lørdag den 13. november 2010

Hvor fanden er Herning?

- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark.

Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER

Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel.
Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution.

Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage.

Faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste, både som lokalpolitiker og biblioteksleder.

Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne.
Der var nemlig stort set ingen protester, da de sidste 4 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Der var ikke ret meget brug af dem og udlånet steg kraftigt, da vi erstattede dem af en lille bogbus. Men mon ikke man savner det lokale mødested i lokalsamfundene?

Hvorfor lukkede man de små biblioteker?
Besparelser eller var det fordi borgerne var holdt op med at bruge de små og utidssvarende biblioteker? Var det fordi politikerne og lederne havde udsultet de små biblioteker eller var det som med købmanden, at vi kun brugte den som et supplement, men hellere ville kører ind til det store supermarked med det brede udvalg og gode tilbud?

Jeg er dykket ned i en undersøgelse af den lokale biblioteksservice, som Dorthe Salling Kromann, Center for Landdistriktsforskning, SDU er i gang med.

Men du kan selv se der her


Siden 1980 er halvdelen af landets biblioteker lukket, så der er nu 499 betjeningssteder. Og siden kommunalreformen i 2007 er der lukket over 200 hundrede.

På trods af det er der en stigning i antallet af folk som kommer på bibliotekerne. I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009. En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.

Det er jo et paradoks og man kan kun gætte på årsagerne til det. I hvert fald er der ikke systematiske undersøgelser af området.

Dog har Dorthe Salling Kromann fra Center for Landdistriktsforskning på SDU lavet undersøgelser der indikerer at afstanden har indflydelse på, hvor tit man kommer på biblioteket.

Er der over 2 kilometer til biblioteket eller bogbussen, får det betydning, at der findes indkøbsmuligheder eller andre fritidstilbud i nærheden.

Ændres afstanden til mellem 2 og 5 kilometer, vælger nogle brugere et andet bibliotek og nogle vil foretage færre besøg.

Det kan konkluderes, at brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet. Hvis den nuværende løsning forsvandt, ville det få betydning. Stiger afstanden til over 13 km falder en del af brugerne fra. Det gælder især:
- Børn
- Voksne med mindre børn
- Ældre med gangbesvær

På trods af de mange bibliotekslukninger de seneste år er der en stigning i antal af besøgende. Hvordan kan det så være? og er de tre nævnte grupper ikke længere så flittige brugere? Det bør der systematisk laves undersøgelser af.

Jeg tror smertegrænsen er nået i forhold til hvor få biblioteker det vil være bæredygtigt at have, hvis folk stadig skal bruge bibliotekerne.

Biblioteket er det sidste ikke kommercielle offentlige rum i nærsamfundet. Derfor søger folk sammen, ikke kun for at låne materialler, men også for at bruge det som møde-, oplevelses-, og lærested, som jeg også skriver om i mine PowerPoint

Ingen kommentarer:

Send en kommentar