onsdag den 3. juni 2009

Klima, kunst og biblioteker - New Life Copenhagen

To sammenflettede processer, der har til formål at løse et logistisk problem og at skabe interkulturel dialog om bæredygtighed på en involverende og aktiv måde.

I dag holder New Life Copenhagen introduktionskonference om deres projekt, der skal skabe en fælles platform for kunst og klima, hvor bibliotekerne gerne skulle spille en aktiv rolle. Danmarks Biblioteksforening indgår i et samarbejde om dette.
Jeg har et indlæg på konferencen.
Se det på http://www.slideshare.net/saintmichels/20090603-newlifecopenhagen

I deres materiale kan man læse.
“Vi henvender os til jer, da vi håber at I er interesserede i at indgå i projektet New Life Copenhagen – et borgerinddragelsesprojekt, der er koblet op på klimatopmødet i København til december. New Life Copenhagen er en del af det officielle kulturprogram under COP15 i december og er støttet af bl.a. Kunstrådet, Københavns Kommune og People’s Climate Action.
Mens politikere og forskere vil diskutere langsigtede tiltag under klimatopmødet COP15, tilbyder New Life Copenhagen en konkret indgang til miljødebatten her og nu – hvor den enkelte dansker kan deltage og mærke udfordringen i sin egen hverdag. Dette gøres dels ved at skabe konkrete møder i danske hjem, dels ved at italesætte bæredygtighed på nye måder gennem fem nærværende udfordringer.

New Life Copenhagen vil skaffe 5.000 danske hjem til 5.000 besøgende klimagæster, der under COP15 mangler husly.

New Life Copenhagen har bedt fem af vor tids mest interessante kunstnere om hver at udtænke en anderledes klimaudfordring, der kan følges af værterne og deres gæster under COP15. De fem New Life Udfordringer er udviklet af kunstnerne Superflex (DK), Signa (DK/A), Raketa (S) og Pawel Althamer (PL), og stiller alle spørgsmål til eller ændrer ved vores daglige vaner.
Der er tale om to sammenflettede processer, der både har til formål at løse et logistisk problem og at skabe interkulturel dialog om bæredygtighed på en involverende og aktiv måde.”

I Løbet af sommeren vil en del biblioteker markedsfører projektet.

I samarbejde med PCA (People’s Climate Action) afholder New Life Copenhagen informationsmøde 3. juni kl. 13:45 til 17 i én af de historiske tappehaller på Carlsberg. Wooloo Productions, pasteursvej 48, Ny Tap 5. sal. Indgang via Vesterfælledvej 100, port c

Du kan tilmelde dig som vært på www.newlifecopenhagen.com.
Indbydelse til informationsmøde 3. juni (pdf).

Se mit oplæg på
http://www.slideshare.net/saintmichels/20090603-newlifecopenhagen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar