torsdag den 14. oktober 2010

Kulturen truet af trecifret millionbesparelse

I dag skriver Børsen om at kulturen truet er af trecifret millionbesparelse

De har lavet en fremskrivning af, hvis landets øvrige kommuner sparer det samme på kulturen som Københavns og Århus Kommuner målt pr. indbygger, så forsvinder der ca. 225 mio. kommunale kulturkroner næste år. Sådanne fremskrivninger skal man nok passe lidt på med, men....

Så galt håber vi nu ikke det går, selvom det flere steder ser ud til at der bliver skåret i kulturbudgetterne.

Børsen skriver "Bibliotekerne er den suverænt tungeste post på kommunernes kulturbudgetter, og Danmarks Biblioteksforening hilser derfor ikke besparelserne velkomne." Det er nu nok en underdrivelse, vi er faktisk bekymrede ikke kun på vegne af bibliotekerne, men hele samfundet, for et samfund uden råd til kultur er for alvor et truet samfund.

Børsen referer da også dele af min bekymring

»Budgetreduktionerne begynder nu for alvor at gøre ondt på bibliotekerne, og det er paradoksalt med disse fortsatte besparelser, når der stadig ses en stigning i udlån og besøgstal. Samtidig er der et politisk ønske om øget digitalisering på bibliotekerne, og det er jo på ingen måde omkostningsfrit,« siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

http://borsen.dk/arkiv/FOBO/donr?donr[]=3135525

Ingen kommentarer:

Send en kommentar