fredag den 6. februar 2009

Nu er der håb for at bibliotekerne igen kan udlåne ny musik

Jeg har lige været til et vellykket årsmøde i Bibliotekschefforeningen. Kulturminister Carina Christensen var forbi og holdt en tale med dejlige nye toner i.

For nogle år siden indførte daværende kulturminister Brian Mikkelsen en karenstid på nye musik cd, der siden har forhindret bibliotekerne at udlåne musik der var under 4 måneder gammelt. Den har vi siden kæmpet for at få fjernet uden held, men nu er der lys forude....

Det var en stor glæde at høre Kulturminister Carina Christensen fortælle på BCF´s årsmøde at der er taget initiativ til forhandlinger mellem ifpi/pladebranchen og Danmarks Biblioteksforening med henblik på en ophævelse af karenstiden. Så nu må vi se at få løst den lille sag......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar