fredag den 20. november 2009

Underklassen mangler moral - ikke penge?

For et stykke tid siden var der en debat i Politiken om, at underklassens moral er flosset? Det skete på baggrund af artikel, hvor Karina Pedersen, der selv var vokset op i et belastet kvarter og familie, gav udtryk for at der var klasseforskel i moralbegreberne. Hun er altså selv fra underklassen, men er nu gået i gang med en akademisk uddannelse og klummeskribent på den liberalistiske netavis 180 grader.

I sig selv en interessant debat, der kastede mange indlæg på Politikens Blog af sig, selvom hun er langt ude i sin argumentation. Det intressante er måske særligt, hvordan hun blev mønsterbryder.
Se hele indlægget på her

I artiklen kommer det nemlig frem, at folkebiblioteket er årsagen til at Karina blev mønsterbryder. I Danmarks Biblioteker skrev vores formand også en leder om det.

”Karina Pedersen fortæller, at hun i stedet for at gå efter førtidspensionen flygtede ind på det lokale folkebibliotek. Der – i bøgernes verden – blev hun præsenteret for en verden, der var større end den, hun kendte.”

Jeg tror ikke Karina har ret i sin markante holdning til, at underklassens moral er flosset. Men jeg synes der er grund til at fremhæve hendes erfaring med, at et velfungerende folkebibliotek, kan understøtte den sociale sammenhængskraft i lokalområdet. På biblioteket, har alle fri og lige adgang. Alle kan få støtte af personalet og alle har samme muligheder.

Det er sgu da fantastisk når en møsterbryder som Karina fremhæver, at hun ikke havde brudt det sociale mønster, hun var fanget i, hvis ikke det havde været for bibliotekerne. Sådan en historie kan ikke fortælle for tit.

Biblioteket gør en forskel – og kan hjælpe mange mennesker også med at bryde sociale mønstre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar