bibliotekerne er i stand til at udvikle deres ydelser, så de lever op til borgernes ændrede behov«.”

Jeg håber at en stort opsat artikel, som den Politiken skrev den 4. juli kan mane til eftertanke hos de politikere, som ser bibliotekerne som et spareobjekt frem for den mest besøgte kultur- og vidensinstitution, der netopskaber grobund for forsat udvikling.