tirsdag den 27. oktober 2009

Biblioteker lukkes på stribe - Danmark

Biblioteker lukkes på stribe - Danmark skriver Berlingske i dag.

Siden sidste kommunalvalg er knap 200 biblioteker forsvundet fra danmarkskortet. Udviklingen vil fortsætte de næste år.

"Af de nye kommunale budgetter for 2010 fremgår det, at over halvdelen af kommunerne igen til næste år skal spare på bibliotekerne. Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det forventeligt, at tallet af nedlagte biblioteker fortsat vil stige:

»Kommunerne er økonomisk trængte og vil også i de kommende år blive tvunget til at spare. For politikerne handler det om at overleve politisk. Selvom det ikke er populært at lukke et bibliotek, vil det skabe langt højere protester, hvis alternativet er at lukke den lokale skole.«

For at kompensere for de mangelende biblioteker rykker bogudlån flere steder i landet nu ind hos den lokale Brugsen. Det kan du læse om på f.eks. Jystrup får bibliotek i Dagli'Brugsen

Bibliotekarforbunde formand Pernille Drost, har denne kommentar:

»Smertegrænsen er nået nu. I flere kommuner har borgerne ikke mulighed for at låne bøger eller få hjælp til digital information, med mindre de har en bil eller er koblet på internettet. Det er et stort samfundsproblem,« siger hun.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar