tirsdag den 17. marts 2009

Den lille havfrue


Den lille havfrue skal en tur til Kina og det bringer åbenbart sindene i kog, at det danske nationalsymbol skal ud at reklamere for det lille land.

Egentlig er det sjovt, at det er sådanne manifestationer der skal til for at få en ”kunst” debat i gang.

Men til alle jer, der er bange for at vise vores nationale fortræffeligheder frem på den globale scene, så er der stadig muligheder for at spejle sig i det nationale symbol.

Ved Langelinie nord for Dahlerups Pakhus på Ny Dahlerup Torv på Langelinie Allé i København dukker hun op af vandet, godt nok er det "Den genmodificerede havfrue" i Bjørn Nørgaards udgave. Den har siddet der siden 2006 midt i hans ”Det Genmodificerede Paradis”.

Det er en lillesøster til den nuværende skulptur af den lille havfrue, som billedhuggeren Edward Eriksen skabte i 1913.

Så der er altså stadig mulighed for nationalromantikerne, der ikke under Eriksens havfrue en tur ud i den store verden. Vi kan nyde hendes lillesøster, som oven i købet udfordre vores opfattelse af verden.

Det er ikke så længe siden jeg opdagede hende, men jeg skal da besøge hende igen i hendes paradis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar