onsdag den 28. april 2010

Danmarks Biblioteksforening rykker!

Samarbejde og synergi er et par af de ord, som bedst beskriver baggrunden for at bibliotekernes interesseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, i maj 2010 flytter sekretariatet til nye lokaler. Fra københavnske Vesterbro rykker foreningen til nyistandsatte lokaler på Vartov, lige ved Københavns rådhus, hvor en lang række kulturelle foreninger, interesseorganisationer samt små og større kreative firmaer allerede holder til.

Vi rykker, fordi bibliotekerne rykker, og med bopæl på Vartov får vi blandt andet mulighed for at tilbyde nogle helt fantastiske møde- og kursusfaciliteter sammen med Organisationen Danske Museer, som vi igennem et stykke tid har knyttet stadig stærkere samarbejdsrelationer med.

Vartov vil for alvor gøre det muligt for foreningen at blive den attraktive netværkspartner, hvor man mødes. Både på grund af de mange lokalemæssige muligheder og fordi Vartov simpelthen er foreningernes hus – og nu også snart bibliotekernes mødecenter.

Ud over de nye og meget åbenlyse muligheder for at netværke og øge samarbejdsmulighederne med andre ligesindede, så vil flytningen på sigt også betyde driftsbesparelser for foreningen, ligesom nye lokaler og stedets gode miljø også vil være en stor gevinst for alle

Fra maj 2010 hedder besøgsadressenDanmarks Biblioteksforening
Vartov, Farvergade 27D, 2. sal1463 København

tirsdag den 27. april 2010

Gyldendal træder ind på det digitale bogmarked

I Information kan man i dag læse en interessant artikel om at Gyldendal tager endnu et skridt ind i den digitale verden med lanceringen af sin helt egen e-bogslæser, Cybook Opus. Om få år vil de elektroniske bøger have erobret store dele af det internationale bogmarked, lyder prognosen.

Det skal, i et vist omfang, nok være rigtigt. Men om det er Cybook Opus der er fremtiden for e-bogslæser standarden er nok tvivlsom, men det er et interessant skridt på vejen som Gyldendal bevæger sig ud i. Svagheden ved Opus er at den i modsætning til flere af konkurrenterne ikke kan gå på nettet. Til gengæld så kan den læser alle gængse filformater og er ikke begrænset til ét downloadsystem.

Cybook Opus er udviklet og produceret af det franskefirma Bookeen.E-bogslæseren koster 1.999 kr. og vejer 150 gram.Skærmen er baseret på elektronisk blæk i fire gråtoner. E-bogslæseren kan rumme omkring 1.000 bøger.

Men du kan selv læse artiklen her

tirsdag den 20. april 2010

De danske museer er en lukket fest?

Sådan ku man læse i Politiken 19. april. Artiklen blev skrevet i anledning af at den hidtil største undersøgelse af museumsgæster blev offentliggjort.

I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen.

»Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange ressourcer man skal kaste efter nogen, der i forvejen er enormt svære at nå«, siger han.

Men det ændre altså ikke ved at der er midaldrende, kvindelige skolelærere fra hovedstadsområdet, der går på museum, som Charlotte S H Jensen der bla. er Webredaktør på Nationalmuseet og meget aktiv blogger, skriver på sin Facebook profil. Det har selvfølgelig ført til øjeblikkelig debat, for det er jo en interessant undersøgelse og den rejser nogle udfordringer om hvordan man tiltrækker kunder i fremtidens kulturinstitutioner.

Se Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse her

Jeg synes det er en imponerende undersøgelse, med et rigtig stort datagrundlag og kunne da godt tænke mig, man gennemførte en ligende undersøgelse af biblioteksbrugerne.

Men man skal til gengæld vide, at sådan en type undersøgelse har sine begrænsninger, da den jo fokuserer på de, der allerede bruger institutionerne og ikke siger så meget om alle dem der ikke gør.

På bibliotekerne ved vi at ca. 1/3 af befolkningen ikke kommer. Mens 2/3 ofte kommer der.

Det har man beskæftiget sig med i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet', hvor et mål er, at få flere end de nuværende 2/3 af befolkningen til at bruge bibliotekerne.

Det har også vagt debat. Tom Ahlberg skriver i sit kulturtidsskrift Søndag Aften "Et sympatisk og tidstypisk mål, helt i overensstemmelse med kulturministeriets 'Kultur for alle'-strategi. Svagheden ved dette mål er den oplagte, at man ikke ved hvorfor 1/3 af befolkningen fravælger bibliotekerne. Det kan jo tænkes, at det er legitimt for dele af befolkningen i hele eller dele af dets liv at undlade at benytte bestemte offentlige tilbud. Ikke-brugerne behøver ikke at være et problem."

Og han fortsætter "Oplægget til den politiske debat er, at bibliotekerne skal blive bedre til at fange ikke-brugerne. Men der henvises ikke til nogen som helst empiri, der kan forklare forskelle mellem brugere og ikke-brugere. Der foreligger ingen analyser af ikke-brugerne. De analyser, der foreligger af brugerne, viser, at man ikke skal spørge dem om, hvordan bibliotekerne skal udvikles.Som debatten og strategien er lagt frem, er der ikke taget initiativer eller erklæret hensigter om bredere dialog om folkebibliotekernes videre udvikling. "

Han har ret i at der endnu ikke på baggrund af rapporten er iværksat nogle analyser. Men netop den problemstilling han rejser med at undersøge "ikke-brugerne" har Danmarks Biblioteksforening faktisk taget initiativ til at gøre noget ved. Sammen med en række samarbejdsparter er vi igang med at lave et "Modelprogram for fremtidens biblioteks-service – en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen i Danmark"

I det projekt er et af fokusområderne f.eks. for at kunne forny biblioteket er der behov for:- dels at forstå, hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation tilde opgaver, biblioteket har som sit hovedformål at understøtte- dels at tegne et billede, som ikke blot reproducerer bibliotekets traditionelleselvforståelse og nuværende struktur og tilbud.

Det er projektets ambition at forny de måle- og analysemetoder, sombibliotekerne traditionelt har anvendt, og tilvejebringe et resultat, der kanfungere som solidt fundament for bibliotekernes udviklingsarbejde. Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive brugerundersøgelse,som lå til grund for skabelsen af blandt andet ”IDEA-stores” i London – enundersøgelse, som ledelsen fortsat benytter i den strategiske udvikling, idag 9 år efter undersøgelsen blev lavet.


Undersøgelsen vil udforske relationerne mellem:Borgernes forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål. Borgernes forestillinger og praksis i relation til biblioteket i dagBibliotekets kernekompetencer i relation til ovenstående

Så Tom Ahlberg har ikke ret, når han siger der ikke er gang i at undersøge brugere og ikke-brugere. Vi er i fuld gang og det kan man læse meget mere om på http://hvadskalvimedbiblioteker.dk/

Hvordan udvikler vi i økonomiske nedgangstider?

På trods af bibliotekernes succes med fortsat at tiltrække mange brugere og borgernes ønsker om, at der prioriteres flere midler til bibliotekerne, er det ikke alle steder den politiske vilje rækker til andet end nedskæringer på kulturbudgetterne. Og man kan frygte det blive værre i de kommende år, når regeringen har bebudet, at staten skal spare seks milliarder kroner frem til 2013 og kommunerne skal spare fire.

Så situationen i mange kommuner er besparelser, men hvordan fortsætter man så den rivende udvikling bibliotekerne er inde i. Det er spørgsmålet når vi laver konferende om innovation i en krisetid d. 27. maj.

Hvordan erkender biblioteket et innovationsbehov?
Når behovet for innovation er erkendt, hvad gør man så?
Hvordan implementeres udvikling og innovation i biblioteket?
Og hvordan fastholder men en innovationsproces når den allerede er i gang?

Mange biblioteker har oplevet nedskæringer; konsekvenserne kan mærkes og måske er der krisestemning. Hvis biblioteket ikke allerede er ramt af besparelser frygter man for en sådan skæbne. Men der er netop i krisetider at biblioteket skal overleve gennem udvikling og innovation. Biblioteket behøver ikke at standse udviklingen, fordi der skal spares - tværtimod - det handler om at finde de nye løsninger.

Denne dag kigger vi nærmere på:
Erfaringer med innovationsprocesser fra en offentlig virksomhed
Erfaringer fra et kursus i innovation fra medarbejdere på biblioteket
Politisk og folkelig opbakning
Konkrete forslag til udvikling og innovation

Dit udbytte:På temadagen præsenterer vi konkrete erfaringer med innovative tiltag, og derudover ser vi på en række forslag til hvordan biblioteket kan overkomme krisen gennem innovation og udvikling.

Program
09.30 - 10.00 Ankomst og morgenkaffe
10.00 - 10.15 Velkomst og indledning ved Michel Steen-Hansen direktør for Danmarks Biblioteksforening og Michael René Kristiansson Lektor på Danmarks Biblioteksskole

10.15 - 11.15 Hvordan fastholder man innovation i organisationen under forskellige vilkår? ved Torsten Bjørn Senior Director, Design Management ved Lego System A/S

11.15 - 12.15 Innovationsbehov erkendt, men hvad så? - Innovationsprocesser, erfaringer fra den offentlige virksomhed ved Dan Boding-Jensen Udviklingskonsulent hos I/S Vestforbrænding med ansvar for Idé- og konceptudvikling.

12.15 - 13.00 Frokost

13.00 - 14.00 Hvordan skaffer bibliotekerne sig politisk og folkelig opbakning gennem Manipulation og Netværk? ved Klaus Kjøller Lektor ved Københavns Universitet

14.00 - 14.30 Hvordan skaffer bibliotekerne sig politisk og folkelig opbakning til innovation i tider med nedskæring? ved Knud Schultz Bibliotekschef, Århus Kommunes Hovedbibliotek

14.30 - 15.00 Kaffepause

15.00 - 15.20 Hvad får man som bibliotek/institution ud af at deltage i Innovation Cup? ved Tine Vind Bibliotekschef, Ballerup Bibliotekerne.

15.20 - 15.40 Når biblioteksansatte slippes løs på innovatør-uddannelse: Erfaringer med kursus i innovation ved Jeppe Debois Baandrup Udviklingschef for Slagelse Bibliotekerne

15.40 - 16.00 Fem innovationspunkter ved Michel Steen-Hansen og Michael René Kristiansson



Praktiske oplysninger
PrisKr. 1.800 - prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe
StedDanmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 København S. i Auditoriet. Find vej.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig temadagen via denne formular
Bemærk venligst, at tilmeldinger modtaget senere end 4 uger før arrangementet, er bindende
Se den udsendte folder for dagen her

onsdag den 7. april 2010

Borgerne synes der skal bruges flere penge på biblioteker

Ifølge en undersøgelse lavet for Dagbladet Børsen mener borgerne at politikerne skal prioritere flere midler til bibliotekerne. Børsen har stillet spørgsmålet ” Danmark har fået ny kulturminister og i den forbindelse vil jeg bede dig, hjælpe ham med at prioritere de cirka 6 mia. Kr. Som kulturministeriet har at råde over. Hvilke af følgende områder mener du, skal have flere eller færre penge fremover.” til det svare 53 % af borgerne at de synes der skal bruges flere penge på biblioteker, mens kun 11% synes der skal bruges færre. Bibliotekerne er kun overgået af idræt i forhold til hvad danskerne vil prioritere.

I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en begejstret pressemeddelelse om det.

At borgerne gerne vil ha at politikerne prioritere bibliotekerne højere er vel egentlig ikke overraskende, men viser blot den udvikling bibliotekerne har været igennem, hvor de spiller en stadig større rolle i danskernes liv. De ved det er på bibliotekerne, de får adgang til pålidelig information, at det er på bibliotekerne de kan få hjælp til at navigere i informationssamfundet og at det i høj grad er bibliotekerne der sørger for at der er adgang til alle de digitale ressourcer, hvad enten det er netmusik, digitale bøger og lydbøger eller deltage i innovative brugerskabte formidlinger som litteratursiden

Og som det sidste ikke kommercielle offentlige rum, er det også bibliotekerne som borgerne opsøger i lokalsamfundet, for at mødes, så jeg er da glad for at borgerne også vil betale mere til bibliotekerne

Hvorfor skæres der, når bibliotekerne er så populære?
Statikkerne taler også deres tydelige sprog om bibliotekernes popularitet. Desværre er de politiske prioriteringer ikke altid derefter, hvor bibliotekerne de seneste år har været udsat for store besparelsen.

Statikken fortæller at to ud af tre danskere bruger folkebiblioteket. I 2008 var der mere end 34 mio. besøg. Dermed er biblioteket et af vores mest populære, offentlige kulturtilbud. Sådan har det været gennem mange år. Men måden, vi bruger biblioteket på, er i forandring.

På den ene side falder udlånet af fysiske materialer – bøger, cd’er mv. I perioden 2000-2008 er folkebibliotekernes udlån af fysiske materialer således faldet med 22 %, fra ca. 62 mio. til ca. 48 mio. materialer.

På den anden side vokser benyttelsen af digitale tilbud, som spænder fra download af musik og ebøger til fornyelser af lån via bibliotekets hjemmeside. For eksempel havde Bibliotekernes Netmusik,hvor man som biblioteksbruger via sin hjemkommune gratis kan downloade musik, mere end 2,5 mio. download i 2008 – en stigning på 48 % i forhold til 2007.

Der er altså tale om en voldsom populær institution og jeg håber da at en undersøgelse som Børsens kan være med til at få politikernes øjne op for at befolkningen ønsker, at man fortsat udvikler bibliotekerne og det er altså ikke gratis – så jeg håber at politikerne lægger mærke til befolkningens ønsker når de skal prioritere.


Børsen bringer selv undersøgelsen på bagsiden i dag, her hedder det:

Folkelig protest mod biblioteks-besparelser

Befolkningen er træt af lukningen af lokale biblioteker, vurderer ekspert. SF vil give flere penge, mens Venstre har lukket kassen Af JAKOB MARTINI

Når politikerne skærer stadig dybere i bibliotekernes budgetter , går de stik imod ønsket fra danskerne. ... Danmarks Biblioteksforening anslår, at bibliotekerne har fået skåret ca. 10 pct. af budgetterne , siden kommunalreformen trådte i kraft. Og selv om der tilsyneladende er ved at være sat en stopper for de mange bibliotekslukninger , må 62 pct. af bibliotekerne igen i 2010 skære i budgetterne . ... Hos regeringspartiet Venstre afviser kulturordfører Troels Christensen, at besparelser og lukninger har svækket bibliotekerne . (Dette er et uddrag)
Klik her for at åbne originalartiklen

Du kan se undersøgelsens svar her: