tirsdag den 17. november 2009

Kulturkamp

I går kunne man i Information læse ” Kultur er glasur på lagkagen - skær bare ned. Sådan lyder beskeden til politikerne fra masser af borgere. Derfor spiller kulturen næsten ingen rolle i den kommunale valgkamp” …..” På en skala fra nul til 100, ligger kulturens rolle i valgkampen på nul”

(som følge heraf) …” får Kommunerne ikke udviklet en kulturpolitik, hvor kultur betragtes som et fagområde”

”… problematisk, at borgerne har så lidt tilovers for kulturen, når to tredjedele samtidig er brugere af kulturtilbud og vil ærgrer sig, hvis f.eks. det lokale bibliotek lukkes”

Jeg synes det er tankevækkende, at alle vi der kæmper kulturkampen ikke formår at få borgerne til at prioritere den højere. Eller tager vi bare fejl?

Jeg mener at kulturen er af ekstrem stor betydning for det enkelte menneske og deres dannelse, derfor skal vi have flere med i kampen…..

Artiklen bygger på en undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske og TV2 Lorry

Fakta
Kultur får hverken borgere eller politikere op at ringe i den kommunale valgkamp. Mange borgere ser slet ikke noget problem i at skære i kulturen:
47 pct. mener, at kulturtilbud skal have samme ressourcer som nu
42 pct. mener, at kulturtilbud skal have færre ressourcer
8 pct. mener, at kulturtilbud skal tilføres flere ressourcer
40 pct. mener, det er i orden at skære ned i det kommunale tilskud til kunst og musik
Kilde: Gallup-måling, Berlingske og TV2 Lorry

Se hele artiklen her http://www.information.dk/215452

2 kommentarer:

  1. Tankevækkende indlæg! Jeg er helt enig med dig i at kulturen er vigtig for den enkelte.

    Et hurtigt skud fra hoften er, at vi i branchen måske ikke er gode nok til at formidle kulturens betydning er ifht. de forhold, der ligger ud over "kultur som et individuelt forbrugsgode".

    Kultur er en del af individdets projekt, men også en del af grundlaget for at kunne tænke nyt og innovativt. Kultur er en komponent i spørgsmålet om udviklingen af den "sociale kapital" som giver os referencerammer, netværk at udvikle og tillid til hinanden. Kultur kan være en drivende kraft i opdyrkning af nye færdigheder, som slet behøver at have med kultur at gøre (fx it-færdigheder) - etc. etc.

    SvarSlet
  2. Det overrasker mig ikke. Sådan har det vist altid været. Kultur er jo alt fra burgere til Bach, men mange tænker teater og abstrakt kunst, når talen falder på begrebet. Jeg tror, vi i biblioteksvæsenet ikke har været så gode til at tale kultur. Vi underviser i stigende grad i diverse netfunktioner, bøgerne forsvinder stille og roligt fra hylderne - og det hænger måske ikke sammen med det traditionelle kulturbegreb for borgerne??? Det gør det heller ikke mindre problematisk, at man flere steder har borgerservice-funktioner på biblioteket. Kulturen træder mere i baggrunden og bliver erstattet af en slags funktion/central for diverse ydelser, der kan lette hverdagen - fremfor at 'danne' borgeren.

    SvarSlet